Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til EITI-initiativet
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Fremsat den 4. november 2010 af Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om dansk tilslutning til EITI-initiativet
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen (EL)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til EITI-initiativet.
(Beslutningsforslag nr. B 14)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige initiativer til, at Danmark tilslutter sig EITI-initiativet, der sikrer større åbenhed om de økonomiske forhold mellem råstofudvindende selskaber og myndigheder og andre autoriteter i de lande, hvor råstofferne udvindes.
Danske virksomheder, f.eks. DONG Energy og A.
P.
Møller-Mærsk Gruppen, opfordres ligeledes til at tilslutte sig EITI.
I en lang række lande er der alt for ringe information om de økonomiske relationer mellem på den ene side de råstofudvindende selskaber og på den anden side myndigheder og andre autoriteter i de lande, hvor råstofferne udvindes.
Den manglende åbenhed er med til at skjule, at en række lande modtager meget lidt som betaling for deres råstoffer.
Lukkethed om oplysningerne skjuler også den korruption, der globalt er meget udbredt inden for udvinding af råstoffer.
Der er internationalt en række initiativer, der har til hensigt at skabe mere åbenhed på dette område, men de støder på modstand, og derfor kan det trække ud, med at få disse initiativer gennemført.
Senest har Danmarks største olieselskab, A.
P.
Møller-Mærsk, afvist et forslag om mere åbenhed, der er lavet af den internationale organisation »International Accounting Standard Board« (IASB), som udarbejder internationale regnskabsstandarder for selskaber.
A.
P.
Møller-Mærsk har desuden undladt at tilslutte sig den internationale organisation Extractive Industries Transparency Initiative (EITI), der på frivillig basis prøver at sikre mere åbenhed omkring udvindingsindustrien.
Mere end 30 lande har allerede tilsluttet sig EITI, herunder Norge.
Danmark har ikke tilsluttet sig, men udtrykt støtte til EITI.
Endvidere har 50 multinationale selskaber, herunder Shell, BP, Chevron, Exxon, Norsk Hydro og Statoil, tilsluttet sig initiativet.
Det gælder også flere olieselskaber, der arbejder i den danske del af Nordsøen, herunder A.
P.
Møller-Mærsks to partnere i DUC, Shell og Chevron, men ikke A.
P.
Møller-Mærsk.
DONG Energy har heller ikke tilsluttet sig initiativet, selv om selskabet er en stor producent af olie og varetager den statslige deltagelse i danske efterforskningstilladelser i Nordsøen.
En tilslutning til EITI indebærer, at Danmark forpligter sig til at tage følgende fire initiativer
Yderligere oplysninger kan findes på www.eiti.org.
En dansk tilslutning til EITI vil være et vigtigt skridt til at fremme mere åbenhed om multinationale selskabers aktiviteter – ikke mindst i udviklingslandene.
1)
at Danmark offentligt erklærer sin vilje til at leve op til EITIs krav,
2)
at regeringen forpligter sig til at samarbejde med civilsamfund og virksomheder om at indføre EITI-krav,
3)
at der udpeges en ledende embedsmand til at styre implementeringen af EITI, og
4)
at der udarbejdes en plan med mål for, hvordan EITI konkret implementeres, og en tidsplan for dette.