Legislator Case Law & Legislation
20101XX00203 DK

Skriftlig fremsættelse (1. december 2010) - L 87

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 87 Valid

Skriftlig fremsættelse (1. december 2010)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 87 Valid

Klima- og energiministeren (Hans Christian Schmidt, fg.)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi.

(Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.)

(Lovforslag nr. L 87)

Lovforslaget indeholder ændringer i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/72/EF og 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas.

Det drejer sig især om ændringer i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven med henblik på at indarbejde el- og gasdirektivernes krav om adskillelse mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter.

Desuden indarbejdes bestemmelser, der skal sikre Energitilsynets institutionelle uafhængighed fra energisektoren og fra statslige myndigheder.

Herudover foreslås en ændring af varmeforsyningsloven, idet der indføres en ny tilsynsmodel over for varmeforsyningsvirksomheder, der er baseret på en selvevaluering hos virksomhederne.

Den nye tilsynsmodel er en opfølgning på undersøgelser af varmeselskabernes overholdelse af gældende regnskabsregler.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Samlet set vil lovforslaget få positive konsekvenser for erhvervslivet i og med, at implementeringen af el- og gasdirektiverne vil styrke konkurrencen på markedet for energihandel.

Energiselskabernes gebyrer til Energitilsynet øges som konsekvens af årlige merudgifter i forbindelse med den organisatoriske udskillelse af Energitilsynet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →