Legislator Case Law & Legislation
20111XX00483 DK

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2012) - L 132

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2011 L 132 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2012)

SF.L#LOKDOK28 2011 L 132 Valid

Børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Ophævelse af revisionsklausul)

(Lovforslag nr. L 132).

Med virkning fra 1. juli 2007 trådte en ændring af § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. i kraft.

Denne indebar, at andre aktører, der varetager opgaver som led i den aktive beskæftigelsesindsats, efter aftale med kommunen fik de samme muligheder som kommunerne med hensyn til at bruge uddannelsesaktiviteter som led i beskæftigelsesindsatsen.

Samtidig blev det fastsat, at ordningen skulle tages op til revision.

Med lovforslaget foreslås revisionsklausulen ophævet, således at ordningen med anden aktørs mulighed for brug af uddannelsestilbud videreføres uændret.

Forslaget om ophævelsen af revisionsklausulen stilles på baggrund af de positive erfaringer som både Ministeriet for Børn og Undervisning og Beskæftigelsesministeriet har indhentet i forbindelse med revisionen af ordningen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →