Legislator Case Law & Legislation
20101EB01053 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indgreb over for lægers interessekonflikter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2010 4 Valid

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 18. maj 2011

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indgreb over for lægers interessekonflikter

[af Per Clausen (EL) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2010 4 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. oktober 2010 og var til 1. behandling den 19. november 2010.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

2.

Politiske bemærkninger

Udvalget er tilfreds med, at indenrigs- og sundhedsministeren ved 1. behandling af beslutningsforslaget har tilkendegivet, at han er parat til at foretage et eftersyn af regler og praksis for lægers tilknytning til lægemiddelvirksomheder.

Udvalget er enig i ministerens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere behovet for at indføre regler for lægers tilknytning til medicoindustrien, som der ikke er regler for i dag.

Udvalget ønsker så vidt muligt arbejdet afsluttet inden udgangen af 2011, med henblik på at der gennemføres en ændring af lægemiddelloven og lov om medicinsk udstyr.

Udvalget har noteret, at ministeren vil se positivt på de forslag til arbejdsgruppeemner, som udvalget sender til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er udvalgets opfattelse, at det bør tilstræbes, at disse regler svarer til de regler, der findes for samarbejdet mellem læger og medicinalindustrien.

Endelig er udvalget tilfreds med, at ministeren har tilkendegivet, at han vil tage nærmere stilling til lægers mulighed for at besidde aktieposter i lægemiddelvirksomheder, og opfordrer ham endvidere til at overveje forbedringer af informationerne til offentligheden om de godkendte tilknytningsforhold samt åbenhed omkring de medicinske selskabers betaling for kongresser, reklamer i medlemsblade m.v.

P.u.v.

Preben Rudiengaard

formand

BRB B#LOKDOK39 2010 4 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 4

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til beretning

2

2. udkast til beretning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →