Legislator Case Law & Legislation
20121XX00175 DK

Skriftlig fremsættelse (16. november 2012) - L 83

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 83 Valid

Skriftlig fremsættelse (16. november 2012)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 83 Valid

Skatteministeren (Holger K.

Nielsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registrerings­afgiftsloven (Betaling for registre­ring af køretøjer og justering af godtgørelsen af registre­rings­afgift ved eksport af køretøjer)

(Lovforslag nr. L 83)

Det foreslås at afskaffe ordningen, hvorefter staten yder en godtgørelse til synsvirksomheder for at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret og håndtere nummerplader.

Ordningen er vanskelig at administrere for synsvirksomhederne og for SKAT.

Samtidig indføres en ny betaling på henholdsvis 200 kr., 100 kr. og 60 kr. på SKATs ekspeditioner ved indregistrering, omregistrering og afmelding af køretøjer.

Forslaget medfører årlige mindreudgifter på omkring 75 mio. kr. Endvidere forventes staten at få en merindtægt på omkring 2 mio. kr. årligt ved indførelse af den nye betaling.

Der foreslås endvidere at justere mindstegrænse for reduktionen på 15 pct. i den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved udførsel af brugte biler og motorcykler.

Mindstegrænsen foreslås justeret i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling siden 2008, hvor mindstegrænsen blev fastsat.

Det forventes at øge statens indtægter med i størrelsesordnen 20 mio. kr. årligt.

Forslaget sendes i høring samtidig med fremsættelsen.

Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt at sende forslaget i høring forud for fremsættelsen.

Som følge af at forslaget skal have virkning fra 2013, ønskes forslaget vedtaget inden jul med henblik på ikrafttræden ved årsskiftet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →