Legislator Case Law & Legislation
20101BB00033 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en undersøgelse af klimaeffekten ved anvendelse af biomasse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2010 33 Valid

Fremsat den 2. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en undersøgelse af klimaeffekten ved anvendelse af biomasse

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af klimaeffekten ved anvendelse af biomasse.

(Beslutningsforslag nr. B 33)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2010 33 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kaste lys over den reelle CO 2 ‑fortrængning ved anvendelse af importeret biomasse.

BSF B#LOKDOK41 2010 33 Valid

I Danmark udgør biomasse omkring 70 pct. af forbruget af vedvarende energi.

Hovedparten er halm, træ og bionedbrydeligt affald, mens biogas giver et mindre bidrag.

Forbruget af biomasse er firedoblet i perioden 1980 til 2005, og der forventes en yderligere stigning fremover – primært til varmeforsyning i fjernvarmeværker og i mindre anlæg til husstande, i virksomheder og institutioner samt i de store kraftværker.

I både oppositionens og regeringens klimaplaner opereres der med en vis andel af biomasse til at opfylde målsætningen om 100 pct. vedvarende energi.

Det er derfor af allerstørste vigtighed, at den til enhver tid siddende regering kan træffe sine beslutninger om anvendelse af biomasse til energi på et oplyst grundlag.

I undersøgelsen skal det bl.a. indgå, hvilke konsekvenser det har for de lande, vi importerer biomasse fra, i forhold til deres mulighed for at udfase brugen af kul, dvs. den indirekte klimaeffekt.

Derudover skal klimaeffekten ved direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen (forskydningseffekten) inddrages samt klimaeffekten ved transporten af biomassen fra oprindelseslandet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →