Beretning om medieansvar

Beretning afgivet af Retsudvalget og Kulturudvalget den 29. februar 2012

Beretning

om

medieansvar

I Danmark nyder vi godt af ytringsfrihed, pressefrihed og medier, der generelt understøtter den demokratiske debat og borgernes oplysningsbehov på en stærk og god måde.

Kvaliteten af vore medier er generelt høj, og god pressetik spiller en stor rolle for mediernes virke.

Medierne har en forpligtigelse til at spille rollen som borgernes »vagthund«.

Når f.eks. myndigheder, personer, virksomheder og organisationer opfører sig forkert, eller når kritiske sager bevidst gemmes af vejen, så er det mediernes pligt at få historierne frem i lyset.

Men medierne er ikke ufejlbarlige og begår selvsagt fejl.

I en tid med uendelige deadlines, og hvor journalister i større grad er underlagt et behov for at producere nyheder døgnet rundt, er risikoen for, at det sker, større.

Heldigvis er der kun få tilfælde, hvor fejlene er så store, at det har alvorlige konsekvenser.

Men det sker, at borgere, virksomheder eller organisationer udsættes for graverende medieomtale på et forkert eller usandt grundlag.

Ser man på de seneste års kendelser fra Pressenævnet, er f.eks. en person hængt ud for at være svindler, uden at det kunne påvises.

En børnehaveleder er uberettiget beskyldt for at have kendskab til pædofile overgreb i sin børnehave.

En mor er grundløst beskyldt for at have bortført sit barn til udlandet, og et mejeri er uberettiget beskyldt for at hælde afføring i sin fløde.

Og hertil kommer den uden tvivl mest alvorlige af dem alle: manden, der blev udråbt som morder uden at være det.

Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg er meget optaget af, at det sikres, at borgere, virksomheder, organisationer og myndigheder, der uretmæssigt hænges ud i medierne, af selv samme medier får oprejsning og bliver renset.

Logikken må være, at ligesom medierne bidrager til at tale sagen for de mennesker, der kommer i uretfærdig klemme hos f.eks. myndighederne, må de også bidrage til, at mennesker, der kommer uretfærdigt i klemme hos medierne, selv får oprejsning.

Ligeledes er udvalgene optaget af, at det så stærkt som muligt forebygges, at der bringes historier på et løst eller usandt grundlag i medierne.

Medieansvarsloven og medfølgende Pressenævnet og de presseetiske regler er historisk skabt i en fælles dialog mellem Folketinget og medierne og bygger i høj grad på mediernes selvjustits.

Dette styrker ytringsfriheden og pressefriheden.

Sådan skal det fortsat være.

Retsudvalget og Kulturudvalget vil derfor indlede en dialog med medierne og overveje

Som et led i udvalgenes arbejde afholdes en fælles høring om ovennævnte spørgsmål.

P.

u.

v.

Anne Baastrup (SF) og Flemming Møller Mortensen (S)

formænd

-

Hvordan det kan sikres, at medier, som udhænger mennesker, myndigheder, organisationer eller virksomheder uretmæssigt med en omtale, der er alvorligt skadende, forpligtes til at bringe dels Pressenævnets kendelse og dels et journalistisk udarbejdet dementi af den usande historie i en opsætning og placering, der nogenlunde svarer til det tidligere bragte, og hvor forurettigede personer, virksomheder eller organisationer renses i tilstrækkelig grad.

-

Om Pressenævnet bør kunne uddele bøder til medier, der i alvorlig grad overtræder medieansvarsloven og de presseetiske regler.

Formålet er at forebygge, at det sker.

-

Om tidsfristen for at klage til Pressenævnet på 4 uger er for kort og dermed afholder mennesker fra at klage.

-

Om klageadgangen til Pressenævnet er for snæver, når det kun er personer med retlig interesse, der kan klage?

-

Hvordan det sikres, at personer, der ønsker at klage til Pressenævnet, får bedst mulig hjælp og vejledning.

-

Om Pressenævnet i højere grad skal tage sager op af egen drift.

-

Om den erstatning, som gives til personer, virksomheder, organisationer m.m., der uretmæssigt er blevet hængt ud i medierne, står mål med den skade, som omtalen har forvoldt.