Forslag til Midlertidig bevillingslov for finansåret 2012
Statutory Text (4 Articles)
Fremsat den 15. november 2011 af finansministeren (Bjarne Corydon)
Forslag
til
Midlertidig bevillingslov for finansåret 2012
Bemærkninger til lovforslaget
§ 1.
Indtil finansloven for finansåret 2012 er vedtaget, bemyndiges regeringen til at opkræve lovhjemlede skatter og statens øvrige indtægter.
Regeringen bemyndiges til i samme tidsrum at afholde de udgifter, der er nødvendige for at opretholde og videreføre ministeriers, styrelsers og øvrige statslige institutioners og virksomheders drift samt andre foranstaltninger iværksat med hjemmel i lov, tidligere bevillingslov eller given bevilling i øvrigt.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Forslag til finanslov for 2012 kan ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse.
Som følge heraf skal der efter grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår.
Forslaget tilsigter at skabe det fornødne grundlag for, hvad der i tidligere sprogbrug blev betegnet statshusholdningens uforstyrrede førelse.
Det forudsættes i overensstemmelse med eksisterende bevillingspraksis, at indtægter kan modtages og udgifter afholdes med udgangspunkt i bevillingsniveauet i 2011.