Beretning om visse forhold vedrørende sagen om betaling til private sygehuse

Beretning afgivet af Finansudvalget den 4. november 2010

Beretning

om

visse forhold vedrørende sagen om betaling til private sygehuse

1.

Udvalgsarbejdet

Finansudvalget har behandlet sagen om betaling til private sygehuse.

Udgangspunktet for behandlingen har været Statsrevisorernes beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse.

Finansudvalget har som et led i udvalgets behandling af Statsrevisorernes beretning stillet en række skriftlige spørgsmål og har haft følgende ministre i samråd

Finansudvalget har herudover stillet FIU § alm. del § 5 samrådsspørgsmål B, folketingsåret 2010-11 til statsministeren.

Statsministeren har ved skrivelse af 3. november 2010, jf. FIU § alm. del § 5 Bilag 1, meddelt, at han ikke finder anledning til at besvare det stillede spørgsmål, idet han finder det fuldt besvaret ved tidligere lejligheder.

2.

Politiske bemærkninger og indstilling

Finansudvalget bemærker på denne baggrund følgende

1.

Vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

I Statsrevisorernes beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse anfører rigsrevisor bl.a., at

Finansudvalget tager rigsrevisors vurdering af sagen til efterretning.

2.

Vedrørende udlevering af materiale til rigsrevisor vedrørende sagen om betaling til private sygehuse

For så vidt angår rigsrevisors undersøgelser i sagen henviser udvalget til rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens regnskaber m.m., § 12, stk. 1, der har følgende ordlyd

Ȥ 12.

Rigsrevisor kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt sådanne aktstykker, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv.

Rigsrevisor kan fastsætte en frist herfor.«

Denne ret omfatter principielt alt skriftligt udfærdiget materiale, herunder referater og notater m.v., der er af væsentlig betydning.

Oplysningspligten går således videre, end hvad der flyder af oplysninger indeholdt i regnskaber, som er omfattet af Rigsrevisionens revision og regnskabsgennemgang.

Det er ikke usædvanligt, at undersøgelser i meget vidt omfang bygger på gennemgang af materiale, herunder internt materiale, i ministerier.

Rigsrevisionens arbejde er en afgørende del af grundlaget for Finansudvalgets virke og kontrolmuligheder med eksempelvis bevillingsansøgninger.

Finansudvalget understreger i denne sammenhæng sin opbakning til Rigsrevisionens arbejde med på baggrund af rigsrevisorloven og med afsæt i lovens § 12, stk. 1 at kunne varetage hvervet med revision af statens regnskaber.

Finansudvalget henviser samtidig til rigsrevisorlovens § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at »Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv«.

Finansudvalget konstaterer på baggrund af ovenstående,

Finansudvalget noterer sig ministerens beklagelse, men understreger samtidig, at Rigsrevisionen, som en uafhængig institution under Folketinget har ret til at få alle oplysninger, som Rigsrevisionen skønner, har betydning for udførelsen af institutionens opgaver, og at der påhviler det enkelte ministerium et vigtigt ansvar for, at Rigsrevisionen også rent faktisk modtager de ønskede oplysninger.

Finansudvalget kan på den baggrund tilslutte sig Statsrevisorernes kritik – at forløbet har været særdeles utilfredsstillende - som udtrykt i forbindelse med mødet den 13. oktober 2010.

3.

Vedrørende udenrigsminister Lene Espersens besvarelse af spørgsmål i folketingssalen om betaling til private sygehuse

For så vidt angår daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens besvarelse af MF Jonas Dahls spørgsmål om betaling til private sygehuse i Folketingets spørgetime den 13. maj 2009 konstaterer Finansudvalget, at Lene Espersen i brev af 4. oktober 2010 til Folketingets formand har oplyst, at hun på et bestemt punkt ikke svarede præcist og fuldt dækkende på et spørgsmål fra Jonas Dahl.

Ministeren anfører endvidere i brevet, at hun naturligvis finder det afgørende, at de oplysninger, som en minister giver Folketinget, er korrekte.

Folketingets Præsidium har i relation hertil i notat af 14. oktober 2010 bl.a. anført, at

»[det er] centralt, at udenrigsministeren i samme brev understreger, at hun naturligvis finder det helt afgørende, at de oplysninger, som en minister giver til Folketinget, er korrekte«, og at

»Præsidiet lægger afgørende vægt på, at der svares præcist og fyldestgørende på folketingsmedlemmers spørgsmål til ministrene«.

I Folketingets Lovsekretariats notat af 14. december 2004 om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget hedder det bl.a.

»Ministre har ingen almindelig pligt til at videregive oplysninger til Folketinget, herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget.

Der er ikke i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat generelle regler, som pålægger den offentlige forvaltning en almindelig pligt til at videregive oplysninger til Folketinget.

Pligt til på bestemte områder at videregive oplysninger kan dog følge af særlige bestemmelser i lovgivningen.« … [men]

»Ministeren skal svare rigtigt og fuldstændigt, hvis ministeren svarer på spørgsmål fra Folketinget.

Efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, kan en minister straffes, hvis han forsætligt eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.«

Finansudvalget er enig i ovenstående betragtninger og tager herudover ministerens brev og Præsidiets notat til efterretning.

Finansudvalget finder på baggrund af ovenstående ikke, at udenrigsministeren har udtalt sig i tråd med ministeransvarlighedsloven ved på spørgsmål af MF Jonas Dahl ikke at have udtalt sig præcist og fyldestgørende om betaling til private sygehuse i Folketingets spørgetime den 13. maj 2009.

Udenrigsministeren bekræftede på samråd i Folketingets Finansudvalg den 29. oktober 2010, at denne allerede i marts måned 2009 blev bekendtgjort med indholdet af regeringens udredningsarbejde om afregning med de private sygehuse.

Finansudvalget finder, at det er stærkt kritisabelt, at udenrigsministeren den 13. maj 2009 i Folketingets spørgetime ikke svarede præcist og fyldestgørende overfor Folketinget.

P.

u.

v.

Kristian Thulesen Dahl

formand

-

Statsministeren – den 21. januar 2010 - jf. FIU § alm. del § 5 samrådsspørgsmål C, folketingsåret 2009-10

-

Udenrigsministeren – den 29. oktober 2010 - jf. FIU § alm. del § 6 samrådsspørgsmål A, folketingsåret 2010-11

-

Indenrigs- og sundhedsministeren – den 29. oktober 2010 - jf. FIU § alm. del § 16 samrådsspørgsmål A, folketingsåret 2010-11.

-

»Det er på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at Sundhedsministeriet ikke har sikret, at de private sygehusydelser er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien.

«,[.

.

]

-

»Endvidere er det Rigsrevisionens vurdering, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til og fulgt op på kvaliteten af de behandlinger, som private sygehuse udførte under udvidet frit sygehusvalg«, og, at

-

»Endelig er det Rigsrevisionens vurdering, at Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på, om stigningen i antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har påvirket borgernes adgang til sundhedsydelser.«

-

at rigsrevisor har kritiseret, at Rigsrevisionen - trods ifølge eget udsagn flere anmodninger herom til ministeriet - ikke før den 2. juli 2009 modtog materiale om det interne udredningsarbejde, der foregik i ministeriet,

-

at indenrigs- og sundhedsministeren i brev af 7. oktober 2010 meget har beklaget, at der, i forhold til det konkrete spørgsmål om udlevering af ministeriets interne udredningsarbejde, er opstået en situation, hvor Rigsrevisionen finder, at ministeriet ikke tilstrækkeligt tidligt har udleveret materiale, som Rigsrevisionen har efterspurgt, og

-

at Statsrevisorerne den 13. oktober 2010 fandt forløbet særdeles utilfredsstillende og henvendte sig til Folketingets formand, som på Statsrevisorernes anmodning efterfølgende gjorde regeringen opmærksom på, at alle ministre, ministerier, styrelser og andre myndigheder, der er omfattet af statens revision fortsat og uopfordret bør stille alt materiale til rådighed for rigsrevisor.