Legislator Case Law & Legislation
20101XX00824 DK

Skriftlig fremsættelse (29. april 2011) - L 204

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 204 Valid

Skriftlig fremsættelse (29. april 2011)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 204 Valid

Økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Effektivisering af sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud m.v.)

(Lovforslag nr. L 204)

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftale om Konkurrencepakken af 11. april 2011 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, som har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor.

Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af Klagenævnet for Udbuds ressourcer til at håndhæve udbudsreglerne.

Lovforslaget fastsætter, at klagenævnet alene skal kunne tage stilling til de påstande, som en part har nedlagt og alene skal tage hensyn til forhold, som pågældende har gjort gældende.

Dermed kan klagenævnet ikke længere tage sager op af egen drift.

Klagenævnet kan som konsekvens heraf afvise klager, der er uegnede til at danne grundlag for sagens behandling.

Derudover foreslås det, at der ved afgørelse af en sag i klagenævnet medvirker en juridisk dommer og en sagkyndig frem for to sagkyndige, som er reglen i dag.

Ifølge forslaget er stemmen fra formanden, i tilfælde af stemmelighed, udslagsgivende.

Endelig foreslås det, at det eller de medlemmer fra formandskabet, der deltager i den enkelte sag, skal kunne træffe afgørelse uden medvirken af sagkyndige medlemmer i sager, der afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →