Legislator Case Law & Legislation
20121XX00560 DK

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013) - L 159

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 159 Valid

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2013)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 159 Valid

Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark)

(Lovforslag nr. L 159)

Med lovforslaget overføres hovedparten af de opgaver, der i dag varetages af Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark.

Pensionsstyrelsen har bl.a. ansvaret for tilkendelse og udbetaling af pension til borgere med bopæl i udlandet og andre internationale opgaver vedr.

social sikring.

Pensionsstyrelsen har f.eks. ansvaret for behandling af sager om, hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal anvendes for personer, som arbejder i andre lande, og generel vejledning om EU-regler om social sikring

Udbetaling Danmark overtager pr. 1. marts 2013 myndighedsansvaret for udbetaling og beregning af social pension til pensionister med bopæl i Danmark og overtog 1. oktober 2012 en række internationale opgaver fra kommunerne vedr.

familieydelser.

En række af disse opgaver svarer til de myndighedsopgaver, Pensionsstyrelsen har varetaget for personer med bopæl i udlandet.

Der forventes derfor en række faglige synergieffekter og administrative besparelser samt fremadrettet fokus på yderligere effektiviseringer af arbejdsgange ved at overføre administrationen af internationale pensionssager og andre internationale opgaver om social sikring til Udbetaling Danmark.

Visse internationale opgaver, som det ikke vurderes hensigtsmæssigt at overdrage til den selvejende institution Udbetaling Danmark, foreslås at forblive i statsligt regi.

Forslaget skønnes at medføre en effektiviseringsgevinst på 6 mio. kr. årligt som følge af stordriftsfordele samt en yderligere løbende effektivisering af opgavevaretagelsen på 3 procent årligt.

Der foreslås derudover kun få ændringer i den administrations- og styringsmodel, der gælder for Udbetaling Danmark, da der med forslaget alene overføres et mindre statsligt område til Udbetaling Danmark.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →