Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har spist gmo-foder

Fremsat den 4. november 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har spist gmo-foder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har spist gmo-foder.

(Beslutningsforslag nr. B 16)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at alle fødevarer mærkes, hvis de stammer fra dyr, der har spist gmo-foder.

15 millioner danske grise, 4 millioner æglæggende høns og hovedparten af alt kødkvæg og af alle malkekøer vokser i dag op på genmodificeret soja eller majs dyrket i udlandet.

De danske kølediske bugner med kød, mælk og æg, der stammer fra dyr, der har spist gmo-foder.

Mange danskere ved det bare ikke.

For det skal ikke fremgå af indpakningen på kødet og mælken eller af æggebakkerne.

Det er ikke acceptabelt.

Mange danskere er skeptiske over for gmo, men den manglende mærkning gør, at forbrugerne ikke kan fravælge produkter, der er baseret på gmo-foder.

Dette står i modsætning til, at fire ud af fem forbrugere ifølge Forbrugerrådets undersøgelser forventer, at det står på produktet, hvis der er anvendt gmo-foder i produktionen.

En ny undersøgelse fra FDB Analyse viser, at syv ud af ti forbrugere ikke ved, at danske husdyr spiser gmo-foder.

Realiteten er, at danske landmænd hvert år importerer 1,4 mio. ton sojakager og sojaskrå og mindre mængder genmodificeret majs.

Derfor kan man gå ud fra, at der er genmodificeret foder i alle foderblandinger til konventionelle slagtesvin og æglæggende høns, og at 90 pct. af alt dansk kvæg får gmo-soja i kraftfoderet.

Danske slagtekyllinger får som de eneste konventionelt producerede dyr foder uden gmo-soja.

Men foderet indeholder små mængder aminosyrer og tilsætningsstoffer, der er fremstillet af genmodificerede organismer.

Derfor kan det ikke kaldes gmo-frit.

Brugen af gmo-foder kan ikke måles i kød, æg og mælk, men forslagsstillerne mener alligevel, at forbrugerne har krav på at vide, at gmo-foder indgår i produktionen, så de kan tage stilling til, om de ønsker at bruge produkter, som er baseret på en produktionsform, hvor gmo-afgrøder indgår.

I dag er den eneste sikre måde at undgå at spise mad produceret på baggrund af gmo-foder at købe økologiske produkter.

Paradoksalt nok må de økologiske producenter ikke en gang reklamere med, at deres produkter er gmo-fri.

Derfor er der i dag masser af mennesker, som ikke er klar over, at det forholder sig sådan.

Denne problemstilling vil også blive løst ved indførelse af et krav om mærkning af fødevarer, hvor gmo-foder indgår i produktionen.