Legislator Case Law & Legislation
20101BB00079 DK

Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af officielle ordener og medaljer

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2010 79 Valid

Fremsat den 1. marts 2011 af Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om tildeling af officielle ordener og medaljer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af officielle ordener og medaljer.

(Beslutningsforslag nr. B 79)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2010 79 Valid

-

at tildeling af officielle danske ordener og medaljer til statsoverhoveder eller andre statsrepræsentanter alene sker til personer i lande, der er demokratiske, og som respekterer grundlæggende menneskerettigheder, og

-

at tildeling af ordener under Ordenskapitlet til udenlandske statsborgere skal forelægges Det Udenrigspolitiske Nævn.

BSF B#LOKDOK41 2010 79 Valid

I de seneste uger er der kommet ny fokus på tildeling af officielle ordener til udenlandske statsoverhoveder.

Det har vakt en del opsigt, at f.eks. Egyptens afgåede diktator, Mubarak, tidligere er blevet tildelt Elefantordenen, ligesom det er blevet kritiseret, at Bahrains konge for få uger siden blev tildelt Storkorset af Dannebrogsordenen, få dage før hans sikkerhedsstyrker angreb og dræbte fredelige demonstranter, trods mange anklager om styrets anvendelse af tortur og undertrykkelse og trods de omvæltninger i Mellemøsten, der var begyndt i Tunesien og Egypten.

Forslagsstillerne mener ikke, at man på vegne af den danske befolkning skal belønne statsoverhoveder i autoritære, voldelige og udemokratiske regimer med officielle danske ordener og medaljer.

Forslaget vil betyde, at Udenrigsministeriet fremover skal vurdere den pågældende stat ud fra demokratiske og menneskeretslige normer forud for tildelingen af officielle danske ordener og medaljer, ligesom sagen forud for tildeling skal forelægges Det Udenrigspolitiske Nævn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →