Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning\n(Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.)

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. april 2011

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

(Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.)

[af miljøministeren (Karen Ellemann)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2011 og var til 1. behandling den 10. februar 2011.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 13. april 2011.

Lovforslaget var til 2. behandling den 28. april 2011, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Fredningskommiteen Lillebælt.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Samråd

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til miljøministeren til mundtligt besvarelse.

Ministeren har efterfølgende sendt det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene, til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og IA) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker i forlængelse af mindretallets politiske bemærkninger i betænkningen over lovforslaget, for så vidt angår detailhandel, at understrege, at partierne ønsker, at al drøftelse af detailhandel skal ske i Detailhandelsforum, som er nedsat af regeringen, for at afdække de generelle forhold for detailhandelen i Danmark forud for en politisk drøftelse og beslutning.

Regeringens lovforslag lader Detailhandelsforum forholde sig til dagligvarehandel, men ikke til udvalgsvarehandel, hvilket er et klart problem for sammenhængen i detailhandelen.

Der er ligeledes en række væsentlige problemer med de i betænkningen af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag

Forslagenes juridiske og kommercielle konsekvenser er fuldstændig ubelyste.

Det er en uansvarlig måde at lovgive på, samtidig med at indholdet er udtryk for lovgivning til fordel for særinteresser.

Forslagene er endvidere i fuldstændig modstrid med intentionerne i den eksisterende planlov, som blev revideret af et bredt folketingsflertal for bare 3 år siden.

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Peter Juel Jensen

(V)

nfmd.

Eyvind Vesselbo

(V)

Erling Bonnesen

(V)

Birgitte Josefsen

(V)

Hans Christian Thoning

(V)

Jørn Dohrmann

(DF)

Liselott Blixt

(DF)

Carina Christensen

(KF)

Tage Leegaard

(KF)

Torben Hansen

(S)

Mette Gjerskov

(S)

Flemming Møller Mortensen

(S)

Trine Mach

(SF)

Steen Gade

(SF)

fmd.

Johs.

Poulsen

(RV)

Per Clausen

(EL)

Juliane Henningsen

(IA)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

45

Dansk Folkeparti

(DF)

24

Socialistisk Folkeparti

(SF)

23

Det Konservative Folkeparti

(KF)

17

Radikale Venstre

(RV)

9

Enhedslisten

(EL)

4

Liberal Alliance

(LA)

3

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Tjóðveldi

(T)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 128 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

18

Betænkning afgivet 13/4-11

19

Henvendelse af 20/4-11 fra Fredningskommiteen Lillebælt

20

1. udkast til tillægsbetænkning

21

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A og B, fra miljøministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 128 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

65

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 20/4-11 fra Fredningskommiteen Lillebælt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 128 efter afgivelse af betænkning

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm.

om ministerens kommentar til ændringsforslag nr. 3 stillet af Dansk Folkeparti i betænkning over lovforslaget, til miljøministeren

B

Samrådsspm.

om ministerens kommentar til ændringsforslag nr. 6 stillet af Dansk Folkeparti i betænkning over lovforslaget, til miljøministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 27

Kan ministeren oplyse, hvorvidt de gennemførte ændringer af planloven i 2004, hvor der blev skabt mulighed for etablering af 8.000 flere sommerhuse, (jf. L 202 om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, folketingsåret 2003-04), og som også var begrundet i en forventning om positive regionaløkonomiske effekter, faktisk også har resulteret i disse effekter?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 29.

Spørgsmål 28

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af kvoten på 8.000 nye sommerhuse, der er blevet udnyttet?

Svar

Der er i henhold til planlovens regler herom udstedt følgende landsplandirektiver

– Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen (2005), som udlagde områder med plads til 5.062 sommerhuse i hele landet.

– Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø (2007), som udlagde områder med plads til 500 sommerhuse.

– Landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Region Nordjylland (2007), som udlagde områder med plads til 500 sommerhuse.

– Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland (2007), som udlagde områder med plads til 460 sommerhuse.

– Landsplandirektiv for 3 nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i Odder, Vejle og Haderslev Kommuner (2009), som udlagde områder med plads til 278 sommerhuse.

– Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm (2010), som udlagde områder med plads til 1.000 sommerhuse.

– Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelscentrene og deres oplande (2010), som udlagde områder med plads til 180 sommerhuse.

– Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Syddjurs Kommune, Egsmark (2010), som udlagde et område med plads til 20 sommerhuse.

Kvoten på 8.000 sommerhusgrunde er dermed fuldt udnyttet.

Spørgsmål 29

Regeringen har i Landsplanredegørelse 2010 anført, at udstykning af 8.000 nye, kystnære sommerhusgrunde har understøttet turismeerhvervet, jf. side 15 i redegørelsen.

Vil ministeren nærmere dokumentere og sandsynliggøre rigtigheden i denne oplysning?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst følgende

»Det vurderes, at fuldt udnyttet vil de 8.000 sommerhuse øge værditilvæksten i turismeerhvervene med omkring 140 mio. kr. årligt.

Eftersom sommerhusene altovervejende er placeret i yderområderne, vil det meste af den økonomiske effekt komme disse områder til gode.

De forudsætninger og beregninger, der ligger til grund for vurderingen af ovenstående beløb, er følgende

Af sommerhusene udlejes de 10 pct., svarende til den gennemsnitlige andel udlejningshuse (Kilde

Statistiske Efterretninger, Serviceerhverv 2009

7).

Døgnforbruget for overnattende i udlejningshuse er 500 kr., mens det for overnattende i eget feriehus er 230 kr. (Kilde

Opgjort ud fra VisitDenmark

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, udgivet januar 2011).

Den samlede turismeomsætning hidrørende fra de 8.000 sommerhuse kan dermed opgøres således

antal

(a)

årlige overnatninger

pr. hus (b)

forbrug pr. overnatning, kr. (c)

Samlet turismeomsætning, mio. kr.

(a x b x c)

udlejningshus

800

722,4

500

289,0

eget hus

7200

130

230

215,3

i alt

8000

504,3

For hver million kr. i turismeomsætning skabes en samlet værditilvækst (direkte og afledt) på 621.000 kr. Heraf skabes 45,9 pct. i turismeerhvervene.

(Kilde

VisitDenmark

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, udgivet januar 2011).

Den anførte turismeomsætning på 504,3 mio. kr. pr. år giver derfor en værditilvækst i turismeerhvervene på 504,3 x 0,621 x 0,459 mio. kr. eller 143,7 mio. kr. pr. år.

Det skal tilføjes, at der ikke i opgørelsen er indregnet de effekter, som byggeriet af sommerhusene har, fx for byggeerhvervene«.