Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven\n(Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg m.v.)

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2012

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven

(Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg m.v.)

[af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)]

1.

Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2012 og var til 1. behandling den 29. november 2012.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget

Dispensation fra 30-dagesreglen

Klima-, energi- og bygningsministeren har i den skriftlige fremsættelse anbefalet, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres hurtigt, og at der dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at 3. behandling ikke må finde sted tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse, og begrundet anbefalingen.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring.

Den 28. november 2012 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Andelsboligsforeningernes Fællesrepræsentation,

BioSynergi,

Bluesolar AS,

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Cenergia,

Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Solcelleforening,

EWS GmbH & Co.

KG,

Foreningen Rejsearbejdere.dk,

Bjørn Hansen, Gentofte,

JDSolarTeknik ApS,

Erik Lang, Egtved,

MHH Solar,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,

Hans Ingemann Petersen, Hjørring,

Rune Schmidt, Ærø, og

Videncentret for Landbrug.

Klima-, energi og bygningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Dansk Solcelleforening og

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Spørgsmål

Udvalget har stillet 45 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra 1, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet bemærker, at lovforslaget udmønter den politiske aftale af 15. november 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg.

Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Med lovforslaget afskaffes nettomålerordningen, der for borgere, beboere og institutioner var en ubureaukratisk, intuitiv og enkel solcellemodel, hvor egenproduktion og egetforbrug blev modregnet på årsbasis.

En samlet bygge-, installatør- og solcellebranche har sammen med miljø-, energi- og forbrugerorganisationer udarbejdet et fælles forslag til en langsigtet dansk solcellestrategi, der bygger på tre enkle grundprincipper, jf. KEB alm. del – bilag 50.

Regeringen og forligspartierne har valgt at overhøre alle faglige og folkelige anbefalinger for i stedet at »opfinde« en helt ny solcellemodel, som ingen med branchekendskab – hverken i Danmark eller udlandet – tror vil virke!

Regeringens nye model til fremme af vedvarende decentral energi er så fejlkonstrueret og uigennemtænkt, at den har prohibitiv karakter, hvilket også fremgår tydeligt af høringssvarene og henvendelserne til udvalget.

Liberal Alliance stiller sig undrende, grænsende til forarget, over, at grundlaget for dette lovforslag er en »intern analyse af modeller for støtte til solenergi«, der ikke eksisterer, jf. ministerens svar på spm.

40.

Det eneste, Folketinget har fået forelagt, er nogle såkaldte faktaark fra Energistyrelsen – faktaark, der er blevet kraftigt kritiseret for at bygge på helt urealistiske og ubegrundede forudsætninger og skøn, og som ikke har medregnet f.eks. nettariffer eller en mulig EU-antidumpingtold.

Ministerens postulat om, at regeringens solcellemodel vil sikre en tilbagebetalingstid på 10 år i 2013 og frem, er sagligt blevet tilbagevist så mange gange, at ministerens påstand efterhånden har karakter af en besværgelse.

Regeringen og forligspartierne vælger at haste et dårligt forberedt og uanvendeligt lovforslag igennem Folketinget med den konsekvens, at flere tusinde arbejdspladser – herunder mange i Udkantsdanmark – afvikles og en hel branche næsten forsvinder.

Hvis regeringen har ambitioner om at lave lovgivning, der virker, er dette slået helt fejl.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Julie Skovsby

(S)

Jens Joel

(S)

Karin Gaardsted

(S)

Ole Hækkerup

(S)

Pernille Rosenkrantz-Theil

(S)

Jeppe Kofod

(S)

Flemming Møller Mortensen

(S)

Rasmus Helveg Petersen

(RV)

Lone Loklindt

(RV)

Linda Kristiansen

(RV)

Steen Gade

(SF)

fmd.

Jesper Petersen

(SF)

Per Clausen

(EL)

Frank Aaen

(EL)

Lars Dohn

(EL)

Thomas Danielsen

(V)

nfmd.

Henrik Høegh

(V)

Jacob Jensen

(V)

Lars Christian Lilleholt

(V)

Ellen Trane Nørby

(V)

Ulla Tørnæs

(V)

Eyvind Vesselbo

(V)

Mikkel Dencker

(DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl

(DF)

René Christensen

(DF)

Kim Christiansen

(DF)

Villum Christensen

(LA)

Mike Legarth

(KF)

Mai Henriksen

(KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

44

Dansk Folkeparti

(DF)

22

Radikale Venstre

(RV)

17

Socialistisk Folkeparti

(SF)

16

Enhedslisten

(EL)

12

Liberal Alliance

(LA)

9

Det Konservative Folkeparti

(KF)

8

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Til § 3

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget

1)

I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, litra c, udgår ».

Der kan afregnes på timebasis«.

[Lovteknisk ændring]

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget

2)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

01.

I § 2 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af stk. 1, litra c, kan afregnes på timebasis efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning.

[Lovteknisk ændring]

Til § 4

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget

3)

I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 8 P, stk. 1, indsættes som 5. pkt.

Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energianlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

[Mulighed for ejere af VE-anlæg omfattet af erhvervsmæssig ordning for at anvende skematisk ordning på et supplerende VE-anlæg, der efterfølgende købes]

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget

4)

I det under nr. 5 foreslåede § 8 P, stk. 9, affattes 2. pkt. således

Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet.

[Teknisk ændring]

Til § 6

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget

5)

Stk. 5 affattes således

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 4, nr. 5, har virkning for erhvervsdrivende, som anskaffer vedvarende energi-anlæg den 20. november 2012 eller senere.

[Teknisk ændring]

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 3

For at anvende den skematiske opgørelsesmetode efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, er det en betingelse, at alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg anvender den skematiske opgørelsesmetode.

Ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender den erhvervsmæssige opgørelsesmetode, og som den 20. november eller senere køber et supplerende vedvarende energi-anlæg, har ikke længere mulighed for at anvende den erhvervsmæssige ordning på det supplerende vedvarende energi-anlæg og heller ikke mulighed for at anvende den skematiske opgørelse.

Den foreslåede ændring gør det muligt for ejeren at vælge skematisk opgørelse for det supplerende vedvarende energi-anlæg.

Ændringen har ingen nævneværdige konsekvenser i forhold til det oprindelige provenuoverslag.

Til nr. 4

Der er tale om en teknisk ændring.

Desuden tydeliggøres, at 2. pkt. alene omfatter elektricitet.

Til nr. 5

Der er tale om en teknisk ændring.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 86

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 20/11-12 fra EWS GmbH & Co.

KG

2

Bekendtgørelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren

3

Henvendelse af 23/11-12 fra Danmarks Vindmølleforening

4

Henvendelse af 26/11-12 fra Dansk Solcelleforening

5

Henvendelse af 25/11-12 fra Bjørn Hansen, Gentofte

6

Henvendelse af 27/11-12 fra Erik Lang, Egtved

7

Henvendelse af 27/11-12 fra JDSolarTeknik ApS

8

Henvendelse af 27/11-12 fra MHH Solar

9

Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministeren

10

Henvendelse af 28/11-12 fra Cenergia

11

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

12

Henvendelse af 30/11-12 fra Rune Schmidt, Ærø

13

Henvendelse af 30/11-12 fra Dansk Solcelleforening

14

Henvendelse af 30/11-12 fra Bluesolar AS

15

Henvendelse af 15/11-12 fra BioSynergi

16

Henvendelse af 4/12-12 fra Hans Ingemann Petersen, Hjørring

17

Henvendelse af 4/12-12 fra Brancheforeningen for Hustandsvindmøller

18

Ændringsforslag fra klima-, energi- og bygningsministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Henvendelse af 5/12-12 fra Bluesolar AS

21

Henvendelse af 6/12-12 Videncentret for Landbrug

22

Materiale fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøllers foretræde den 6/12-12

23

Materiale fra Dansk Solcelleforenings foretræde den 6/12-12

24

Henvendelse af 7/12-12 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk

25

Henvendelse af 7/12-12 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

26

Henvendelse af 10/12-12 fra Danmarks Vindmølleforening

27

2. udkast til betænkning

28

Henvendelse af 10/12-12 fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 20/11-12 fra EWS GmbH & Co.

KG, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 23/11-12 fra Danmarks Vindmølleforening, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 26/11-12 fra Dansk Solcelleforening, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 25/11-12 fra Bjørn Hansen, Gentofte, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 27/11-12 fra Erik Lang, Egtved, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 27/11-12 fra JDSolarTeknik ApS, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 27/11-12 fra MHH Solar, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm.

om kommentar til henvendelse af 28/11-12 fra Cenergia, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm.

, om en indehaver af et solcelleanlæg under den gamle nettomålerordning kan etablere yderligere et solcelleanlæg på samme ejendom under den nye nettomålerordning, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 30/11-12 fra Rune Schmidt, Ærø, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm.

om at fremsende en analyse af de forskellige modeller for støtte til solenergi og begrunde, hvilke modeller der er fravalgt og hvorfor, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm.

, om ministeriet har udarbejdet en analyse af modeller for støtte til andre små VE-anlæg end solenergi, f.eks. husstandsvindmøller, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm.

om en sammenligning af den aktuelle tyske og den nye danske støttemodel for solceller med angivelse af støttebeløb, støtteperiode og samlet støtte over anlæggenes levetid (f.eks. 25 år), herunder med oplysning om nettariffer og reguleringsmekanismer, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm.

om beregninger af totaløkonomien (tilbagebetalingstid og forrentning af investeringen over 10 henholdsvis 20 år) for forskellige anlægstyper i henholdsvis Tyskland og Danmark, til klima-, energi- og bygningsministeren og ministerens svar herpå

15

Spm.

om at redegøre for, hvordan det tyske finansministerium opgør det statslige provenutab ved den tyske solcelleudbygning, og hvordan dette provenutab finansieres statsfinansielt, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm.

om, hvordan Finansministeriet opgør det statslige provenutab ved den danske solcelleudbygning i henholdsvis 2013 og 2020, og om, hvordan det statslige provenutab, der finansieres via forsyningssikkerhedsafgift, er udregnet på delkomponenter og opgjort for henholdsvis eksisterende anlæg under nettomålerordningen og nye solcelleanlæg, der etableres efter lovforslagets regler, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm.

om og i givet fald i hvilket omfang, egenproduktion fra et solcelleanlæg betragtes som en energibesparelse, når det statslige provenutab opgøres, og hvis ikke, med hvilken begrundelse, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm.

om, hvor stor en del af de energibesparelser på 10,7 PJ i 2013 og 2014 og 12,2 PJ i 2015, som net- og distributionsselskaberne skal stå for, der forventes at omfatte afgiftsbelagt elektricitet, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm.

om at bekræfte, at solceller ud fra en LCOE-beregning er sammenlignelige med alternative elproduktionsteknologier som f.eks. havvindmøller, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm.

om at anslå, hvor store ekstra momsindtægter (brutto) staten får i 2012 som følge af solcelleudbygningen, jf. de aktuelle tilmeldinger af anlæg til Energinet.dk, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm.

om, hvor stor den totale installerede solcelleeffekt (MW) forventes at være i 2013, 2014 og 2015 under den nye støttemodel, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm.

om, hvor stor en PSO-betaling der i henholdsvis 2015 og 2020 skal anvendes til finansiering af støtteomkostningerne til den elektricitet, som solceller og øvrige små VE-anlæg leverer til elnettet, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm.

om, hvilke forudsætninger om bl.a. egetforbrug (time-til-time) ministeren har lagt til grund for beregningen af det statslige provenutab i tabel 1 i aftalen af 15/11-12 om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm.

om at fremsende empiriske data for forskellige solcelleanlægs egetforbrug på timebasis – opdelt på boformer, familietyper og anlægsstørrelser – og oplyse, over hvor lang tid disse data er indsamlet, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm.

om at redegøre for, hvorfor det statslige provenutab, der finansieres over forsyningssikkerhedsafgiften, jf. tabel 1 i aftalen af 15/11-12, falder fra 425 mio. kr. i 2013 til 340 mio. kr. i 2014, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm.

om at oplyse de samlede omkostninger for Energinet.dk i forbindelse med etablering af ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker – inkl.

netforstærkning på land – for henholdsvis Anholt og Kriegers Flak, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm.

om, hvilke muligheder lovforslaget giver ministeren for at ændre på støttesatserne i 2013, 2014 og 2015, hvis ministerens prisforudsætninger ændrer sig afgørende som følge af en (EU-)politisk beslutning, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm.

om at fremlægge beregninger med tilhørende begrundet valg af forudsætninger, der påviser, at den midlertidige støttesats mekanisk kan reduceres med 20 pct. om året, samtidig med at tilbagebetalingstiden for beboerne ikke overskrider 10 år, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm.

om at anslå, hvor mange flere arbejdsløse det vil skabe, og hvor mange grønne job der mistes, hvis der som en konsekvens af lovforslaget kun etableres 10 MW solceller i 2013, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm.

, om der er noget juridisk til hinder for at foretage de ændringer af lovforslaget, som Dansk Solcelleforening foreslår i sin høringsskrivelse, hvis den politiske vilje er til stede, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm.

om at redegøre for status for landets el- og forsyningsselskabers muligheder for at udføre en time til timeopgørelse af solcelleproduktionen med start 2013, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 30/11-12 fra Dansk Solcelleforening, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 30/11-12 fra Bluesolar AS, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 15/11-12 fra BioSynergi, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 4/12-12 fra Hans Ingemann Petersen, Hjørring, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 4/12-12 fra Brancheforeningen Hustandsvindmøller, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 5/12-12 fra Bluesolar AS, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 6/12-12 fra Videncentret for Landbrug, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm.

om kommentar til det materiale, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller præsenterede for udvalget den 6/12-12, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm.

om at give et reelt svar på spm.

11 og fremsende den omhandlede analyse af de forskellige modeller for støtte til solenergi og begrunde, hvilke modeller der er fravalgt og hvorfor, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm.

om kommentar til det materiale, Dansk Solcelleforening præsenterede for udvalget den 6/12-12, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 7/12-12 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 7/12-12 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 10/12-12 fra Danmarks Vindmølleforening, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 10/12-12 fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, til klima-, energi- og bygningsministeren

Bilag 2

Aftale af 15. november 2012 om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg

Aftalen er optrykt efter ønske fra V, S, DF, RV, SF, EL og KF.

Aftale

mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg

1)

Ved vedvarende energikilder forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølge- og tidevandsenergi.

1

Den årsbaserede nettomålerordning, muligheden for at private solcelleejere kan anvende de erhvervsmæssige skatteregler og et kraftigt fald i priser for solcelleanlæg har medført en eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg i Danmark i 2012.

Udviklingen gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu.

Aftaleparterne er derfor blevet enige om en ny strategi om solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg.

Parterne er endvidere enige om, at denne strategi følges op af en integration af solenergi i de overordnede analyser, der blev aftalt i energiforliget af 22. marts 2012.

Ny model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

Overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

-

Der foreslås en overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler.

-

I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den årsbaserede nettomålerordningen, hvorefter solcelleanlæg overgår til timebaseret nettoafregning med afsætning af overskudsproduktion på markedsvilkår, så afregningsprisen efter overgangsordningens udløb svarer til markedsprisen.

-

Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af anlæggenes levetid.

-

Efter overgangsperioden overgår øvrige VE-anlæg til timebaseret nettoafregning med afregning af overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven.

Overgangsordning og skæringsdato

-

Overgangsordningen gælder for de anlæg, som er nettilsluttet frem til dagen før lovforslagets fremsættelse samt for de anlæg, som overholder alle følgende kriterier

a)

At der er indgået bindende aftale om køb inden fremsættelsesdagen,

b)

At netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslagets fremsættelse (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk’s stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret), og

c)

At anlægget er nettilsluttet senest 6 måneder efter fremsættelsestidspunktet.

Nye solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg

-

Den nuværende årsnettoafregning erstattes af timenettoafregning for alle VE-anlæg.

-

Den overskydende elproduktion fra solcelleanlæg op til 400 kW afregnes med en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kWh i 10 år fra nettilslutning.

-

Solcelleanlæg over 400 kW afregnes efter gældende regler.

-

Den overskydende elproduktion fra andre små VE-anlæg end solceller på op til 6 kW timeafregnes som solceller, dvs. fast afregningspris på 130 øre/kWh i de første 10 år for anlæg etableret 2013.

Dog analyseres vilkårene for små husstandsvindmøller nærmere.

-

Fælles anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fælles forbrug, får en midlertidig forhøjet afregningspris på 145 øre/ kWh i 2013 i de første 10 år for etablerede anlæg.

Der gennemføres en særlig informationskampagne målrettet disse anlæg.

-

Begrænsningen på 6 kW installereret effekt ophæves for solceller, men bibeholdes for øvrige private VE-anlæg.

-

Den nuværende afgrænsning af nettoafregningsordning til private og ikke-erhvervsmæssige anlæg ophæves.

-

Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende støttesats på 60 øre/kWh.

For anlæg etableret i 2014 er støtten således 116 øre/kWh i ti år, for fællesanlæg etableret i 2014 er støtten 128 øre i ti år.

Princippet er illustreret i figur 1 og 2, hvor afregningen for nye anlæg etableret først i hvert kalenderår frem til 2018 er vist sammen med Energistyrelsens seneste elprisprognose.

Figur 1

Ny støttesats på 130 øre/kWh og elprisprognosen

Note: Fra 2018 og frem fastholdes en afregning på 60 øre/kWh .

Figur 2

Ny støttesats på 145 øre/kWh og elprisprognosen

Note: Fra 2018 og frem fastholdes en afregning på 60 øre/kWh.

-

Muligheden for at lade små private solcelleanlæg såvel som øvrige små VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes.

For nye anlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget tillige forsyner den private del af erhvervsejendommen med el, værdisættes leveringen af el til den private del til markedspris.

Revurdering af støtteniveauet

-

Der laves i 2015 en revurdering af niveauet for støttesatsen fra 2018 og frem.

-

Hensigten med afregningsreglerne er at sikre ensartede økonomiske vilkår for anlæg der kan nettoafregne og fælles anlæg.

I forbindelse med revurderingen i 2015 vurderes det om denne hensigt er opfyldt.

-

Når den samlede udbygning overstiger 500 MW drøftes evt.

justeringer af afregningsregler.

Finansiering af aftalen

Aftalens finansiering dækker perioden 2013-2020.

Parterne er enige om følgende

-

Støtteomkostninger i forbindelse med den fremadrettede udbygning af vedvarende energi fra solceller og øvrige små VE-anlæg, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordningen.

-

Det statslige provenutab for den samlede udbygning med solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg finansieres ved en stigning i forsyningssikkerhedsafgiften i forhold til det aftalte i Energiaftalen af 22. marts 2012.

Tabel 1.

Finansieringsbehov og forsyningssikkerhedsafgiftens bidrag til finansiering

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Mio. kr. (2013-priser) 1

Provenutab 2 som finansieres via

forsyningssikkerhed 3

425

340

295

280

275

280

295

305

1) Provenuvirkningerne i et kommende lovforslag vil blive angivet i 2013-niveau, hvor der udover prisudviklingen også tages højde for velstandsudviklingen

2) Ved antagelse om udbygning på 230 MW i 2012 og 530 MW i 2013-2020.

3) Provenu efter kompensation til erhvervslivet og efter adfærd.

I Energiaftalen af 22. marts 2012 er angivet umiddelbart provenu efter kompensation og før adfærd.

Billiggørelse

Merbelastningen for husholdninger og virksomheder under ét som følge af finansiering af det statslige provenutab via forsyningssikkerhedsafgiften kompenseres fuldt ud ved at reducere PSO og nettariffer m.v. gennem iværksættelse af en række billiggørelsesinitiativer, jf. tabel 2.

Regeringen gør årligt status for realiserede besparelser.

Der igangsættes tiltag, der i perioden 2013-2020 skønnes at medføre en samlet besparelse på ca. 2,45 mia. kr. svarende til den akkumulerede øgede forsyningssikkerhedsafgift for perioden.

Tabel 2.

Tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen tallene er akkumuleret for perioden 2013-2020

Mio. kr., samlet for 2013-2020

2013-priser

PSO

(el+gas)

Nettarif (el, gas, olie, fjernvarme) m.v.

Statskasse

(rumvarme)

I alt

Billiggørelsestiltag

Kabelhandlingsplanen: Justering i principper for udbygning af 400 kV-nettet og udskydelse af udvalgte 400 kV-forskønnelsesprojekter

330

Udskyde etableringen af Kriegers Flak og indfasningen af Horns Rev 3, mens det sikres, at begge parker er etableret inden udgangen af 2020

1.038

Udskyde ilandføring i forb.

med Kriegers Flak havmølleparken

186

Ekstra besparelse realiseret ved Energinet.dk’s køb af det regionale transmissionsnet

140

Yderligere effektivisering ved Reguleringseftersynet1

0-300

Justering af indsatsen til VE til proces2

0-300

Udskyde etablering af kystmøller, mens det sikres, at alle møller er etableret inden udgangen af 2020

474 – 687

Udisponeret overløb fra forsyningssikkerhedsafgift

29

I alt

1.512 - 1.725

656 - 956

29 – 329

2.197 – 3.010

1) Afhænger af reguleringsudvalgets arbejde

2) Midlerne tages med max.

50 mio. kr. årligt fra 2015-2020

Kabelhandlingsplanen: Justeres retningslinjerne for udbygning af 400 kV-nettet og udskydes udvalgte 400 kV-forskønnelsesprojekter, vil det være muligt at realisere en besparelse via nedsættelse af tariffen.

Udskydelse af idriftsættelse af havvindmøllepark: I Energiaftalen af 22. marts 2012 indfases Kriegers Flak og Horns Rev 3 fra 2017-20, og producerer med fuld kapacitet i hele 2020.

Udskydes indfasningen af især Kriegers Flak, men fortsat med fuld kapacitet i 2020 som aftalt i Energiaftalen, reduceres PSO-udgifterne frem mod 2020.

De endelige vilkår for udbud fastsættes i 2014.

Ilandføring i forbindelse med havmølleparker: Omkostningerne i forbindelse med ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker indgår i Energinet.dk's investeringsplan og finansieres gennem tariffer.

En udskydelse af idriftsættelse af en park vil ligeledes udskyde finansieringsbehovet for ilandsføringsanlægget.

Energinet.dk vurderer, at udskydelsen af Kriegers Flak med ét år vil betyde en besparelse på 186 mio. kr. reduceret tarif.

Merbesparelser ved Energinet.dk’s overtagelse af de regionale eltransmissionsnet: Overtagelsen af de regionale net forventes at kunne bidrage til billiggørelsestiltagene med en højere reducering af omkostningerne end forudsat indeholdt i Energiaftalen af 22. marts 2012.

Dette er en direkte positiv effekt på tarifferne.

Besparelsen er bundet op på de synergieffekter, der blev grundigt beregnet i forbindelse med handelen med de regionale net, og kan primært tilskrives den lavere finansieringsomkostning, der både påvirker købsomkostninger såvel som fremtidige investeringsomkostninger.

Reguleringseftersynet af den danske elsektor: Reguleringseftersynet vil potentielt kunne bidrage med yderligere besparelser fra netvirksomhederne og Energinet.dk i perioden fra 2015 og frem til 2020.

Dette finansieringselement skal blandt andet ses i lyset af, at Energinet.dk ikke indgik i vurderingen, da målet om besparelse på 300 mio. kr. i netvirksomhederne i 2020 blev fastsat i energiaftalen.

Det bemærkes, at Energinet.dk har en gennemsnitlig effektivisering på 5 pct. p.a.

i perioden 2011 til 2020 (herunder forceret indfasning de første år), som allerede er indregnet i energiaftalen.

Justering af indsatsen til VE til proces: I energiaftalen af den 22. marts 2012 er der afsat en pulje til fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

Midlerne tages med max.

50 mio. kr. årligt fra 2015-2020

Udskydelse af etablering af kystnære havmøller: I energiaftalen er forudsat, at de kystnære havmøller blev etableret fra 2014 til 2020 med en årlig tilvækst på 71 MW.

Antages en senere og mere komprimeret udbygning i perioden 2017-2020 med 125 MW om året reduceres de samlede PSO-omkostninger med 687 mio. kr.

Forsyningssikkerhedsafgifts-overløb: Billiggørelserne af Energiaftalen af 22. marts 2012 gav dels direkte besparelser på tariffer og PSO.

Samtidig indebar billiggørelserne en afledt effekt på afgiftstabet ved energiaftalen.

Billiggørelserne betyder således lavere energipriser og giver afledt heraf et lidt højere energiforbrug end man ellers ville have haft, hvorfor der opstår en lille afledt provenugevinst herfra.

Størstedelen blev brugt til at finansiere tiltag i Energiaftalen, men der er en mindre udisponeret rest på 29 mio.kr., der kan anvendes til at finansiere provenutab fra solceller.