Legislator Case Law & Legislation
20101XX00151 DK

Skriftlig fremsættelse (17. november 2010) - L 70

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 70 Valid

Skriftlig fremsættelse (17. november 2010)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 70 Valid

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ophævelse af lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

(Lovforslag nr. L 70)

Lovforslaget er et led i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2011, hvor regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) har indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om at ophæve lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

Efter lovforslaget ophæves lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. med virkning fra 1. januar 2011.

Lovforslaget indebærer, at efterløns- og fleksydelsesmodtagere med virkning fra 1. januar 2011 ikke længere ved lov har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring i den kollektive persontrafik, som trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune varetager i henhold til lov om trafikselskaber.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der ikke kan gives refusion til trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune for rabat på abonnementskort til efterløns- og fleksydelsesmodtagere, der købes efter den 31. december 2010.

Som følge af ophævelse af ordningen skal der ikke længere afsættes midler fra satspuljen eller anden finansiering til ordningen.

I skønnet for udgiften til ordningen i 2011 er det anslået, at den samlede udgift ville andrage 13 mio. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →