Legislator Case Law & Legislation
20101XX00705 DK

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2011) - L 183

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 183 Valid

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2011)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 183 Valid

Udenrigsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om inspektioner, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben.

(Forbud mod uden godkendelse at anvende visse kemikalier).

(Lovforslag nr. L 183)

De Forenede Nationers konvention af 13. januar 1993 om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (kemivåbenkonventionen) trådte i kraft den 29. april 1997.

Konventionen indeholder et omfattende verifikationssystem.

Virksomheder, der besidder kemiske våben eller anlæg og udstyr til en sådan produktion, skal oplyse herom.

Efter konventionen skal Danmark afgive oplysninger om kemiske våben og anlæg og udstyr til en sådan produktion på dansk territorium.

Lov nr. 443 af 14. juni 1995 om inspektioner, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben fastsætter, hvorledes konventionens verifikationssystem gennemføres i Danmark.

Nærværende lovændringsforslag vil sammen med lov nr. 443 sikre en mere fyldestgørende procedure for dansk overholdelse af forpligtelserne i konventionen.

Der er tale om indførelse af pligter, der følger af Kemivåbenkonventionen.

Lovændringens formål er at opnå en justering af kravet om godkendelse af virksomheder, der behandler stoffer omfattet af kemivåbenkonventionen.

Lovændringsforslaget indebærer, at virksomheder, der behandler stoffer omfattet af konventionen, forpligtes til på eget initiativ at afgive de nødvendige oplysninger til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Lovændringen indebærer desuden, at der indføres en godkendelsesordning for virksomheder, der lovligt anvender stoffer opført på kemivåbenkonventionens liste 1, der omfatter de kemiske forbindelser, der hører til i den højeste farekategori.

Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager som national dansk myndighed for kemivåbenkonvention i forvejen kontakten til virksomhederne på konventionens andre områder.

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →