Legislator Case Law & Legislation
20121XX00097 DK

Skriftlig fremsættelse (1. november 2012) - L 48

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 48 Valid

Skriftlig fremsættelse (1. november 2012)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 48 Valid

Justitsministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport (Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtransport af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elektroniske fragtbreve m.v.)

(Lovforslag nr. L 48)

Formålet med den foreslåede ændring af færdselsloven er at indføre et gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods.

Gebyret skal finansiere de nye krav i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR-konventionen) for så vidt angår indholdet af eksamenen for førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods og formatet for uddannelsesbeviser.

Endvidere foreslås en udvidelse af den gældende gebyrbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 2, der omhandler situationer, hvor der i forbindelse med udvidelse af kørekort til visse kørekortkategorier alene stilles krav om aflæggelse af en praktisk prøve, men ikke teoriprøve.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven), der tager sigte på at muliggøre dansk ratifikation af tillægsprotokollen af 20. februar 2008 til FN-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring af landevej (CMR-konventionen).

Tillægsprotokollen angår brugen af elektroniske fragtbreve.

Dansk tiltrædelse af tillægsprotokollen vil sikre, at elektroniske fragtbreve kan anerkendes på linje med fragtbreve i papirform, hvilket i betydeligt omfang må antages at ville lette transporterhvervet i forbindelse med dokumentation af internationale transporter mv. Herudover foretages der de ændringer i CMR-loven, der sikrer opfyldelse af de yderligere krav, der stilles til elektroniske fragtbreve i tillægsprotokollen.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtykke efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer den nævnte tillægsprotokol.

Lovforslaget er sendt i høring hos relevante organisationer og institutioner.

Høringsfristen udløber den 8. november 2012.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →