Forslag til folketingsbeslutning om analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor

Fremsat den 31. marts 2011 af Morten Bødskov (S), Orla Hav (S), Jens Christian Lund (S), Ole Sohn (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Jesper Petersen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Morten Bødskov (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor.

(Beslutningsforslag nr. B 101)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor.

Analysen skal udarbejdes af en kommission bestående af bl.a. finansielle og økonomiske eksperter.

Det vil være kommissionens opgave at vurdere årsagerne til den finansielle krise, herunder at vurdere, i hvilket omfang finanskrisen har været påvirket af rent danske forhold.

Kommissionens opgave er at vurdere, hvorvidt håndteringen af sammenbruddene i pengeinstitutterne har været effektiv, herunder om krisen kunne have været løst mere effektivt på anden måde.

Det vil endvidere være kommissionens opgave at vurdere myndighedernes håndtering af den finansielle krise.

Kommissionens vurdering af krisehåndteringen kan danne grundlag for eventuelle ændringer i lovgivningen og organiseringen af myndighedsarbejdet med henblik på at iværksætte en bedre håndtering af fremtidige finansielle kriser.

Kommissionen skal i denne sammenhæng også inddrage udenlandske erfaringer.

Pengeinstitutterne har en særlig position i samfundet.

Når pengeinstitutterne handler agtsomt og konstruktivt, er de i høj grad med til at sikre, at Danmark kan udvikle sig i en vækst- og velfærdsmæssig positiv retning.

Når pengeinstitutter handler stærkt risikabelt, unødig kortsigtet og spekulativt, skader det omvendt stabiliteten i den finansielle sektor og vores samfund.

Finanskrisen ramte Danmark hurtigere, hårdere og mere langvarigt, end det var tilfældet i en række andre lande.

Da boligboblen i Danmark bristede i 2008, kom et flertal af de danske pengeinstitutter i særdeles alvorlige problemer.

Det var derfor nødvendigt ad to omgange at sætte ind med statslige initiativer for at redde finanssektoren fra et monumentalt kollaps, et kollaps, som ville have haft uoverstigelige konsekvenser for den samlede samfundsøkonomi, virksomhedernes overlevelse og den enkelte danskers privatøkonomi.

Den lempelige kreditpolitik i pengeinstitutterne har ydet sit og været direkte årsag til en ekstrem ekspansion i omfanget af udlån med en gennemsnitlig vækst i sektoren på mellem 20 og 25 pct. årligt og i de grelleste tilfælde over 50 pct., som det var tilfældet i Roskilde Bank.

Vi kan og skal lære af den finansielle krise, og vi skal sikre, at vi ikke igen kommer til at stå i en så alvorlig situation, som vi står i nu.

Regeringen har ikke gennemført en samlet analyse af årsagerne til finanskrisen eller nødvendige tiltag for at forebygge en ny krise af samme størrelse.

Det er beklageligt, at krisehåndteringen samlet set har været så lukket, som det er tilfældet, og det har bl.a. udelukket Folketinget fra input fra interesseorganisationer og finansielle eksperter i ind- og udland.

En række lande har færdiggjort udredninger af finanskri‍sen.

Bl.a. har lande som Irland, Island, Frankrig, Norge, England og Holland gennemført grundige analyser, og USA har annonceret, at der vil blive nedsat en finanskrisekommission.

De danske skatteborgere skal skånes for endnu en gang at stille mere end det dobbelte af BNP som sikkerhed for de danske banker.

Det er nødvendigt med en grundig analyse af årsagen til finanskrisen, hvilke elementer der har accelereret den i Danmark, hvilke konsekvenser den har haft for de danske borgere, og ikke mindst, hvordan vi forebygger, at der igen opstår noget lignende.