Legislator Case Law & Legislation
20121BB00112 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en solidarisk model for arbejdsfordeling

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2012 112 Valid

Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en solidarisk model for arbejdsfordeling

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Christian Juhl (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en solidarisk model for arbejdsfordeling.

(Beslutningsforslag nr. B 112)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2012 112 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juli 2013 at fremsætte lovgivning, der sikrer, at »skraldemandsmodellen« kan bringes i anvendelse, hvor der frivilligt er ønske herom.

BSF B#LOKDOK41 2012 112 Valid

En ændret lovgivning skal sikre, at dagpengene kan udbetales til deltagerne i »skraldemandsmodellen« de uger, de går ledige.

I midten af 1990’erne gennemførte skraldemændene i Århus en solidarisk model for arbejdsfordeling.

For at sikre kolleger mod fastholdelse i ledighed gennemførte de en ordning, hvor de på skift gik ledige hver fjerde uge, således at der skabtes plads til arbejdsløse kolleger.

Antallet af beskæftigede skraldemænd øgedes således med 25 pct.

Dermed sikrede skraldemændene nogle kolleger mod permanent ledighed med kraftigt forringet indtægt ved at dele såvel arbejdet som arbejdsløsheden.

Ordningen er udgiftsneutral, fordi den ikke skaber flere ledighedsuger på dagpenge – blot er der flere om at dele dem.

Forudsætningen for »skraldemandsmodellen« skal være, at den er vedtaget på arbejdspladsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →