Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2010
Statutory Text (5 Articles)
Betænkning afgivet af Finansudvalget den 10. maj 2012
Betænkning og indstilling
vedrørende
den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2010
1.
Udvalgsarbejdet
Statsrevisorerne afgav den 14. marts 2012 den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2010 og foretog i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2010.
Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at statsregnskabet godkendes.
Møder
Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den endelige betænkning over statsregnskabet den 29. marts 2012 og har behandlet betænkningen og de af Statsrevisorerne afgivne beretninger i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har løbende behandlet Statsrevisorernes beretninger, som baserer sig på Rigsrevisionens revision, efterhånden som de har foreligget.
Udvalget har herudover i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingsforslag stillet spørgsmål til eller anmodet om samråd med ministre, hvor der har været anledning hertil.
2.
Politiske bemærkninger
Vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 16/2008 om politireformen bemærkes, at Finansudvalget har fulgt denne sag løbende.
Siden Finansudvalget ved aktstykke nr. 74 af 4. januar 2005 gav tilslutning til igangsættelse af et samlet udviklings- og moderniseringsprogram for politiets it-systemer, har udvalget modtaget yderligere 5 aktstykker vedrørende sagen.
Finansudvalget har, ud over at behandle aktstykkerne, stillet skriftlige spørgsmål til justitsministeren om sagen.
Finansudvalget har endvidere haft justitsministeren i samråd om sagen den 20. august 2010 og den 23. februar 2012.
Finansudvalget har noteret sig, at Statsrevisorerne har ønsket at gøre Folketinget opmærksom på følgende statsrevisorbemærkning
Statsrevisorerne finder, at der er grund til bekymring, når det er rigsrevisors opfattelse, at politiet fortsat er på et indledende stadie i forhold til økonomistyring og mål- og resultatstyring.
Statsrevisorerne konstaterer, at politiet har en udfordrende opgave, som kræver stram styring, før den fulde gevinst af politireformen kan høstes.
Statsrevisorernes bekymring er ikke blevet mindre efter, at det i begyndelsen af februar 2012 kom frem, at regeringen har besluttet at stoppe udviklingen af politiets sagsbehandlingssystem, POLSAG.
Systemet har været undervejs siden 2003, men en ekstern undersøgelse har nu vist, at POLSAG næppe vil kunne virke i praksis til trods for, at der er anvendt omkring 500 mio. kr. på udviklingen af systemet.
Finansudvalget er enig i de af Statsrevisorerne fremsatte betragtninger.
Finansudvalget forudsætter herudover, at Statsrevisorernes bemærkninger og den i de øvrige beretninger samt i den endelige betænkning over statsregnskabet rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring på de punkter, som omfattes af kritikken.
3.
Indstillinger
Udvalget indstiller herefter i overensstemmelse med Statsrevisorerne følgende
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 2010
Statsregnskabet for finansåret 2010 godkendes.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
John Dyrby Paulsen
S
Ole Hækkerup
S
Rasmus Prehn
S
Sophie Hæstorp Andersen
S
Thomas Jensen
S
Marianne Jelved
RV
fmd.
Jonas Dahl
SF
Frank Aaen
EL
Johanne Schmidt‑Nielsen
EL
Peter Christensen
V
Claus Hjort Frederiksen
V
Jacob Jensen
V
Kristian Jensen
V
Kristian Thulesen Dahl
DF
nfmd.
Mikkel Dencker
DF
Anders Samuelsen
LA
Mike Legarth
KF
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
9
Socialdemokratiet (S)
44
Det Konservative Folkeparti (KF)
8
Dansk Folkeparti (DF)
22
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Radikale Venstre (RV)
17
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
16
Sambandsflokkurin (SP)
1
Enhedslisten (EL)
12
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 87
Bilagsnr.
Titel
FIU alm. del – bilag 142
Finansudvalgets behandling af Statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2010
FIU alm. del – bilag 164
Udkast til betænkning og indstilling vedr. statsregnskabet 2010