Legislator Case Law & Legislation
201117L00758 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven\n(Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2011 150 Valid

Ændringsforslag stillet den 25. maj 2012 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn)

[af justitsministeren (Morten Bødskov)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2011 150 Valid

Af Inger Støjberg (V) og Mike Legarth (KF)

5)

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A.

»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af aldersgrænse på 6 år, hvor der ikke stilles krav om vellykket integration)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1, og § 2.

B.

»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om børns generhvervelse af opholdstilladelse m.m.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 2-5, og § 2.

[Deling af lovforslaget]

ÆF2 L#LOKDOK35 2011 150 Valid

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to.

Det ene lovforslag (A) består af forslaget om at indføre en minimumsaldersgrænse på 6 år for, hvornår der som betingelse for opholdstilladelse skal foretages en vurdering af et barns muligheder for vellykket integration.

Det andet lovforslag (B) består af forslaget om at ændre reglerne om ge‍‍nerhvervelse af opholdstilladelse i tilfælde, hvor barnets tidligere opholdstilladelse er bortfaldet, herunder en ændret vurdering af hensynet til barnets tarv, en præcisering af reglerne for familiesammenføring af børn på 15 år eller derover og forslaget om kommunalbestyrelsers pligt til forebyggende forældresamtaler ved mistanke om genopdragelsesrejser.

Ændringsforslaget stilles, så der bliver mulighed for at stemme for forslaget om en minimumsaldersgrænse på 6 år for, hvornår der som betingelse for opholdstilladelse skal foretages en vurdering af et barns muligheder for vellykket integration, uden at stemme for de øvrige elementer i lovforslaget, der efter forslagsstillernes opfattelse samlet set vil skade integrationen og gøre det lettere at sende børn på genopdragelsesrejse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →