Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk rådgivning af abortsøgende
Statutory Text (3 Articles)
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. marts 2011
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk rådgivning af abortsøgende
[af Per Ørum Jørgensen (KD)]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. december 2010 og var til 1. behandling den 1. februar 2011.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
2.
Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV, KD og Pia Christmas-Møller (UFG)) bemærker følgende
Regionerne er i dag forpligtet til at tilbyde abortstøttesamtaler før og efter en eventuel abort, ligesom lægen i medfør af sundhedsloven er forpligtet til at give kvinden vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.
Flertallet er enig om, at der løbende bør være fokus på udviklingen i antallet af aborter i Danmark, og flertallet er enig med forslagsstilleren i, at der kontinuerligt skal arbejdes for at sikre, at den seksuelle sundhed fremmes, at uønskede graviditeter undgås, og at unødige aborter undgås.
I arbejdet for at fremme seksuel sundhed, forbygge uønskede graviditeter og undgå unødige aborter er det naturligt også at fokusere på abortstøttesamtalerne.
Der skal i den forbindelse indføres ordninger, som betyder, at den enkelte abortsøgende ikke bare skriftligt gennem en pjece el.
lign.
, men også mundtlig får tilbud om en abortstøttesamtale.
Det er vigtigt, at kvinden modtager den nødvendige støtte til selv at træffe sin beslutning om gennemførelse af svangerskabe, eller om anmodning om provokeret abort, og efter et eventuelt indgreb er det naturligvis også vigtigt at give kvinden støtte til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten.
Hertil kommer, at kvinden også skal vejledes om, at lovgivningen rummer muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel, og at kvinden kan søge bistand i opholdskommunen, hvis personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svangerskabsafbrydelse.
Ligeledes skal kvinden orienteres om mulighederne for at bortadoptere barnet.
For at styrke rådgivningsindsatsen har Sundhedsstyrelsen ydet støtte til, at der i 2011 gennemføres kurser for læger og praksispersonale, udarbejdes informationsmateriale herom og udarbejdes en vejledning til brug ved støttesamtaler.
Indsatsen er rettet mod læger, bl.a. fordi en kortlægning af støttesamtalernes udbredelse fra 2005 peger på, at et flertal af de kvinder, der har fået abort, ser lægen som en relevant person at drøfte beslutningen med.
Flertallet er enig med forslagsstilleren i, at det også kan være gavnligt at styrke mulighederne for at modtage vejledning i både offentligt og privat regi, og at private organisationer kan være vigtige at inddrage i indsatsen.
Flertallet støtter derfor forslagsstillerens forslag om støtte til Mødrehjælpens arbejde vedrørende abortstøttesamtaler på 1,5 mio. kr. over de næste 3 år.
Flertallet er enig om, at det skal undersøges, hvorfor så relativt få kvinder udnytter de nuværende muligheder for abortstøttesamtaler.
Flertallet er enig om, at det skal undersøges, hvordan bortadoption i større omfang kan indgå som et element i rådgivningssituationen, hvor en kvinde overvejer abort.
I den forbindelse skal det bl.a. inddrages, hvordan de eksisterende muligheder for at gennemføre »åbne adoptioner« anvendes.
Desuden skal udenlandske erfaringer inddrages.
De eksisterende initiativer og forslaget om at yde støtte til Mødrehjælpen samt de øvrige initiativer nævnt ovenfor udgør efter partiernes opfattelse et godt grundlag for, at formålet og hensigterne med aborthandlingsplan I og II videreføres og styrkes som beskrevet ovenfor.
Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget understreger, at partierne under ingen omstændigheder kan støtte obligatoriske abortstøttesamtaler.
P.
u.
v.
Preben Rudiengaard (V)
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 45
Bilagsnr.
Titel
1
Bilaget tilbagetaget
2
Udkast til beretning