Legislator Case Law & Legislation
20101XX00251 DK

Skriftlig fremsættelse (8. december 2010) - L 95

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 95 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. december 2010)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 95 Valid

Skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børnefamilieydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige)

(Lovforslag nr. L 95)

Baggrunden for lovforslaget er, at der som følge af den globale finanskrise, på trods af de tidligere initiativer er sket en betydelig stigning i de kommunale og statslige restancer.

Forslaget indeholder initiativer fra

Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med kommuneforhandlingerne 2010 aftalt, at der igangsættes et arbejde med at udarbejde en model for, at mindre krav så som P-bøder, DSB-bøder, licens m.v. kan inddrives med et mindre månedligt beløb uafhængigt af inddrivelsen af andre restancer.

Forslaget giver skatteministeren bemyndigelse til at gennemføre dette.

Lønindeholdelse er i sagens natur begrænset til lønmodtagere og kan ikke anvendes over for virksomheder.

Der lægges derfor op til, at der på tilsvarende vis kan tages initiativer til en særlig indsats for at få inddrevet små restancer som f.eks. p-afgifter, der skyldes af virksomheder.

Forslaget indeholder således en hjemmel til, at skatteministeren kan udforme regler, der muliggør, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysning til et kreditoplysningsbureau om en virksomheds restance for de kravtyper, hvor der kan fastsættes særskilt lønindeholdelse efter lovforslaget.

Efter de nugældende regler kan der ske modregning i halvdelen af børnefamilieydelsen til dækning af restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordninger.

Modregningsadgangen i halvdelen af ydelsen dækker ikke den løbende betaling for pasning, og derfor vil restancerne fortsat stige, når der ikke betales.

Forslaget sikrer, at disse restancer, hvor kommunerne er ”tvangskreditorer” som følge af børnepasningspligten, nedbringes i højere grad end tidligere.

Bidragsrestancerne er steget støt gennem de sidste mange år.

I lovforslaget foreslås det derfor at justere den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser, således at der kan ske dækning af underholdsbidragsrestancer forud for skattekrav.

Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg.

Bestemmelsen svarer til hidtidig praksis.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

SF.L#LOKDOK28 2010 L 95 Valid

-

Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om kommunernes økonomi for 2011.

-

Skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet, offentliggjort 24. september 2010

-

Samt forslag til effektivisering af inddrivelsesopgaven

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →