Legislator Case Law & Legislation
20121EB01059 DK

Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om omstrukturering af ordningen om rejsetidskompensation gældende for jernbanerejser

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

Beretning afgivet af Transportudvalget den 11. juni 2013

Beretning

om

Forslag til folketingsbeslutning om omstrukturering af ordningen om rejsetidskompensation gældende for jernbanerejser

[af Henning Hyllested (EL) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2012 og var til 1. behandling den 7. februar 2013.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftelig henvendelse fra Arriva Tog A/S.

Transportministeren har over for udvalget kommenteret den skriftelig henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Politiske bemærkninger

Udvalget er enige om at pålægge transportministeren at gennemføre en evaluering af den nuværende ordning om rejsetidskompensation for jernbanerejser med det formål at afdække styrker og svagheder ved den eksisterende model og på den baggrund skabe grundlag for en ny model for rejsetidskompensation.

Når evalueringen er gennemført, skal denne danne grundlag for udarbejdelsen af en fremtidig model for rejsetidskompensation, som skal indgå i kommende trafikkontrakter med operatørerne.

Udvalget er enige om, at arbejdet med evalueringen af ordningen skal tage udgangspunkt i følgende

Med udgangspunkt i ovenstående præmisser skal evalueringen af den nuværende ordning om rejsetidskompensation for jernbanerejser som minimum indeholde følgende elementer

Brugernes kendskab til eksistensen af ordningen

Evalueringen skal undersøge brugernes kendskab til eksistensen af den nuværende ordning samt undersøge mulighederne for bedre oplysning og markedsføring.

Tilmelding til ordningen

Evalueringen skal undersøge passagerernes mulighed for at tilmelde sig den nuværende ordning med særligt fokus på mulighederne for at optimere brugervenligheden.

Dækning af den samlede rejse

Evalueringen skal undersøge den nuværende ordnings dækning af strækninger, herunder ved skift mellem tog og øvrige transportmidler, samt tilknytningen til bestemte strækninger for pendlerrejsetidsgarantien.

Opgørelsesmetoder

Evalueringen skal vurdere de opgørelsesmetoder, som ordningen i dag benytter sig af, f.eks. betydningen af aflyste tog, konkrete mål for rettidighed og pålidelighed, medregning af skift mellem tog og fra tog til bus m.v.

Der skal i den forbindelse lægges vægt på, at aflyste tog i fremtiden medtages i beregningen af kompensation, og at forsinkelsen i fremtiden regnes ud fra ankomsttidspunkt til passagerens ankomststation.

Endvidere skal evalueringen undersøge konsekvenserne for beregning, udmåling og administration af rejsetidsgarantien som følge af rejsekortets udbredelse og funktionalitet.

Rejser på S-togsnettet

Evalueringen skal undersøge rejsetidsgarantiordningen på S-togsnettet.

Der eksisterer i dag en pendlerrejsetidsgaranti på S-togsnettet, som yder passagererne kompensation i tilfælde af aflyste tog, men ikke forsinkede tog.

Administration af ordningen

Evalueringen skal fokusere på etableringen af en uvildig instans, der skal administrere ordningen, alternativt lade en uvildig instans kontrollere beregningerne for kompensationsudbetalingerne.

Økonomi og incitamenter for operatørerne

Evalueringen skal vurdere incitamenterne for operatørerne i forhold til rejsetidsgarantiordningen.

Evalueringen skal også vurdere de økonomiske konsekvenser for den enkelte rejsende, for operatørerne og for statskassen i forbindelse med eventuelle ændringer i den eksisterende ordning.

Udvalget noterer sig, at der er udarbejdet en evaluering af styrker og svagheder ved DSBʼs nuværende basis- og pend‌lerrejsetidsgaranti med udgangspunkt i brugernes oplevelser.

Denne evaluering indgår som en naturlig del af den samlede evaluering som beskrevet ovenfor.

Evalueringsarbejdet fortsætter frem til slutningen af 2. kvartal 2013, hvorefter den samlede evaluerings resultater danner grundlag for en politisk beslutning, som kan træde i kraft i forbindelse med overgangen til nye trafikkontrakter.

P.u.v.

Benny Engelbrecht

formand

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

1)

Hovedformålet med rejsetidskompensationen er at varetage de rejsendes rettigheder.

Samtidig skal der i udformningen af en fremtidig model for rejsetidskompensation tages hensyn til operatørernes økonomi og forhold i øvrigt.

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

2)

Passagerernes rettigheder skal gælde for den samlede rejse.

For passageren er det den samlede rejse, som har betydning, uanset om passageren skifter transportmiddel undervejs, f.eks. mellem bus og tog.

Der findes i dag også en fælles rejseplan og et fælles rejsekort.

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

3)

Passagererne skal ydes kompensation for den enkelte rejse via rejsekort.

Indførelsen af rejsekortet giver nogle tekniske muligheder for, at passagererne kan få en nøjagtig kompensation for den enkelte rejse i modsætning til i dag, hvor kompensationen udbetales på baggrund af den samlede kørsel over 1 måned.

Af hensyn til de rejsende, som ikke bruger rejsekortet, kan der fortsat udbetales kompensation til den rejsendes NemKonto.

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

4)

Passagererne skal også kompenseres ved forsinkelser på S-togsnettet, f.eks. i form af et tilbud om taxa, da en sådan ordning kan afhjælpe det konkrete transportbehov, som kunden oplever ved en forsinkelse.

Samtidig kan en sådan ordning skabe større sammenhæng i hovedstadsområdet, da ordningen allerede i dag benyttes af Movia og Metro.

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

5)

Passagererne skal oplyses bedre om eksistensen af rejsetidskompensationsordningen.

Dette kunne f.eks. være i form af oplysning over højtalerne i forsinkede tog og på perroner, via skærme og sms eller i form af påtrykt information af bagsiden af billetten, som det kendes fra Sverige.

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

7)

Ordningen skal være praktisk administrerbar både for passagererne og for operatørerne.

BRB B#LOKDOK39 2012 41 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 41

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

Evaluering af DSB´s nuværende basis- og pendlerrejsetidsgaranti, fra transportministeren

4

Henvendelse af 14/3-13 fra Arriva Tog A/S

5

1. udkast til beretning

6

2. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 41

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om ministerens kommentar til henvendelsen af 14/3-13 fra Arriva Tog A/S, til transportministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →