Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene\n(Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål)
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. april 2013
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål)
§ 1
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010, som ændret ved § 149 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 517 af 5. juni 2012 og § 2 i lov nr. 270 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring
1.
I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende af den samme ejer på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2013.