Legislator Case Law & Legislation
20101XX00050 DK

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2010) - L 26

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 26 Valid

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2010)

SF.L#LOKDOK28 2010 L 26 Valid

Ministeren for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri (Henrik Høegh)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr (Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning)

(Lovforslag nr. L 26)

Lovforslaget indeholder tre forslag til ændringer af lov om hold af dyr.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om uddannelseskrav, dels til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, dels til personer, som i øvrigt er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.

Det er i første omgang hensigten at anvende bemyndigelsen til at imødekomme et konstateret behov for øget fokus på dyresundhed, dyrevelfærd, -adfærd og -håndtering i de danske minkfarme ved at indføre obligatorisk uddannelse for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink.

Samtidig sikres det, at der administrativt vil kunne fastsættes regler om uddannelseskrav til andre personer, som er beskæftiget med pelsdyrhold, hvis der måtte opstå behov herfor.

Dernæst foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at besætningsejer og transportør for egen regning skal gennemføre egenkontrol ved transport af slagtesvin, der transporteres til slagteri uden individuel mærkning.

Bestemmelsen skal sikre, at der sker egenkontrol i alle led, når slagtesvin efter aftale mellem besætningsejer og slagteri transporteres direkte fra en svinebesætning til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering.

Endelig foreslås en ændring af lovens gebyrbestemmelse, således at opkrævning af gebyr i medfør af lov om hold af dyr vil kunne omfatte en kontrol, der udføres i medfør af lov om fødevarer, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om hold af dyr.

Formålet er en forenkling af Fødevarestyrelsens gebyradministration.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →