Legislator Case Law & Legislation
20101XX00584 DK

Skriftlig fremsættelse (2. marts 2011) - L 162

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 162 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. marts 2011)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 162 Valid

Transportministeren (Hans Chr.

Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (Flytning af containerterminal i Københavns Havn)

(Lovforslag nr. L 162)

Med lovforslaget muliggøres, at den nuværende containerterminal i Indre Nordhavn i København kan flyttes til et i lovforslaget nærmere angivet areal på nyopfyldt land i Ydre Nordhavn.

Forslaget indebærer, at der kan ske en opfyldning i Ydre Nordhavn.

Afgrænsningen af det opfyldte areal fremgår af lovforslaget og forventes at udgøre i alt ca. 100 ha.

Forslaget indeholder en inddeling af det opfyldte areal i tre områder.

Forslaget indebærer således, at der på den østlige del af opfyldningen vil kunne anlægges en containerterminal med tilhørende bygninger og anlæg samt de fornødne adgangsveje (område ”I”).

Dette areal forventes at udgøre ca. 50 ha. Området kan ikke anvendes til andre formål.

Desuden bestemmes det med lovforslaget, at der på den vestvendte del af opfyldningen (område ”III”) udlægges et areal, som kan anvendes til rekreative formål.

Området kan ikke anvendes til andre formål.

Det forudsættes, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S sikrer, at arealet vil blive beplantet således, at det fremtræder grønt og indbydende.

Område ”III” vil skulle ligge mellem den fremtidige containerterminal og kysten ud for Gentofte kommune.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der udlægges et område (område ”II”) til de fornødne adgangsveje til og fra containerterminalen med tilhørende bygninger og anlæg samt eventuelt til service – og vedligeholdelsesfaciliteter, opmarchbaner m.v. til brug for havnedriften.

Området kan ikke anvendes til andre formål.

Det foreslås tillige, at et areal (område ”IV”) bibeholdes som søterritorium.

Der må ikke foretages inddæmning eller opfyldning på dette areal.

En eventuel inddæmning og/eller opfyldning af areal ”IV” kan alene ske ved ny lovgivning.

Endelig indeholder lovforslaget en hjemmel til etablering af en høfde umiddelbart nord for indsejlingen til Hellerup Havn.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →