Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at sikre barnets tarv i asylsager, sager om humanitær opholdstilladelse og sager om tvangshjemsendelser

Beretning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 3. maj 2011

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre barnets tarv i asylsager, sager om humanitær opholdstilladelse og sager om tvangshjemsendelser

[af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Anne Marie Geisler Andersen (RV) m.fl.]

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. november 2010 og var til 1. behandling den 14. januar 2011.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) bemærker følgende

V, DF og KF’s medlemmer af udvalget er optaget af at sikre barnets tarv og tilgodese barnets interesser, både når det gælder de asylansøgere, som bliver anerkendt som flygtninge i Danmark, og dem, der bliver afvist.

Flertallet ønsker dog at fastholde forældrenes klare ansvar for deres børn.

Flertallet er modstander af, at man pr. automatik skal kategorisere afviste asylansøgeres børn som en gruppe, der systematisk og nærmest konstant skal undersøges for diverse psykiske lidelser.

Der skal naturligvis tages hånd om de børn, der har behov for det, og det er flertallets opfattelse, at det allerede sker.

Under beslutningsforslagets 1. behandling gjorde integrationsministeren det klart, at der er blevet iværksat en lang række initiativer, der sikrer behandlingen af de asylbørn, der har behov for det, og at man bl.a. i regi af Dansk Røde Kors har etableret en udredningsenhed for asylbørn med særlige behov, hvor formålet er at sikre psykologisk og psykiatrisk behandling af børn, når der er behov for det, og sikre, at det sker på et så tidligt tidspunkt som overhovedet muligt.

Allerede i dag sker der en automatisk screening af børn af asylansøgere.

I dag træffes afgørelser om asyl efter en konkret og individuel vurdering på baggrund af de oplysninger, der foreligger om asylansøgerens hjemland og om asylansøgerens asylmotiv.

V, DF og KF har løbende fokus på de afviste asylansøgere, herunder i særdeleshed børn og deres familier.

Allerede i dag er det sådan, at er der konkrete elementer i en asylsag, der indikerer, at et barn har et selvstændigt asylmotiv, vil der selvfølgelig blive foretaget en vurdering af, hvorvidt barnet skal indkaldes til en selvstændig asylsamtale.

Men en selvstændig asylsamtale kan også have nogle negative konsekvenser for det barn, der så bliver udsat for den.

I dag gives der humanitær opholdstilladelse til personer, der lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, og humanitær opholdstilladelse gives jo – efter den lovgivning, som Folketinget har vedtaget – undtagelsesvis.

Humanitær opholdstilladelse gives som sagt efter en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, og der tages naturligvis også hensyn til barnets tarv i disse sager.

Man kigger på det individuelt, præcis som man gør, når der træffes beslutning om asyl eller andet.

Vi bruger over 240.000 kr. på en asylansøger om året.

Det er cirka 100.000 kr. mere, end der blev brugt i den tidligere regerings periode.

Forøgelsen af enhedsomkostningerne skyldes, at V, DF og KF siden 2001 gradvis har forbedret vilkårene særlig for børnefamilierne på asylcentrene, samtidig med, at antallet af asylansøgere er faldet gradvis siden 2001.

Flertallet ønsker ikke at skabe et regime, hvor man vil opleve, at børn af asylansøgere bliver taget som gidsler i et forsøg på at få asyl eller måske humanitær opholdstilladelse til forældrene.

Flertallet har fuld tillid til Dansk Røde Kors og de kommuner, som i dag har ansvaret for, at børnene såvel som børnefamilierne på asylcentrene har så gode vilkår, som omstændighederne nu tillader.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) bemærker følgende

Det er et stort problem, at vi i Danmark ikke behandler asylbørn bedre, end vi gør.

Det er dokumenteret, at børn risikerer varige men efter at have opholdt sig mere end et halvt år på et asylcenter.

Derfor vil mindretallet lade asylansøgere bo og arbejde uden for asylcentrene efter en afklaringsperiode på maksimalt 6 måneder.

Det barokke ved regeringens politik er, at integrationsministeren nu i flere tilfælde har måttet give humanitært ophold til asylansøgere på grund af alvorlige psykoser, som de pågældende personer har udviklet gennem alt for mange år på danske asylcentre.

Børnene tager også skade af de lange ophold, og sidste år blev det endnu en gang dokumenteret i en screeningsunders‍øgelse fra Dansk Røde Kors, at mange af børnene allerede er skadet og har brug for hjælp, når de ankommer (Børn i risikozonen – psykologisk screening i Dansk Røde Kors Asylafdeling, maj 2010).

Flere af de organisationer, der arbejder med asylbørn, har fremhævet disse børns manglende retssikkerhed og har rejst tvivl om udlændingelovens overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder.

Det gælder i forhold til systematisk at sikre, at børn høres i asylsager, og at deres egne asyl- og beskyttelsesmotiver inddrages.

Ifølge UNHCR’s retningslinjer vedrørende asylsøgende børn skal det altid vurderes, om børnene har et selvstændigt asyl- og beskyttelsesmotiv.

Ifølge FN’s Børnekomité skal hensynet til barnets bedste også systematisk inddrages i alle afgørelser, der påvirker børn i asylsystemet, og de, der efter udlændingeloven foretager afgørelser vedrørende børn, skal trænes i at foretage sådanne undersøgelser af barnets bedste.

Ifølge børneorganisationerne sker det ikke systematisk i Danmark.

Børneorganisationerne peger ligeledes på, at praksis for tildeling af humanitært ophold ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at der findes særlige diagnoser for psykisk syge eller udviklingstruede børn – og at børn således er dårligere stillet end voksne.

Danmark skal ifølge loven leve op til konventionerne og varetage barnets tarv.

Derfor er disse beskyldninger fra børneorganisationerne alvorlige.

Mindretallet finder det bekymrende, når børnerettighedsorganisationer fortæller, at de ofte støder på problematiske sager, hvor asylbørn ikke har fået den rette eller tilstrækkelige undersøgelse og behandling.

Det er en alvorlig sag for en hvilken som helst regering, hvis Danmark ikke sikrer børnenes tarv.

Derfor vil mindretallet foreslå, at der laves en undersøgelse af, om udlændingeloven i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder, og i givet fald, hvilke initiativer og eventuelle ændringer af praksis, der skal til, for at principperne i konventionen efterleves i Danmark.

Mindretallet vil også sikre, at asylcentrene i højere grad tilføres ressourcer, viden og beføjelser til at sikre børnene uddannelse, psykologisk bistand og en stimulerende tid i den del af deres opvækst, de tilbringer i Danmark.

Såfremt den nuværende lovgivning og praksis viser sig ikke at være i overensstemmelse med børnekonventionen og ikke vægter børns tarv tilstrækkeligt, skal lovgivning og praksis ændres således, at børns rettigheder sikres fremover.

P.u.v.

KAREN JESPERSEN

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 29

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 29

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om, i hvor mange tilfælde man fra 2001 og frem til i dag har givet humanitær opholdstilladelse til børn og evt.

disse børns familiemedlemmer, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå