Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2013

Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 6. december 2012

Tillægsbetænkning

over

Forslag til finanslov for finansåret 2013

[af finansministeren (Bjarne Corydon)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet følgende ændringsforslag til finanslovforslaget

Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil fremgå af afstemningerne ved 3. behandling.

2.

Udvalgsarbejdet

Forslaget til finanslov for 2013 blev fremsat den 27. august 2012 som lovforslag nr. L 193 og var til 1. behandling den 6. september 2012.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget.

Med udgangen af folketingsåret 2011-12 bortfaldt lovforslaget.

Finanslovforslaget blev genfremsat uændret af finansministeren som lovforslag nr. L 1 den 2. oktober 2012.

L 1 var til 1. behandling den 4. oktober 2012 og blev herefter henvist til behandling i Finansudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 25. oktober 2012.

Lovforslaget var til 2. behandling den 15. november 2012, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Finansudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

3.

Instillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse .

Et mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

4.

Politiske bemærkninger

Venstres medlemmer af udvalget skal udtale følgende

Det handler om arbejdspladser

Dansk økonomi er udfordret.

Konkurrenceevnen halter, væksten er i bund, og arbejdspladserne forsvinder ud af Danmark.

Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer bedre rammevilkår for vores virksomheder, så vi kan skabe rigtige arbejdspladser og holdbar vækst i Danmark.

De udfordringer tager regeringen slet ikke hånd om med finansloven for 2013, som hverken bidrager til fornyet optimisme eller tro på fremtiden i dansk økonomi.

Samlet set gør finanslovsaftalen med Enhedslisten hverken fra eller til i forhold til at øge væksten i samfundet.

En fremstrakt hånd til regeringen

Venstres finanslovudspil »Færre afgifter.

Flere arbejdspladser« var en fremstrakt hånd til regeringen.

Vi ønskede at samarbejde om en fortsættelse af reformsporet med bl.a. en kontanthjælpsreform og en styrkelse af dansk konkurrenceevne med en erhvervsskattepakke og en grænsehandelspakke, der bl.a. omfattede en fortsættelse af den succesfulde boligjobordning.

Det ville give de danske virksomheder en hårdt tiltrængt håndsrækning i en tid med faldende beskæftigelse og svag vækst.

Højere skatter giver ikke arbejdspladser

Men igen i år har regeringen valgt at gå den sædvanlige vej med skattestigninger og gaver til kontanthjælpsmodtagere og flygtninge.

Det er uambitiøst, og slet ikke hvad dansk økonomi har brug for.

For det skaber ikke rigtige arbejdspladser, når regeringen finansierer afskaffelsen af fedtafgiften og den planlagte forhøjelse af sukkerafgiften med skattestigninger på 2,4 mia. kr., når en beskæring af erhvervsstøtten på 2 mia. kr. anvendes til øgede offentlige udgifter, eller når regeringen fra nytår nedlægger boligjobordningen.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Det skal altid kunne betale sig at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse.

Det har været god Venstrepolitik i mange år.

Desværre har regeringens politik med at afskaffe kontanthjælpsloft, 225-timersregel m.v. gjort det mere attraktivt at modtage kontanthjælp frem for at gå på arbejde.

Venstre vil derfor gennemføre en reform på kontanthjælps- og aktiveringsområdet m.v., som skal indbringe godt 1,5 mia. kr. i 2013 stigende til 3 mia. kr. frem mod 2020.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har følgende bemærkninger til forslaget

Regeringen fortsætter fejlslagen økonomisk politik

Danmark er fortsat ramt af økonomisk krise.

Ledigheden har været stigende i 2012, og tendensen ser desværre ud til at fortsætte i 2013.

Væksten og konkurrenceevnen er lige nu under et voldsomt pres.

Virksomhederne er tilbageholdende med at investere og ansætte.

Regeringens storstilede kickstart af dansk økonomi er stadig ikke slået igennem.

Meget af denne kickstart er fremrykning af eksempelvis vejprojekter, som allerede var fremrykket, eller energiinvesteringer, der skal betales med højere energiafgifter.

At kalde det en del af en kickstart, vidner noget om regeringens omgang med det danske sprog.

Tankevækkende er det også, at regeringen med Socialdemokraterne og SF har valgt at indføre nulvækst i 2013, netop nulvæksten, som begge partier tordnede imod for godt et år siden – og kaldte social massakre, som ville forringe velfærden og ville resultere i store fyringsrunder i den offentlige sektor.

Det gennemfører regeringen så nu!

Den samlede økonomiske politik, regeringen har lagt frem med finansloven, trækker Danmark længere væk fra de nødvendige løsninger.

Vi anerkender, at regeringen har taget initiativ til en række beskæftigelsesfremmende elementer i finansloven, bl.a. akutpakken, som har til hensigt at skaffe ledige i arbejde.

Og det er positivt, at regeringen lyttede til Dansk Folkepartis ønske om at afskaffe fedtafgiften og forhøjelsen af sukkerafgiften.

Men samtidig vælger regeringen at fjerne andre tiltag på finansloven, som i høj grad kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser.

Herudover undlader regeringen at sikre de dagpengemodtagere tilstrækkeligt, som står til at falde ud af dagpengesystemet fra nytår.

I den forbindelse har Dansk Folkeparti foreslået en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden.

Regeringen lever højt på, at Danmark ved finanskrisens start i 2008 havde betalt sin nettogæld, hvorfor der generelt er stor tillid til dansk økonomi.

Det ser vi bl.a. ved den store valutareserve, Danmark har trods gentagne nedsættelser af renten (der nu er lavere end renten i eurozonen).

Hvorfor vælger regeringen så ikke at satse mere på vækstinitiativer og på initiativer, som for alvor hjælper de mange ledige i arbejde?

Et af omdrejningspunkterne for at få gang i væksten i Danmark er, at danskerne føler tryghed om familiens økonomi, så de tør sætte flere ting i gang.

Det sikrer regeringens finanslov desværre ikke.

Eksempler på regeringens fejlslagne politik

Skatte- og afgiftsstigninger

I 2012 hævede regeringen skatter og afgifter med flere milliarder kroner.

Og stigende skatter og afgifter kommer der også i 2013.

Mange vil opleve, at det bliver dyrere at være borger og virksomhed her i landet!

Regeringen valgte at indgå en socialt skæv skatteaftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti i sommeren 2012.

Denne betyder bl.a. en regulering af en lang række afgifter, så de følger prisudviklingen, og øget skat på dieselbiler.

Øget brugerbetaling på sundhedsområdet

Regeringen har i finansloven for 2013 overraskende besluttet at indføre øget brugerbetaling på to områder inden for sundhedsområdet: på tandrensning og på høreapparater.

I denne tid med økonomisk krise er øget brugerbetaling på sundhedsområdet ikke vejen frem.

Afskaffelse af boligjobordningen

Regeringen har fjernet den fradragsordning, der i dag er gældende for såvel husejere som lejere, en ordning, der har skaffet beskæftigelse til tusindvis af håndværkere og andre, der har udført arbejde i folks hjem.

Samtidig har ordningen været med til at fjerne sort arbejde.

Endelig har ordningen betydet, at pensionisterne har kunnet have denne fradragsordning, når de har haft behov for at købe hjælp, eller har kunnet gøre brug af den tidligere hjemmeserviceordning.

Med regeringens forslag fjernes begge ordninger, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt, ikke mindst i en situation, hvor væksten udebliver og beskæftigelsen er truet.

Nedrivningspuljen afskaffes

Regeringen ønsker ikke at videreføre den såkaldte nedrivningspulje, der gør det muligt at få faldefærdige rønner revet ned i landdistrikterne, så områderne kan forskønnes og bosætningen forøges, og så der kan komme gang i væksten i landdistrikterne.

Afslutning

Dansk Folkeparti markerer vores modstand imod regeringens politik primært ved at stemme imod de ændringsforslag, som betyder, at den nuværende situation vil blive forværret.

Men herudover stiller vi også nogle målrettede forslag, som anviser en anden vej.

Vi finder penge ved at give 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, ved at skære i statens brug af eksterne konsulenter og ved at normalisere udlændingepolitikken – konkret ved at tilbageføre de udlændingelempelser, som regeringen har gennemført i løbet af det seneste år.

Disse midler kan i stedet bruges på at forlænge dagpengeperioden midlertidigt fra nytår, videreføre boligjobordningen, indføre en grænsehandelspakke, som mindsker grænsehandelen, give flere midler til at bekæmpe østeuropæisk løntrykkeri og skabe bedre vilkår på socialområdet og sundhedsområdet samt forstærkede muligheder for vores landdistrikter.

Det er målrettede forbedringer af vilkår her i landet, som vil kunne skabe lidt større optimisme, end regeringen skaber med sin økonomiske politik.

Liberal Alliances medlem af udvalget skal bemærke følgende

»Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen.

Det er et vigtigt rammevilkår«.

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i september 2012 hos DI.

Det er en vigtig erkendelse fra en socialdemokrat, og en ny én.

For blot et år siden var der valgkamp i Danmark, hvor den daværende opposition anført af Socialdemokraterne mente, at det danske skattetryk var helt uproblematisk – vi skulle bare bruge nogle af de mange skatter på udvikling af grøn teknologi og velfærdsteknologi, som vi så kunne blive rige af at sælge på de internationale markeder, sagde de.

Så ville det hele gå som smurt igen her i Danmark – til trods for skatterne.

Men Liberal Alliance hilser bestemt de nye toner fra statsministeren velkommen.

Det er et godt grundlag for at slå ind på en ny vej for Danmark, en vej, hvor der igen gøres plads til vækst og jobskabelse i den private sektor, og hvor den offentlige sektor, som i fem årtier har fortrængt stadig flere private arbejdspladser, holder op med at fortære så stor en del af samfundsøkonomien, sådan at virksomhederne kan genvinde konkurrenceevne.

For 40 år siden var intet land i Nordvesteuropa bortset fra Schweiz rigere end Danmark.

I dag har vi i ifølge OECD udsigt til at blive det fattigste land i Nordvesteuropa om blot 5 år, fordi de kommende års vækstudsigter for Danmark er så ringe.

Virksomhederne flytter ud af landet.

Mange arbejdspladser er allerede nedlagt her og måske i stedet oprettet syd for grænsen, øst for Øresund eller et andet sted i Europa eller i Sydøstasien.

I sidste kvartal af i år vil 7.500 flere følge dem, skønner DI.

Problemet er, at det er blevet for dyrt at producere i Danmark.

Skatterne på såvel produktion som arbejdskraft er for høje.

Det vil Liberal Alliance gøre noget ved, men vi kan ikke gøre det uden de andre partier i Folketinget.

Dertil er vi – endnu – ikke store nok.

Det handler om offentlige udgifter.

Regeringen har nu erkendt, at verdens højeste skatter er en hæmsko for konkurrenceevnen.

Blot én central erkendelse mere må indfinde sig hos Folketingets partier – så kan vi komme videre

De høje skatter er et resultat af det høje udgiftsniveau i det offentlige.

Hvis vi vil have skatterne ned for at sikre konkurrenceevnen, må regeringen og Folketinget holde op med at bruge så mange penge i det offentlige.

Et stort flertal i Folketinget ønsker i de kommende år at hæve det offentlige forbrug yderligere, med 0,8 pct. mere hvert år sammenlignet med året forinden helt frem til år 2020.

På den måde vil det årlige offentlige forbrug i 2020 være ca. 30 mia. kr. højere end i dag svarende til, at man ansætter 60.000 flere i den offentlige sektor.

Liberal Alliance vil med ændringsforslagene til finansloven gøre det så klart som muligt, at ønsket om yderligere pengeforbrug i det offentlige stiller sig i vejen for, at de samme penge kan bruges til at lette erhvervslivets og danskernes skatteomkostninger.

Man må prioritere.

Hver gang man f.eks. hæver det offentlige forbrug med 0,1 pct., bruger man lige så mange penge ekstra, som det ville koste at fjerne fedtafgiften, den nye sukkerafgift og NOx-afgiften og reducere PSO-afgiften osv. – helt ned til det punkt, hvor man som Liberal Alliance skaber økonomisk råderum til en konkurrenceevnepakke, der virkelig gør en forskel, ved ikke at bruge 0,8 pct. mere om året i det offentlige, men derimod ved at have offentlig nulvækst frem mod 2020.

Man kunne sagtens forestille sig, at man havde negativ vækst i det offentlige forbrug.

I den situation vil man kunne lette skatte- og afgiftsbyrden yderligere.

Private virksomheder og borgere har i årene efter 2008 gennemført omkostningsreduktioner, der langt overstiger det.

Det har været nødvendigt.

Nu er det nødvendigt, at den offentlige sektor viser solidaritet med den private sektor ved også at omkostningsreducere, så skattebyrden kan gøres mindre.

Vi deltager konstruktivt i forhandlinger med alle partier, som vil det samme.

Fire nedslag i områder, der kan forbedre Danmarks konkurrenceevne

Danmark hører til i den absolutte bund, hvad angår konkurrencedygtige omkostninger og skatter i OECD-landene, og kun i to lande er private virksomheder værre stillet, hvad angår arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere.

Herunder slås ned på fire områder, hvor dansk konkurrenceevne kan forbedres, således at Danmark igen kan blive et attraktivt land at investere i for udenlandske virksomheder, samtidig med at dansk erhvervslivs evne til at eksportere til udlandet bliver styrket.

1.

Selskabsskatten og topskatten

OECD peger på, at det mest effektive skattepolitiske håndtag, når det drejer sig om at skabe vækst, er selskabs‍skatten.

Med danske timelønninger, skatter og afgifter blandt Europas absolut højeste kan det være særlig vigtigt for Danmark at styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at følge i vore svenske naboers fodspor og sænke selskabsskatten.

Sverige investerer således 16 mia. skr.

i at sænke selskabs‍‍skatten til 22 pct., imens den danske selskabsskat fortsat befinder sig ca. 3,5 procentpoint højere end gennemsnittet blandt øvrige små og mellemstore økonomier.

Også i Tyskland og Storbritannien sænkes selskabsskatten.

Storbritannien nedbringer således gradvis selskabsskatten til 22 pct. i 2014, imens tyskerne har ambitioner om næsten at halvere selskabsskattesatsen til kun 16 pct.

Skal arbejdsudbuddet øges for de mest produktive danskere, og skal Danmark for alvor tiltrække dygtig arbejdskraft og styrke danske virksomheders konkurrenceevne, bør også topskatten reduceres.

Den danske marginalskat er fortsat iblandt de højeste i OECD, og selv med regeringens nylige skattereform sætter den danske topskattegrænse ind langt tidligere end i andre europæiske lande.

Det vil have en række positive effekter at afskaffe topskatten: Folk vil arbejde mere og gå senere på pension.

Også incitamentet til at uddanne sig vil forøges i et land, hvor gevinsten ved at tage en videregående uddannelse er næstlavest sammenlignet med de øvrige OECD-lande.

2.

Energiafgifter

Danske virksomheder presses af alt for høje energiafgifter.

Danskerne betaler i dag Europas højeste elpriser, og 56 pct. af elprisen udgøres af skatter og afgifter.

Til sammenligning kan svenskerne købe elektricitet med afgifter, der kun udgør en tredjedel af vores.

Danske virksomheder og forbrugere kan se frem til fortsat tårnhøje energiafgifter under regeringen (S, RV, SF) med en ny forsyningssikkerhedsafgift, en femdobling af NOx-afgiften samt højere PSO-afgifter.

Når danske virksomheders energiafgifter er dobbelt så høje som gennemsnittet af de øvrige EU-landes, svækkes danske virksomheders evne til at konkurrere i Europa markant.

3.

Punktafgifter

Danmark opkræver den højeste momssats i Europa kun overgået af Ungarn.

Den høje momssats samt særlig høje forbrugsafgifter på varer såsom cigaretter, slik, chokolade, sodavand og alkohol kan ikke bare være vanskelige at administrere for virksomheder, men er derudover med til at øge grænsehandelen.

For en kasse øl må danske forbrugere eksempelvis betale dobbelt så meget i moms og afgifter som i Tyskland, imens det for vin er næste fire gange så meget, og afgifterne ser kun ud til at stige i de kommende år.

I regeringens skattereform lægges der således op til, at afgifterne på kaffe, glødepærer og te blandt andre forbrugsafgifter stiger frem til 2020, hvilket årligt koster forbrugere og virksomheder milliarder af kroner.

4.

Turisme

Turister er en betydelig kilde til velstand og beskæftigelse i Danmark og anslås at stå for en årlig omsætning på 74 mia. kr. samt at skabe en direkte og afledt beskæftigelse på over 100.000 arbejdspladser.

Når det gælder turisme i Danmark, er de særlig høje danske skatter og afgifter afgørende, især at Danmark er blandt de lande i EU, der opkræver den højeste momssats.

Skal Danmark være en attraktiv destination for turister, kræver det, at hoteller, campingpladser og restauranter ikke er værre stillet herhjemme end i andre europæiske lande.

Danske hoteller har f.eks. svært ved at konkurrere, når de skal lægge 25 pct. moms oven i prisen, mens deres konkurrenter i Sverige kan nøjes med 12 pct. moms og nordmændene er nede på 8 pct. moms, og mens tyskerne kun skal bede kunderne om at betale 7 pct. moms.

Til trods for en stigende global turisme er antallet af udenlandske overnatninger i Danmark faldet med mere end 20 pct. over de seneste 20 år, og det betyder, at Danmark går glip af en betydelig indtægtskilde.

Hvad vil Liberal Alliance?

Liberal Alliance foreslår ved finansloven 2013 at afskaffe topskatten og halvere selskabsskatten samt at afskaffe den erhvervsskadelige NOx-afgift.

NOx-afgiften foreslås afviklet umiddelbart, mens afskaffelsen af topskatten og halveringen af selskabsskatten foreslås afviklet i perioden 2013-2020.

Liberal Alliance vil finansiere disse tiltag ved offentlig nulvækst frem mod 2020, hvilket tilvejebringer ca. 30.000 mio. kr. Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 vil således med Liberal Alliances forslag reducere skatte- og afgiftsbyrden for borgere og erhvervsliv med knap 30.000 mio. kr.

Derudover foreslår Liberal Alliance, at sukkerafgiften, fedtafgiften, boafgiften, PSO-afgiften, afgifter fra finansloven for 2012 og afgifter fra skatteaftalen, herunder den af regeringen indførte udstationeringsskat (ligningslovens § 33 A), afskaffes ved finansloven 2013.

Ligeledes har Liberal Alliance i finanslovsforslaget finansieret en afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften, der endnu ikke er vedtaget ved lov, men som vil belaste danskerne med afgifter for op mod 3 mia. kr. Samtidig foreslår Liberal Alliance, at moms på hotel-, restaurations- og campingydelser nedsættes til 7 pct., og at der indføres fuld momsafløftning for hotelydelser.

Endelig foreslås det, at grænsen for finansielle aktiver ved succession forhøjes til 75 pct., og at lønsumsafgiften for medier annulleres.

Tiltagene finansieres ved brugerbetaling i sundhedsvæsenet (2.600 mio. kr.), mindre erhvervsstøtte (10.000 mio. kr.), besparelser på den aktive beskæftigelsesindsats (3.000 mio. kr.), reduktion i antallet af offentligt ansatte ved naturlig afgang (2.500 mio. kr.) og øget udlicitering (1.875 mio. kr.) samt ved at mindske statens køb af eksterne konsulenter (1.000 mio. kr.).

Disse få tiltag vil således samlet set bevirke, at skatte- og afgiftsbyrden for borgere og erhvervsliv reduceres med over 20.000 mio. kr.

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget finder, at de økonomiske udsigter for Danmark fortsat er dystre, og regeringens finanslov for 2013 indeholder ikke de rigtige svar på den udfordring, vi står over for.

Flere vil miste deres job, og den samlede ledighed vil stige.

Det øger behovet for bedre vilkår for virksomhederne, sådan at vi kan få skabt flere job herhjemme.

Derfor har Danmark brug for, at det bliver nemmere og billigere at drive virksomhed, så flere kan komme i beskæftigelse og blive økonomisk uafhængige af det offentlige.

Det er bekymrende, at regeringen fører en politik, hvor flere vil miste deres job det næste år.

Vi skal gøre alt for at skabe flere job.

Det gør man ikke ved at straffe virksomhederne, som regeringen har lagt op til.

Tværtimod er der brug for en række tiltag, der forbedrer vilkårene for virksomhederne, så vi kan få gang i Danmark igen og flere i beskæftigelse.

Helt konkret peger vi bl.a. på en udvidelse og forbedring af boligjobordningen, som vil være til gavn for både borgere og virksomheder, ligesom vi foreslår en nedsættelse af afgifterne på øl og sodavand til tysk niveau for at reducere grænsehandelen.

Det vil trække arbejdspladser tilbage til Danmark.

Den reklameafgift, som regeringen indfører, vil ligeledes koste arbejdspladser.

Derfor foreslår vi også, at den annulleres.

Vi ønsker også at afskaffe arveafgiften.

Arveafgiften er beskatning af penge, der allerede er beskattet én gang, hvilket ikke er rimeligt.

Vi vil også fortsætte presset på regeringen for at gennemføre de nødvendige reformer, der vil gøre det mere attraktivt at arbejde og uddanne sig.

De økonomiske udfordringer for Danmark er store.

Derfor må de nødvendige økonomiske reformer ikke sættes på standby.

Vi vil derfor fastholde regeringen på reformsporet.

Det gælder ikke mindst en kommende kontanthjælpsreform, hvor målet må være, at det altid skal kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5.

Ændringsforslag

Der henvises til siderne efter udvalgssammensætningen.

John Dyrby Paulsen

(S)

Ole Hækkerup

(S)

Rasmus Prehn

(S)

Sophie Hæstorp Andersen

(S)

Thomas Jensen

(S)

Sofie Carsten Nielsen

(RV)

fmd.

Jonas Dahl

(SF)

Frank Aaen

(EL)

Stine Brix

(EL)

Peter Christensen

(V)

Claus Hjort Frederiksen

(V)

Jacob Jensen

(V)

Kristian Jensen

(V)

Kristian Thulesen Dahl

(DF)

nfmd.

Mikkel Dencker

(DF)

Ole Birk Olesen

(LA)

Mike Legarth

(KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

44

Dansk Folkeparti

(DF)

22

Radikale Venstre

(RV)

17

Socialistisk Folkeparti

(SF)

16

Enhedslisten

(EL)

12

Liberal Alliance

(LA)

9

Det Konservative Folkeparti

(KF)

8

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

-

Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-456.

-

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 457-505.

Ændringsforslag

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 1

Bilagsnr.

Titel

§ 7 - 3

Opdateret tidsplan for lovforslaget

§ 7 - 4

Betænkning

§ 7 - 5

Regeringens ordinære ændringsforslag, fra finansministeren

§ 7 - 6

Partiernes ændringsforslag og bemærkninger af 29/11-12