Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod indbrudskriminalitet

Fremsat den 2. maj 2012 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Peter Skaarup (DF) og Pia Adelsteen (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en skærpet indsats mod indbrudskriminalitet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (KF))

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod indbrudskriminalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 86)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Regeringen pålægges inden udgangen af 2012 at fremsætte lovforslag, som skærper straffen for indbrud ved at indeholde to elementer

1)

En selvstændig paragraf i straffeloven om indbrudstyverier, som har ubetinget fængselsstraf som udgangspunkt også for indbrud af mindre økonomisk omfang, og

2)

en forøgelse af straffen, når gerningsmanden gentagne gange dømmes for indbrudskriminalitet.

Den enkelte borgers tryghed i eget hjem er en af de vigtigste forudsætninger for en god tilværelse i det hele taget.

Konsekvenserne af at blive udsat for indbrud er langt mere alvorlige end blot de materielle tab, som forbrydelsen fremkalder.

Indbrud medfører et tab af tillid, tryghed og livskvalitet i et omfang, som strafniveauet for disse forbrydelser ikke afspejler.

Forslagsstillerne går ind for en fast og konsekvent retspolitik, der tydeligt viser forskellen på rigtigt og forkert, og som tager ofrenes lidelser alvorligt.

Derfor mener forslagsstillerne, at strafniveauet skal hæves, ved at der laves en selvstændig paragraf om indbrudskriminalitet i straffeloven, som tydeligt markerer den krænkelse, et indbrud udgør, og som angiver ubetinget fængselsstraf som udgangspunktet for ethvert indbrud.

I dag straffes indbrud af mindre økonomisk omfang med enten bøde, betinget fængsel eller ubetinget fængsel, jf. straffelovens § 285.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det bør sikres, at indbrudskriminalitet hver gang straffes på en måde, så den kriminelle rent faktisk kommer i fængsel og derved oplever en håndgribelig konsekvens af at bryde loven, så vedkommende ikke slipper med en betinget dom.

Sammenholdt med de skærpelser, der de senere år er sket vedrørende indbrud af mere omfattende og organiseret karakter, jf. § 286, hvor strafferammen nu er 6 år, vil det give domstolene passende rammer for strafudmålingen i sager om indbrudskriminalitet.

Samtidig er det vigtigt at bremse de personer, der trods tidligere domme for indbrudskriminalitet fortsætter med at begå indbrud.

Derfor skal en ny straffelovsbestemmelse om indbrud indebære, at en person, som tidligere er dømt for indbrud, straffes væsentlig hårdere som følge af gentagelsen, og at straffen øges markant, hver gang vedkommende dømmes for indbrud.

Trods en ihærdig indsats fra politiets side er det desværre ikke lykkedes for alvor at knække kurven for antallet af indbrud.

Til gengæld har de senere år vist, at en målrettet indsats over for indbrudskriminelle har en positiv effekt.

Det kunne blandt andet ses i juledagene i 2010, da indbrudstyve blev nægtet udgang fra fængslet og indbrudskriminaliteten i flere politikredse blev halveret som beskrevet i Ekstra Bladet den 25. december 2010.

Dermed blev det også bevist, at det har en positiv betydning for danskernes sikkerhed, når de kriminelle sidder bag tremmer.

For at minimere antallet af indbrud og hjemmerøverier er det også vigtigt, at udenlandske kriminelle ikke oplever det som mere attraktivt at rejse gennem andre lande for at komme til lige præcis Danmark og bedrive kriminalitet.

Det er der meget, der tyder på, at det er, eftersom der ifølge Eurostat registreres langt flere indbrud pr. husstand i Danmark end i bl.a. Sverige og Tyskland, og en stor del af indbruddene tilskrives personer, der ikke er permanent bosat i Danmark.

Tyskland har eksempelvis skrappere lovgivning om indbrud, end tilfældet er i Danmark.

Også derfor er det vigtigt at stramme den danske lovgivning op.

Højere straffe vil ud over øget retfærdighed og tryghed for danskerne give mulighed for, at eksempelvis narkomaner kan fastholdes i et behandlingsforløb, der giver dem en bedre chance for at holde sig ude af kriminalitet efter endt afsoning.