Legislator Case Law & Legislation
20101XX00693 DK

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2011) - L 176

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 176 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2011)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 176 Valid

Indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet)

(Lovforslag nr. L 176)

Det indgik i økonomiaftalen for regioner for 2010, at der skulle nedsættes et udvalg, der skulle vurdere mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem mulige ændringer af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Udvalget var sammensat af repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Omlægning af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet indgår endvidere i regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 Viden > vækst > velstand > velfærd fra februar 2010 samt aftale fra 8. november 2010 med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011.

Forslaget indebærer en omlægning af kommunernes nugældende medfinansiering af sundhedsområdet, hvor kommunerne til regionerne betaler et aktivitetsafhængigt bidrag, som betales for hver behandling, og et indbyggertalsafhængigt grundbidrag.

Med omlægningen skal den kommunale aktivitetsafhængige finansiering øges, mens det kommunale grundbidrag afskaffes.

Forslaget indebærer en omlægning af satserne på det somatiske område, som hæves fra de nuværende 30 pct. af DRG-taksten til 34 pct. Samtidigt øges loftet for den kommunale betaling pr. behandling fra de nuværende ca. 5.000 kr. til knap 14.000 kr.

Omlægningen vil forøge den kommunale betaling pr. behandling og vil dermed give tilskyndelse til en effektiv plejeindsats.

Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet er et særligt, generelt incitament for kommunerne til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen – herunder den langsigtede forebyggelse – effektivt.

Forslaget indebærer samtidigt, at der fastsættes et loft over den regionale indtægt fra kommunale medfinansiering.

Loftet for den regionale indtægt indføres for at understøtte budgetoverholdelse i regionerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →