Legislator Case Law & Legislation
20101BB00141 DK

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af multimedieskatten

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2010 141 Valid

Fremsat den 1. juni 2011 af Anders Samuelsen (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Villum Christensen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af multimedieskatten

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Anders Samuelsen (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af multimedieskatten.

(Beslutningsforslag nr. B 141)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2010 141 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden udgangen af 2011 om at afskaffe multimedieskatten.

BSF B#LOKDOK41 2010 141 Valid

Som en del af finansieringen af regeringens skatteomlægning i Forårspakke 2.0 trådte den såkaldte multimedieskat i kraft den 1. januar 2010.

Formålet er at beskatte medarbejderes rådighed og mulighed for privat anvendelse af multimedier, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, med en årlig ekstrabeskatning af et beløb på 3.000 kr. Med virkning fra indkomståret 2011 har Folketinget efterfølgende vedtaget en ændring af reglerne, som reducerer multimedieskatten for ægtefæller, når begge har multimedier til rådighed.

Foreløbige tal for indkomståret 2010 viser, at ca. 525.000 personer bliver ramt af skatten, og ifølge Dansk Byggeri koster den hvert år erhvervslivet en kvart mia. kr. i tabt produktivitet som følge af minutiøs administration og kontrol af ordningen.

Dansk økonomi står foran enorme økonomiske udfordringer, som nødvendiggør et fleksibelt arbejdsmarked og de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet.

Multimedieskatten modarbejder dette ved på den ene side at straffe den flittige og moderne medarbejder, der forsøger at finde en balance mellem et krævende arbejde og et velfungerende familieliv, og på den anden side at påføre virksomhederne unødvendigt bureaukrati og administration.

Skatten trækker arbejdsmarkedet i den helt forkerte retning ved at straffe medarbejdere for at udvise fleksibilitet og service over for sin arbejdsgiver og skader den teknologiske udvikling i erhvervslivet og samfundet generelt, da den udelukkende bidrager med negative incitamenter til at benytte sig af elektronisk udstyr.

Ifølge skatteministerens svar af 2. maj 2011 på SAU alm. del – spørgsmål 448 skønnes en afskaffelse af multimediebeskatningen at medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 650 mio. kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →