Legislator Case Law & Legislation
20101XX00052 DK

Skriftlig fremsættelse (12. oktober 2010) - L 13

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 13 Valid

Skriftlig fremsættelse (12. oktober 2010)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 13 Valid

Miljøministeren (Karen Ellemann)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Affaldshierarki, nationale affaldshåndteringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner)

(Lovforslag nr. L 13)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af det nye affaldsdirektiv fra 2008, som endnu ikke er gennemført.

Desuden gennemføres emballagedirektivets krav til indholdet af affaldshåndteringsplanerne.

Affaldsdirektivet ophæver og afløser det gamle affaldsdirektiv og direktiverne om bortskaffelse af olieaffald og om farligt affald.

Med lovforslaget bliver affaldshierarkiet en del af miljøbeskyttelseslovens formålskapitel.

Affaldshierarkiet er udtryk for en prioriteret rækkefølge for, hvad der er miljømæssigt bedst, når der skal laves lovgivning eller politikker om affaldsforebyggelse og -håndtering.

Affaldshierarkiet kan dog i visse tilfælde fraviges i nedadgående retning, hvis en livscyklusbetragtning viser, at det miljømæssigt set er bedre at bevæge sig et eller flere trin nedad i hierarkiet.

Herudover forpligtes miljøministeren til at udarbejde 12-årige nationale affaldshåndteringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner.

Begge planer skal revideres mindst hver sjette år.

De nationale affaldshåndteringsplaner har hidtil været udarbejdet i form af affaldsstrategier.

Den seneste dækker perioden 2009-2012, og har titlen ”Affaldsstrategi ’10”.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →