Beretning om om gmo-analysemetoder
Statutory Text (3 Articles)
Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 4. februar 2011
Beretning
om
om gmo-analysemetoder
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 4. februar 2011 haft fødevareministeren i samråd om regeringens holdning til Kommissionens forslag til forordning til fastlæggelse af metoder for prøvetagning og analyse til officiel kontrol af foder for indhold af genetisk modificeret materiale, som er under godkendelse i EU, eller for hvilket godkendelsen er udløbet, jf. FLF alm. del – bilag 158.
Et flertal i udvalget (V, S og KF) bemærker, at Kommissionens forslag ikke ændrer på EU’s gmo-regler, som indebærer, at det er ulovligt at markedsføre foder med indhold af materiale fra en ikke-EU-godkendt gmo.
Formålet med forslaget er alene at harmonisere prøveudtagning, analysemetoder og fortolkning af analyseresultater ved kontrol af foder for indhold af materiale fra ikke-EU-godkendte gmo’er, som er under godkendelse i EU, eller hvor en tidligere EU-godkendelse ikke er søgt forlænget.
Forslaget sikrer, at medlemslandene i modsætning til i dag anvender samme metoder ved kontrol af foder for disse gmo’er, hvilket skaber større sikkerhed og gennemsigtighed i EU’s foderkontrol og dermed forbedrede kontrolmæssige og retlige vilkår for import af foder i EU.
Flertallet bemærker desuden, at forslaget samlet set ikke berører beskyttelsesniveauet negativt.
Flertallet er derfor enigt i, at regeringen bør stemme for forslaget, og at Danmark kan tilslutte sig eventuelle yderligere opstrammende præciseringer af forslagets rækkevidde, idet der lægges vægt på, at forslaget alene omfatter gmo’er, der er eller vil blive risikovurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Et mindretal i udvalget (DF, SF, RV, EL og Christian H.
Hansen (UFG)) støtter indførelse af harmoniserede måle- og analysemetoder i EU.
Mindretallet konstaterer, at Danmarks Miljøundersøgelser i sit høringssvar i forbindelse med behandlingen af Kommissionens forordning til forslag til fastlæggelse af metoder for prøvetagning og analyse til officiel kontrol af foder for indhold af genetisk modificeret materiale, som er under godkendelse i EU, eller for hvilket godkendelsen er udløbet, påpeger, at »indhold på op til 0,1 pct. af levende ikke-EU-risikovurderede gmo i foder muligvis vil kunne være årsag til uønskede effekter på miljøet og bør underkastes en vejledende miljømæssig risikovurdering før en afgørelse af frøpartiets videre skæbne foretages«.
På den baggrund opfordrer mindretallet den danske regering til at stemme imod godkendelse af dette forslag til forordning på mødet i Den Stående Komité for Fødevaresikkerhed og Dyresundhed den 8. og 9. februar 2011.
Bilag 1
Bilag, samrådsspørgsmål og spørgsmål/svar på Fødevareudvalgets alm. del, som har relevans for beretningen
Bilagstype
Titel
FLF alm. del – bilag 158
Notat og grundnotat om metoder for prøvetagning og analyse for indhold af genetisk modificeret materiale (Komitésag), fra fødevareministeren
FLF alm. del – bilag 164
Fødevareministerens talepapir fra samrådet den 4/2-11 om gmo-analysemetoder
FLF alm. del – spm.
173
Spm.
, om et indhold på op til 0,1 pct. af levende ikke-EU-risikovurderede gmo’er i foder vil kunne være årsag til uønskede effekter på miljøet, til fødevareministeren
FLF alm. del – spm.
174
Spm.
om risiko for sundheden eller miljøet, når der er tale om gmo’er, der enten endnu ikke er godkendt, eller hvor godkendelsen er udløbet, til fødevareministeren
FLF alm. del – spm.
175
Spm.
om, hvad der er DMU’s kommentarer til Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets afvisning m.v., til fødevareministeren
FLF alm. del – samrådsspm.
AL
Samrådsspm.
om, hvorfor Danmark agter at stemme for forslaget til trods for Danmarks Miljøundersøgelsers bekymring for forslagets mulige negative konsekvenser for miljøet, jf. FLF alm. del – bilag 158, til fødevareministeren