Legislator Case Law & Legislation
20121BB00058 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en selvfinansierende etableringsordning for yngre fiskere

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2012 58 Valid

Fremsat den 5. februar 2013 af Thomas Danielsen (V), René Christensen (DF), Mette Bock (LA) og Lene Espersen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en selvfinansierende etableringsordning for yngre fiskere

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Thomas Danielsen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en selvfinansierende etableringsordning for yngre fiskere.

(Beslutningsforslag nr. B 58)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2012 58 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden den 1. november 2013 om oprettelse af en selvfinansierende garantiordning for yngre fiskere, der ønsker at etablere sig som selvstændige fiskere.

Ordningen skal tage udgangspunkt i modellen beskrevet i forslag til folketingsbeslutning om en ny YJ-ordning (B 51, folketingsåret 2011-12), som har baggrund i det i Fødevareministeriets »Rapport om mulige scenarier for en selvfinansierende yngre jordbrugerordning« beskrevne scenario 3.

BSF B#LOKDOK41 2012 58 Valid

Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes en ny selvfinansierende garantiordning, hvor der gives garanti til et lån med et maksimumsloft, så den nyetablerende fisker kan bruge det i sin samlede finansiering ved opstart.

Ordningen skal være selvfinansierende, idet de fiskere, der er med i ordningen, løbende skal betale et gebyr, der dækker de tab, der måtte opstå i ordningen.

Der skal derfor ikke afsættes midler på finansloven til løbende dækning af eventuelle tab.

Gebyret skal justeres, f.eks. en gang årligt, for alle, der er med i ordningen, således at der er midler til stede til at dække eventuelle tab, ligesom det kan overvejes ved udformningen af lovforslaget at indføre en stiftelsesprovision ved opstart, således at ordningen bliver økonomisk robust.

Ordningen tænkes inspireret af modellen for en ny YJ-ordning, som er beskrevet i scenario 3 i Fødevareministeriets »Rapport om mulige scenarier for en selvfinansierende yngre jordbrugerordning« af november 2011, jf. FLF alm. del – bilag 72 (folketingsåret 2011-12).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →