Forslag til folketingsbeslutning om regler for udsendelse af danske soldater og tilfangetagelse eller overdragelse af fanger

Fremsat den 28. oktober 2010 af Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om regler for udsendelse af danske soldater og tilfangetagelse eller overdragelse af fanger

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om regler for udsendelse af danske soldater og tilfangetagelse eller overdragelse af fanger.

(Beslutningsforslag nr. B 7)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at indføre et regelsæt for dansk krigsdeltagelse, der sikrer, at fanger, der pågribes eller tilbageholdes i danskledede militære aktioner eller aktioner med betydelig dansk deltagelse, behandles i overensstemmelse med Genèvekonventionerne og menneskerettighederne.

For at sikre dette skal danske styrker føre lister over alle personer, der er tilfangetaget under aktioner med dansk medvirken, og gennemføre tilsyn og modtage orienteringer om, hvor de måtte befinde sig, indtil løsladelse eller domfældelse.

Beslutningsforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 62, folketingsåret 2006-07 (se Folketingstidende 2006-07, forhandlingerne side 4928 ff og tillæg A side 3888 og 3890).

Det er i flere tilfælde forekommet, at fanger, der er taget til fange i fælles militære aktioner under dansk ledelse, er blevet tortureret og dræbt.

Forsvarsministeren har gjort det klart, at Danmark alene har viden om og forpligtelser over for de fanger, som danske soldater selv tilbageholder.

I de tilfælde hvor danske soldater ikke i fysisk forstand pågriber fangerne, men alene udfører andre relaterede opgaver, har Danmark intet juridisk ansvar og orienterer sig derfor ikke om fangernes videre skæbne.

Det betyder, at personer, der tilfangetages i danskledede operationer, f.eks. kan ende i irakiske eller afghanske fængsler, hvor tortur og tidsubestemte anholdelser er udbredt praksis, jf. oplysninger fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rigths Watch.

Ligeledes kan fangerne idømmes dødsstraf, som anvendes i både Irak og Afghanistan.

Dette er særlig problematisk i en situation, hvor forsvaret tilsyneladende bevidst har anvendt den strategi at lade lokale styrker foretage tilfangetagelsen.

Forslagsstillerne mener nu som under debatten om beslutningsforslag nr. B 62 i folketingsåret 2006-07, at når Danmark deltager i eller leder en fælles operation, der medfører tilfangetagelse af personer, har Danmark en særlig moralsk forpligtelse til at sikre, at de tilfangetagne behandles i overensstemmelse med menneskerettighederne, uanset hvem der fysisk har foretaget anholdelsen, og uanset hvem der efterfølgende internerer de tilfangetagne.

Forslaget ændrer ikke det juridiske ansvar efter folkeretten, men drejer sig udelukkende om at føre lister over tilfangetagne personer, ikke om at overtage det juridiske ansvar for disse fanger.

Det medfører, at de danske styrker skal føre eller modtage fortegnelser over eventuelle fanger med angivelse af navn og oplysning om, hvor de måtte befinde sig, indtil løsladelse eller domfældelse, og have mulighed for at føre tilsyn med disse fanger.

Forslagsstillerne mener, det er vigtigt, at Danmark yder en maksimal indsats i kampen for at beskytte menneskerettighederne.

Dette beslutningsforslag vil være et vigtigt skridt i bestræbelserne på at gå foran og vise, hvorledes man med de gældende konventioner kan udvide beskyttelsen af menneskerettighederne.

Forslagsstillerne mener, at den nuværende situation er absurd, i og med at mennesker, der tages til fange i hundrede procent danskplanlagte og hundrede procent danskledede aktioner, efterfølgende kan blive udsat for tortur, uden at den danske regering ønsker at få nogen viden herom.

Hermed fraskriver man sig også muligheden for at handle og kæmpe for overholdelsen af Genèvekonventionerne og menneskerettighederne.