Legislator Case Law & Legislation
20111XX00058 DK

Skriftlig fremsættelse (21. november 2011) - L 36

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2011 L 36 Valid

Skriftlig fremsættelse (21. november 2011)

SF.L#LOKDOK28 2011 L 36 Valid

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælp, loftet over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelse, 225 timers regel, introduktionsydelse m.v.)

(Lovforslag nr. L 36)

Regeringen har som mål, at færre mennesker skal leve i fattigdom.

Derfor vil regeringen afskaffe de lave ydelser i kontanthjælpssystemet.

Det vil sige starthjælp, introduktionsydelse, loftet over kontanthjælpen, ”500-kroners-nedsættelse” og 225 timers reglen, der er blevet indført siden 2002.

I stedet for at modtage starthjælp og introduktionsydelse, skal personer, der kommer ind i kontanthjælpssystemet således modtage kontanthjælp, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Og kontanthjælpsmodtagere skal ikke rammes af et loft eller risikere at miste kontanthjælp, hvis de ikke kan dokumentere 225-timers ordinært og ustøttet arbejde.

Forslaget udmøntes som en del af Finanslovsaftalen 2012.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2012, så personer, der i dag er omfattet af en eller flere af de lave ydelser fra den 1. januar 2012, igen kan modtage fuld kontanthjælp.

Jeg skal derfor gøre opmærksom på, at lovforslaget ønskes færdigbehandlet inden jul med henblik på ikrafttræden ved årsskiftet.

Af tidsmæssige årsager er lovforslaget sendt i ekstern høring samtidig med fremsættelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →