Legislator Case Law & Legislation
20121DB00441 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Mali

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BTB B#LOKDOK38 2012 49 Valid

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Mali

[af udenrigsministeren (Villy Søvndal)]

BTB B#LOKDOK38 2012 49 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2013 og var til 1. behandling den 15. januar 2013.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 32 spørgsmål til udenrigsministeren og 8 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af princip modstandere af, at Danmark intervenerer i andre landes borgerkrige, idet DF finder, at det er op til befolkningerne i hvert enkelt land, hvordan deres land skal indrettes.

DF må konstatere, at der er folkeslag som vort eget, som har valgt folkestyre og et sekulært retssamfund, og der er folkeslag, som – selv med stemmesedlen i hånden – vælger sharia.

Heller ikke når det gælder Mali, skal Danmark blande sig i lokale stridigheder om, hvem der har eller skal have magten.

Ikke desto mindre støtter Dansk Folkeparti helhjertet regeringens ønske om at bistå Frankrig militært i den mission, landet har indledt i Mali.

Begrundelsen er den samme, som DF anlagde, da regeringen Nyrup Rasmussen i 2001 bad om vores opbakning til at bistå USA og NATO militært i Afghanistan, nemlig at den vestlige civilisation og dermed Danmark var under angreb fra islamisterne.

Og dette er forklaringen på, at DF bakker op om dette forslag: Den vestlige civilisation, og dermed Danmark, trues med angreb, og den frie, civiliserede kultur i Afrika er under angreb.

Dansk Folkeparti betragter al Qaida som civilisationens fjende, og det hører til det frie Danmarks pligt at gøre al Qaida-terroristerne det forståeligt, at de ikke kan påregne fristeder på selv de usleste pletter på jordkloden, heller ikke i det fattige Mali i Vestafrika, for denne militære aktion gælder i høj grad Danmarks sikkerhed.

Frankrig har erklæret, at man har til hensigt at udslette al Qaidas træningslejre i det nordlige Mali, hvor al Qaida har fundet et foreløbigt fristed.

Vi takker franskmændene for dette, ikke bare fordi de har ment at kunne bruge Danmarks hjælp, men mest fordi de nu har sat sig i førersædet for denne militære aktion mod al Qaida.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Enhedslistens medlem af udvalget er meget bekymret for situationen i Mali og tager stærkt afstand fra de islamistiske oprørere.

Enhedslisten mener ikke, at Danmark bør deltage i den franske militære intervention.

Den franske intervention risikerer at optrappe konflikten, som i værste fald kan sprede sig til nabolandene.

Der er en alt for stor risiko for civile tab, når man bomber fra luften.

Det viser erfaringerne fra både Afghanistan, Irak og Libyen tydeligt.

Det kan styrke islamisterne og gøre konflikten langvarig.

Der er brug for en politisk løsning, hvor der tages hensyn til lokalbefolkningens interesser i den nordlige del af Mali.

Etableringen af en fredsbevarende styrke fra den Afrikanske Union under FN’s mandat og kontrol kunne være en del af løsningen på konflikten.

Konkret bør Danmark støtte den humanitære indsats, som er stærkt påkrævet med hundredetusinder af maliske flygtninge i de omkringliggende lande.

Det er her, Danmark kan gøre en forskel, og derfor er det også her, vores indsats bør ligge.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Annette Lind

(S)

nfmd.

Bjarne Laustsen

(S)

Jacob Bjerregaard

(S)

John Dyrby Paulsen

(S)

Karin Gaardsted

(S)

Trine Bramsen

(S)

Sofie Carsten Nielsen

(RV)

Rasmus Helveg Petersen

(RV)

Nadeem Farooq

(RV)

Ole Sohn

(SF)

Steen Gade

(SF)

Nikolaj Villumsen

(EL)

Jørgen Arbo-Bæhr

(EL)

Sara Olsvig

(IA)

Doris Jakobsen

(SIU)

Gitte Lillelund Bech

(V)

Jakob Ellemann-Jensen

(V)

Peter Juel Jensen

(V)

Karsten Lauritzen

(V)

Kristian Pihl Lorentzen

(V)

Karsten Nonbo

(V)

fmd.

Troels Lund Poulsen

(V)

Hans Christian Thoning

(V)

Marie Krarup

(DF)

Martin Henriksen

(DF)

Søren Espersen

(DF)

Hans Kristian Skibby

(DF)

Villum Christensen

(LA)

Lene Espersen

(KF)

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

44

Dansk Folkeparti

(DF)

22

Radikale Venstre

(RV)

17

Socialistisk Folkeparti

(SF)

16

Enhedslisten

(EL)

12

Liberal Alliance

(LA)

9

Det Konservative Folkeparti

(KF)

8

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

BTB B#LOKDOK38 2012 49 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 49

Bilagsnr.

Titel

1

Dokumenter fra FN’s Sikkerhedsråd om Mali

2

Beslutningsforslag nr. B 49 som fremsat

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 49

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om, hvordan og hvornår det blev besluttet, at det netop er et Herculesfly, som Danmark skal bidrage med, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om, hvad det vil koste for Danmark at udsende Herculesflyet og 40 personer i 30 dage, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm.

om, hvad øvrige lande skal bidrage med i militæroperationen i Mali, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm.

om, hvilke scenarier der er gennemdrøftet før Frankrigs engagement i krigen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm.

om, i hvilket regi ovenstående aftaler er indgået, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm.

om, i hvilket regi beslutningerne om fortsættelse af eller stop for militærinterventionen skal tages, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm.

, om Danmark er en del af disse aftaler/fora, jf. spørgsmål 6, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm.

om, hvilket mål der er opstillet for militærinterventionen, og hvad der skal opnås, før interventionen afblæses og tropperne trækkes tilbage, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm.

om, hvilken sammenhæng der er mellem nationale Malioprørsgrupper i Nord og grupperne Islamic Maghreb og AQIM, og hvilke forbindelser der er til internationale netværk, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm.

om, hvor stor oprørshæren er, og hvordan den er bevæbnet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm.

om, i hvilket omfang forhandling og freds- og konfliktløsning er forsøgt anvendt i krisen i Mali, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm.

om, hvor mange af det franske forsvars fly der kan bruges til transport af soldater, køretøjer og ammunition, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm.

om, hvorfor det ikke er lykkedes at indsætte ECOWAS-styrken tidligere, og hvad Danmark har gjort for at hjælpe med indsatsen hidtil, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm.

om, hvor mange civile der er omkommet ved de franske bombardementer, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm.

om, hvad sammensætningen af de franske styrker er, og om der indgår soldater fra fremmedlegionen i indsatsen, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm.

, om ministeren vil sikre, at Folketingets medlemmer får adgang til en autoriseret dansk oversættelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2071 fra 2012 og resolution 2085 fra 2012, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm.

om, hvordan ministeren fortolker resolution 2071 fra 2012, hvad angår ECOWAS’s opgaver, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm.

om, hvordan ministeren fortolker resolution 2071 fra 2012, hvad angår andre nationers militære opgaver, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm.

om, hvordan ministeren fortolker resolution 2071 fra 2012, hvad angår maliernes militære opgaver, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm.

om, hvori forskellen ligger mellem resolution 2071 fra 2012 og resolution 2085 fra 2012 for henholdsvis ECOWAC’s, andre nationers og maliernes militære opgaver, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm.

om, hvad årsagen er til, at Danmark skal underlægges Frankrig i den aktuelle militære aktion de næste 3 måneder, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm.

om, hvilke tiltag der er gjort, og hvilke aftaler der er indgået for at sikre freden efter militærinterventionen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm.

om, hvorfor der ikke er oprettet en FN-ledet fredsbevarende styrke til at sikre freden efter våbenhvilen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm.

, om det er korrekt, at FN-mandatet udelukkende omtaler indsættelser af afrikanske styrker, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm.

om, hvilken rolle regeringen lægger op til, at Danmark skal spille bilateralt og multilateralt for at løse flygtningeproblemet i kølvandet på krigen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm.

, om regeringen vil afsætte ekstra midler til løsning af flygtningeproblemet – og i givet fald hvor mange, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm.

, om regeringen vil lægge op til, at Danmark modtager en andel af disse flygtninge – og i givet fald hvor mange, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm.

, om regeringen har overvejet at sende det internationale beredskab til Mali eller et af nabolandene for at hjælpe de mange civile flygtninge, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm.

om, hvilke initiativer Danmark har iværksat humanitært for at hjælpe civilbefolkningen i Mali, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm.

, om FN har anmodet om nødhjælp, materiel eller mandskab til flygtninge og nødlidende civile via det Internationale Beredskab, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm.

, om Danmark har tilbudt nødhjælp, materiel eller mandskab til flygtninge og nødlidende civile via det Internationale Beredskab, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm.

om en redegørelse for finansieringen af missionen, herunder om midlerne tages fra rammen, der på forhånd er afsat til internationale operationer, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm.

, om indsættelsen af andre militære kapaciteter eller personel i Mali og nabolandene vil være en væsentlig ændring, som vil medføre forelæggelse i Folketinget, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm.

, om ministeren kan bekræfte, at den nuværende maliske præsident handler uden for forfatningens lovligt definerede rammer, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm.

, om ministeren kan bekræfte, at den nuværende regering i Mali endnu ikke har udpeget en officiel malisk forhandlingsdelegation, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm.

, om AFISMA i ministerens øjne opererer under et fredsbevarende eller et såkaldt fredsskabende mandat, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm.

om, hvilke oprørsgrupper i det nordlige Mali der er »villige til at acceptere principperne om respekt for Malis territoriale integritet og give afkald på terror«, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm.

, om ministeren kan bekræfte, at de franske bombardementer i byerne Douentza, Gao og Lere ifølge Læger uden Grænser også har ramt civilbefolkningen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm.

om, hvor mange af disse fly der er indsat i forbindelse med operationen i Mali, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm.

om ministeren deler den fanske præsidents målsætning om, at målet med interventionen er at nedkæmpe oprørerne helt, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →