Legislator Case Law & Legislation
20121SS00003 DK

Beretning om forbedret adgang til dokumenter vedrørende arbejdet i Rådet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BR#LOKDOK51 2012 3 Valid

Beretning afgivet af Europaudvalget den 22. februar 2013

Beretning

om

forbedret adgang til dokumenter vedrørende arbejdet i Rådet

BR#LOKDOK51 2012 3 Valid

Folketingets Europaudvalg har som en af sine væsentligste opgaver at holde sig grundigt orienteret om udviklingen i EU’s beslutningsprocesser, dels for at kunne udøve parlamentarisk kontrol med regeringens EU-politik, dels for at kunne gå i dialog med EU’s institutioner og andre nationale parlamenter i EU.

For at kunne varetage denne opgave er det af afgørende betydning, at Europaudvalget får adgang til alle relevante og tilgængelige informationer om udviklingen i EU.

I forbindelse med den parlamentariske dimension af det danske EU-formandskab i første halvår af 2012 blev der til brug for den halvårlige COSAC-rapport gennemført en undersøgelse blandt de nationale parlamenter om deres adgang til Rådets dokumenter via deres regeringer.

Undersøgelsen viste, at flere nationale parlamenter – bl.a. den tyske forbundsdag og litauiske Seimas – gennem deres regeringer har fået omfattende adgang til rådsdokumenterne, herunder til visse dokumenter af intern karakter (f.eks. LIMITE-dokumenter).

Flere nationale parlamenter har endda direkte adgang til rådsdokumenter og til regeringsdokumenter gennem en database.

Undersøgelsen viste også, at Folketinget i forhold til adgangen til rådsdokumenter ligger langt fra de parlamenter, der har den bedste adgang.

Europaudvalget finder det uholdbart, at udvalget ikke har samme adgang til rådsdokumenter, som andre regeringer stiller til rådighed for deres nationale parlamenter.

Det gælder særlig, når vi i Danmark tillægger den parlamentariske kontrol med EU’s beslutningsproces, herunder regeringens ageren i EU-anliggender, så stor betydning.

På den baggrund opfordrer Europaudvalget regeringen til snarligt at komme med et oplæg til, hvordan Europaudvalget får adgang til yderligere informationer vedrørende arbejdet i Rådet, der muliggør en parlamentarisk kontrol med regeringens EU-politik, som mindst svarer til de bedst stillede nationale parlamenters.

P u.v.

Eva Kjer Hansen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →