Forslag til folketingsbeslutning om at videreføre Eik Bank Danmark som en statsejet bank
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 4. november 2010 af Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at videreføre Eik Bank Danmark som en statsejet bank
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen (EL)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om at videreføre Eik Bank Danmark som en statsejet bank.
(Beslutningsforslag nr. B 20)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen at træffe de fornødne foranstaltninger til, at Eik Bank Danmark videreføres som en statsejet bank.
Den danske del af Eik Bank er overtaget af statsselskabet Finansiel Stabilitet A/S.
Eik Bank er landets største netbank med ca. 100.000 kunder.
Der er således en oplagt mulighed for at videreføre banken som en statslig bank, der kan tilbyde alle danskere en billig og tryg bankforbindelse med lønkonto, mulighed for kassekredit, boliglån og andre almindelige bankydelser.
Banken skal frigøres fra de spekulative forretninger, der væltede Eik Bank, ligesom den ikke fremover skal gå ind i spekulative aktiviteter.
Banken skal alene og billigst muligt tilbyde lønmodtagere og andre almindelige bankkunder basale bankydelser.
Erfaringerne fra finanskrisen viser, at det har været spekulation på ejendomsmarkedet og i internationale værdipapirer, der har kostet store tab.
De aktiviteter skal en statslig bank afholde sig fra og udelukkende koncentrere sig om traditionelle bankaktiviteter.
Den danske del af Eik Bank skal være basis for den nye statsbank, men det kan overvejes at overføre nogle af de øvrige bankaktiviteter, der administreres af staten via Finansiel Stabilitet A/S, til den nye bank
Både etableringen og driften af den nye statsbank skal ske på kommercielle vilkår af hensyn til konkurrencelovgivningen.