Legislator Case Law & Legislation
20121XX00431 DK

Skriftlig fremsættelse (10. januar 2013) - L 112

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 112 Valid

Skriftlig fremsættelse (10. januar 2013)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 112 Valid

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Præcisering af anvendelsesområdet i forhold til psykisk arbejdsmiljø og overførelse af reglerne om certifikat til lov om arbejdsmiljø m.v.)

(Lovforslag nr. L 112)

Formålet med lovforslaget er at præcisere, at arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Lovforslaget udmønter det ene af de tre initiativer, som jeg lancerede i august 2012 om en styrket indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøloven indeholder i § 1 en formålsbestemmelse, hvorefter det med loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

§ 1 blev indført med arbejdsmiljøloven i 1975 og er ikke blevet ændret siden.

Det fremgår af bemærkningerne fra 1975 til § 1, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Da ingen skal være i tvivl om, at det er sådan, foreslås det præciseret direkte i lovteksten.

Lovforslaget har endvidere til formål at samle certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen samt at gennemføre mindre justeringer af arbejdsmiljøcertifikatordningen.

Endelig foreslås mindre strafferetlige og ordensmæssige ændringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →