Legislator Case Law & Legislation
201015L00403 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

TBL L#LOKDOK33 2010 57 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2010

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

[af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)]

TBL L#LOKDOK33 2010 57 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2010 og var til 1. behandling den 16. november 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 8. december 2010.

Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2010, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Arbejdsmarkedsudvalget afholdte den 9. december 2010 en høring over lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Jette Rasmussen.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse, som det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har kunnet konstatere, at i behandlingen af lovforslaget er den usikkerhed og tvivl, partierne allerede under førstebehandlingen gav udtryk for, blevet bestyrket.

Både de svar, regeringen har givet på de stillede spørgsmål, og den høring, der blev afholdt i Arbejdsmarkedsudvalget torsdag den 9. december 2010, har synliggjort følgende elementer af usikkerhed

– At det er usikkert, hvorvidt den enkelte borger, der søger folkepension, boligsikring eller anden såkaldt objektiv sagsbehandling, vil kunne opretholde den samme gode, personlige vejledning i forbindelse med sin ansøgning.

– At det er usikkert, om den store omstrukturering med opdeling i hhv.

objektiv og individuel sagsbehandling vil kunne medføre, at visse grupper i fremtiden kan falde ned »i mellem to stole« i ansøgningsproceduren og dermed gå glip af ydelser, de ellers lovgivningsmæssigt har ret til.

– At det er højst uvist om landets kommuner vil kunne opnå de besparelser og den effektivisering, lovforslaget lægger op til og dermed legitimerer de betydelige investeringer og omstruktureringer, herunder betydelige omflytninger af store medarbejdergrupper, lovforslaget indebærer.

De indkaldte eksperter, der var i høring i Arbejdsmarkedsudvalget, gav ligefrem udtryk for, at der i spørgsmålet om fremtidige besparelser var tale om »fugle på taget« og »skønsmæssige vurderinger«.

Endelig har det skabt undren, at de forudsætninger regeringen bygger sine skønsmæssige vurderinger på, stammer fra en flere år gammel rapport om kommunernes daværende udgifter til objektiv sagsbehandling.

– At det er højst usikkert, om det, som lovforslaget forudsætter, vil kunne lade sig gøre at flytte så store medarbejdergrupper (1500 medarbejdere) over så relativt store afstande.

F.eks. blev det under høringen fremhævet, at omstruktureringen af SKAT har betydet flere retssager, hvor der er stillet spørgsmålstegn ved, hvor »tålegrænsen« ligger for, hvor langt man kan kræve, at en medarbejder skal rejse for at passe sit arbejde.

De eksempler, der var fremme i sagen om omstrukturering af SKAT, tydeliggør, at det er usikkert, hvorvidt der kan stilles lovligt krav til medarbejderne om at flytte op til flere hundrede kilometer, som der lægges op til med dette lovforslag.

Endvidere er det i debatten om lovforslaget, herunder i forbindelse med deputationer af medarbejdergrupper i udvalget, kommet frem, at de fleste af de berørte medarbejdergrupper ikke ønsker at overgå til funktioner i den nye struktur, hvilket ikke mindst skyldes de store afstande fra deres hjem til de nye centre.

Den modvilje gør det usikkert, om de nye centre kan opretholde en tilstrækkelig høj faglig kvalitet.

– At det er stærkt usikkert, hvorvidt ATP og Udbetaling Danmark vil kunne have et nyt IT-system klar til brug ved opstart af Udbetaling Danmark.

Det betyder, at den objektive sagsbehandling, herunder udbetaling af borgernes folkepension, vil risikere at komme i klemme i en IT-mæssig krise af dimensioner på størrelse med Tinglysningen.

– På baggrund af den usikkerhed, der i lovbehandlingen af dette lovforslag er kommet frem, og set i lyset af det tidsperspektiv, regeringen selv lægger op til, er der efter partiernes opfattelse ikke nogen grund til at haste dette lovforslag igennem, så længe der ikke findes et langt bedre og mere fagligt funderet overblik over de fordele og ulemper, lovforslaget vil medføre.

Partierne frygter slet og ret, at borgere kommer i klemme i et forhastet og uigennemtænkt system og dermed mister deres forsørgelsesgrundlag, som f.eks. folkepensionen.

Partierne er ikke forlods afvisende over for at arbejde videre med overvejelser om nye og mere effektive måder at håndtere den objektive sagsbehandling på.

Men dette lovforslag er forhastet og alt for dårligt forberedt.

Derfor stemmer partierne imod lovforslaget ved 3. behandling.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Jens Vibjerg

(V)

Peter Juel Jensen

(V)

Peter Madsen

(V)

Ulla Tørnæs

(V)

Bent Bøgsted

(DF)

Colette L.

Brix

(DF)

Helle Sjelle

(KF)

fmd.

Charlotte Dyremose

(KF)

Anders Samuelsen

(LA)

Torben Hansen

(S)

Anne-Marie Meldgaard

(S)

Rasmus Prehn

(S)

Leif Lahn Jensen

(S)

nfmd.

Eigil Andersen

(SF)

Karsten Hønge

(SF)

Morten Østergaard

(RV)

Line Barfod

(EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

45

Dansk Folkeparti

(DF)

24

Socialistisk Folkeparti

(SF)

23

Det Konservative Folkeparti

(KF)

17

Radikale Venstre

(RV)

9

Enhedslisten

(EL)

4

Liberal Alliance

(LA)

3

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Tjóðveldisflokkurin

(TF)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

TBL L#LOKDOK33 2010 57 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 57 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

11

Betænkning afgivet den 8. december 2010

12

Henvendelse af 12/12-10 fra Jette Rasmussen

13

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 57 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

52

Spm.

om kommentar til henvendelse af 12/12-10 fra Jette Rasmussen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm.

om, hvordan ministeren vil sikre, at der er det nødvendige antal kvalificerede medarbejdere til at løse opgaven, når ATP skal overtage udbetalingerne, så det ikke kommer til at gå som med tinglysningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →