Legislator Case Law & Legislation
20111XX00594 DK

Skriftlig fremsættelse (25. april 2012) - L 177

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2011 L 177 Valid

Skriftlig fremsættelse (25. april 2012)

SF.L#LOKDOK28 2011 L 177 Valid

Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

(Lovforslag nr. L 177)

Regeringen ønsker, at lovgivningen for sundhedsvidenskabelig forskning skal tilgodese hensynet til forsøgspersoners og fremtidige patienters sikkerhed.

Derfor foreslår regeringen at genindføre den tidligere praksis for også at inddrage allerede foreliggende forsøgsdata om en forsøgsperson i forskningsprojektet, også i tilfælde af, at samtykket til at deltage i projektet tilbagekaldes.

Det skaber den bedste sikkerhed for valide forskningsresultater til gavn for både de øvrige forsøgspersoner i projektet og for de patienter, der fremover skal have gavn af forskningsresultaterne.

Det sikrer også den fortsatte tillid til dansk sundhedsforskning og dermed mulighederne for at fastholde sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark.

Endvidere ønsker regeringen at sikre et smidigt persondataretligt grundlag for sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter i Danmark.

Den styrkede beskyttelse af personoplysninger om forsøgspersoner, som forslaget indebærer, løser en problemstilling om hjemlen til behandling af personoplysninger som en del af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.

Det er væsentligt, at retsstillingen vedr.

tilbagekaldelse afklares hurtigt, så sikkerheden og tilliden i dansk sundhedsforskning kan opretholdes.

Det samme gælder den styrkede beskyttelse af personoplysninger om forsøgspersoner, som bør indtræde hurtigst muligt, således at Datatilsynets får det fornødne grundlag for at tage stilling til databehandlingsgrundlaget ved konkrete sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.

Derfor fremsættes lovforslaget hurtigst muligt med henblik på vedtagelse inden sommerferien.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →