Legislator Case Law & Legislation
20121XX00129 DK

Skriftlig fremsættelse (14. november 2012) - L 61

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 61 Valid

Skriftlig fremsættelse (14. november 2012)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 61 Valid

Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap (Bemyndigelse til at udstede regler om tolkning begrænset af bevilling og ændrede regler for udpegning af medlemmer af Tolkerådet)

(Lovforslag nr. L 61)

Lovforslaget fremsættes som følge af revision af tolkeloven.

I den forbindelse foreslås det at ændre reglerne på to områder.

For det første ved at give bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om bevilling af tolkning til supplerende aktiviteter inden for tolkeordningens samlede bevilling, og for det andet ved at ændre reglerne for udpegning af medlemmer i Tolkerådet, så mødeafviklingen i Tolkerådet gøres mere smidig.

Lovforslaget rummer således en bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan beslutte, at der inden for en bevillingsmæssig ramme kan ydes tolkning til andre aktiviteter.

Bevillingerne kan højest vare et år af gangen.

Målgruppen for den bevillingsbegrænsede tolkning til andre aktiviteter er personer, der er omfattet af den fælles tolkeløsning, jf. § 9.

Desuden foreslås det at ændre udnævnelsen af medlemmer af Tolkerådet.

Udnævnelsen flyttes fra ministeren til Tolkemyndigheden.

Formålet med denne ændring er at gøre udpegningen af medlemmer til Tolkerådet mere hensigtsmæssig i forhold til mødeafviklingen i Tolkerådet.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →