Legislator Case Law & Legislation
20101XX00064 DK

Skriftlig fremsættelse (14. oktober 2010) - L 30

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 30 Valid

Skriftlig fremsættelse (14. oktober 2010)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 30 Valid

Indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet (Nedlæggelse af Momsfondet)

(Lovforslag nr. L 30)

Lovforslaget er en del af udmøntningen af Aftalen om genopretning af dansk økonomi af 25. maj 2010 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Med dette lovforslag udmøntes den del af aftalen, der vedrører nedlæggelsen af Det Kommunale Momsfond.

I henhold til aftalen nedlægges Det Kommunale Momsfond for at sikre øget sammen­hæng i fordelingen af midler til analyse- og forskningsvirksomhed.

Det følger af lovforslaget, at det årlige statslige tilskud til Momsfondet bortfalder den 1. januar 2011, og at 180 mio.kr. af Momsfondets egenkapital overføres til statskassen umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges med lovforslaget til at fastsætte de nærmere regler om overførslen.

Lovforslaget forventes at tilvejebringe et provenu til statskassen på 236,6 mio. kr. i 2011 og 56,6 mio. kr. årligt herefter.

Den reste­rende del af egenkapitalen, der skønnes at ville udgøre 35 – 45 mio. kr., forventes anvendt til afvikling af Momsfondets forpligtel­ser.

Hertil kommer ikke anvendte frie midler i 2010 samt eventuelle tilbageførte midler fra ikke afsluttede eller ikke igangsatte projekter, hvortil der er givet bevilling, som ligeledes forventes anvendt til afvikling af Momsfondets forpligtigelser.

Overskydende midler efter afviklingen tilfalder staten.

Med henblik på at sikre en smidig afvikling af Momsfondets aktiviteter foreslås med lovforslaget etableret en toårig afviklingsperiode for Det Kommunale Momsfond.

I denne periode vil Momsfondet og Momsfondets bestyrelse fortsat eksistere og administrere afviklingen med de midler fra Momsfondets egenkapital, som ikke umiddelbart hjemtages til staten.

Afviklingen af Momsfondets forpligtigelser skal være gennemført senest den 31. december 2012.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →