Skriftlig fremsættelse (18. januar 2012) - L 70
Statutory Text (5 Articles)
Skriftlig fremsættelse (18. januar 2012)
Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse mv.)
(Lovforslag nr. L 70)
Den 4. maj 2011 blev der indgået en aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.
Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Aftalen indeholder 44 initiativer, der er fremkommet på baggrund af idéer og forslag fra borgere, virksomheder, organisationer og medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser, som gennem deres daglige arbejde ved, hvor der er mulighed for forenkling.
Aftalen betyder, at der skal bruges mindre tid på bureaukrati, så der i stedet er plads til i højere grad at fokusere på den indsats, der skal få ledige i job.
Lovforslaget udmønter dele af aftalen vedrørende områderne selvstændige og enklere ydelser.
Der drejer sig om følgende elementer
Lovforslaget indeholder tillige to forslag, som ligger uden for aftalen.
Det drejer sig om følgende
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 8,4 mio. kr. i 2012, samt på 12,5 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 5. marts 2012.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
•
afskaffelse af kombinationsforsikringen,
•
afskaffelse af krav om beskæftigelse ved optagelse i arbejdsløshedskasser,
•
forenkling af reglerne om overflytning mellem arbejdsløshedskasser,
•
afskaffelse af de særlige regler om flyttehjælp til ledige, og
•
enklere ydelse for dagpengemodtagere i tilbud - afskaffelse af uddannelsesydelsen.
•
Hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter.
•
Præcisering af reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 49, stk. 1, om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, således at der i alle tilfælde bliver overensstemmelse mellem fastlæggelsen af beregningsperioden og den indtægt, der er optjent for beregningsperioden.
•
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
•
Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselloven.