Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven\n(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) (201014L01057) | DK

BTL L#LOKDOK32 2010 209 Valid

Art. 1 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven\n(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) Open official source

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. juni 2011

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet)

[af justitsministeren (Lars Barfoed)]

BTL L#LOKDOK32 2010 209 Valid

1. Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven\n(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) Open official source

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. maj 2011 og var til 1. behandling den 14. juni 2011.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. maj 2011 dette udkast til udvalget, jf. L 209 – bilag 1.

Den 6. juni, 7. juni, 8. juni, 9. juni, 10. juni og 15. juni 2011 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 75 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse.

Ministeren har besvaret spørgsmål 1-11, 13-34 og 40.

Spørgsmål 12, 35-39 og 41-75 forventes besvaret inden 2. behandling.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har følgende bemærkninger til lovforslaget

Strafskærpelsen vedrørende organiseret indbrudskriminalitet

Antallet af indbrud er desværre steget kraftigt under den nuværende regering, hvilket er stærkt beklageligt for de mange borgere, som må se deres hjem gennemrodet og tømt for værdier.

Sagsbunkerne af uopklarede indbrud er nu så store, at flere politikredse må skære i beredskabet.

De er simpelthen nødt til at trække betjente ind bag skrivebordene for at få opklaret de mange sager, hvilket naturligvis er yderst kritisk for politiets mulighed for at have et tilfredsstillende beredskab.

Til forskel fra indbrudstyveri ofte begået af enkeltpersoner fra misbrugsmiljøet er organiseret indbrudskriminalitet planlagt ud fra en kynisk kalkulation om økonomisk gevinst og foregår endda ofte på bestilling.

S og SF finder på den baggrund, at straffen skal skærpes, da det på baggrund af planlægningselementet kan tænkes at have en præventiv effekt.

Men højere straf kan ikke stå alene.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) påpeger, at risikoen for at blive opdaget for indbrudskriminalitet i Danmark er alt for lav, og at der derfor skal sættes markant ind på denne front, idet det er i risikoen for opdagelse, at den præventive effekt ligger.

Derfor skal der ud over en strafskærpelse også sættes ind, så flere indbrud opklares, ligesom der skal gøres en aktiv indsats for at få flere borgere til at vende de »varme varer« ryggen.

Strafskærpelsen vedrørende hjemmerøverier

Hjemmerøverier er ganske grove anslag mod trygheden i eget hjem.

Derfor har S og SF også tidligere støttet, at det er blevet en skærpende omstændighed, at et røveri begås i private hjem (hjemmerøveri).

Der har, siden den politiske aftale om hjemmerøverier blev lavet, hersket tvivl om, hvilke forbrydelser der var omfattet af aftalen.

Et hjemmerøveri kan være alt fra en stofafhængig niece, der i desperation truer sin onkel til at udlevere penge til stoffer, til et groft planlagt overfald, hvor gerningsmanden koldt og kynisk bryder ind i en fremmed persons hjem, upåagtet at der er folk på adressen, med det formål at tilegne sig værdier, og hvor brug af vold og trusler har været planlagt.

Der er stor forskel på de forskellige typer af hjemmerøverier, og S og SF ville ikke kunne støtte, at niecen skulle idømmes den samme straf som den gerningsmand, der med fortsæt begår et groft hjemmerøveri.

Modsat retorikken, der har været anvendt, om, at »straffen for hjemmerøveri skal fordobles«, er det kun de egentlige hjemmerøverier (hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden, og hvor der planlagt brydes ind i et hjem med det formål at tilegne sig værdier ved brug af vold og trusler), der er omfattet af strafskærpelsen i L 209.

Antallet af egentlige hjemmerøverier var i 2010 alene 22.

Således er det antal forbrydelser, der er omfattet af strafskærpelsen, stærkt begrænset i forhold til det samlede antal af røverier i hjemmet, da det alene er de groveste og kun de »egentlige hjemmerøverier«, der er omfattet.

Straffastsættelsens udformning vedrørende hjemmerøverier

S og SF noterer sig, at selv om straffen for hjemmerøverier som udgangspunkt fastsættes til 5 år, er det domstolene, der udmåler den konkrete straf, og der vil stadig kunne være formildende eller skærpende omstændigheder, som kan påvirker straffen i op- eller nedadgående retning.

S og SF har tidligere tilkendegivet, at vi gerne ser, at Straffelovrådet i langt højere grad høres inden lovgiverne ændrer loven, som det bl.a. sker med dette lovforslag.

Men vi konstaterer, at der under den nuværende regering ikke gives tid til, at dette sker.

Det må vi forholde os til, når vi skal træffe afgørelser om, hvorledes vi stemmer til forskellige lovforslag.

Men der skal ikke være tvivl om, at det ville være ønskeligt, at der i lovgivningsprocessen var tid til, at Straffelovrådet også kunne udtale sig.

Derfor ønsker vi efter et valg at bede Straffelovrådet undersøge hele røveriområdet med henblik på at sikre, at der fortsat er proportionalitet i strafudmålingen og retfærdighed i forhold til alle ofre og ikke kun den gruppe, som regeringen har udvalgt med lovforslaget.

Dette imødekommer høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder (IMF), Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen og byretterne.

S og SF er desuden enige med Danske Advokater i, at det er uhensigtsmæssigt at koble økonomiske reformer sammen med retspolitiske stramninger.

Vi noterer os, at justitsministeren i tilgift ikke har givet nogen forklaring på behovet for en hastebehandling.

Vi støtter forslagets intention om at straffe hårdt for hjemmerøveri, men mener, lovforslaget kunne have været mere gennemarbejdet.

Kriminalforsorgen

S og SF skal på det skarpeste kritisere, at regeringen endnu ikke har fremlagt løsninger, der effektivt og varigt gør op med problemet med pladsmangelen i de danske arresthuse og fængsler, og at regeringen har ignoreret denne problemstilling i så lang tid, at situationen i kriminalforsorgen nu er uoverstigelig.

Det kan synes uhensigtsmæssigt at fremkomme med nye strafskærpelser, når problemet med belægssituationen ikke er løst, og særlig, når der lægges op til, at flere skal løslades på halv tid – efter meget kort afsoning – eller at flere dømte i »varsomhedsområdet« skal have samfundstjeneste.

S og SF finder på den baggrund, at regeringens retspolitik er udtryk for en siksakkurs og konstaterer, at der er behov for en mere sammenhængende og gennemtænkt retspolitik.

Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at gentagne strafskærpelser ikke er fulgt op af en tilsvarende øget forebyggelse og bedre resocialisering i fængslerne, hvor uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne stadig er relativt begrænsede.

Der er behov for en massiv indsats for at hjælpe de indsatte til et kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen, hvilket også DKR og Landsforeningen af Forsvarsadvokater påpeger.

DKR påpeger endvidere, at mange hjemmerøvere er ganske unge.

Derfor giver det anledning til kritik, at ganske mange af regeringens initiativer i »Mere konsekvens, opfølgning og omsorg« til bekæmpelse af ungdomskriminalitet endnu ikke er gennemført, jf. svar på REU alm. del – spørgsmål 858.

Domstolene

Situationen ved domstolene er, at der stadig er store sagsbunker trods domstolenes stigende effektivitet.

S og SF noterer sig, at der ikke gives ekstra ressourcer til domstolene.

Ifølge Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen må lovforslaget imidlertid ventes at medføre et større træk på domstolene, da flere sager nu vil skulle føres som nævningesager og dermed involvere tre dommere.

S og SF opfordrer til, at regeringen finder de nødvendige ressourcer, således at sagsbehandlingstiden for andre sager ikke stiger som følge af lovforslaget.

Ofrene

Et hjemmerøveri er et groft og krænkende indgreb i den personlige frihed, og desværre er opklaringsprocenten ikke prangende.

Det betyder, at mange ofre ikke vil kunne få stillet deres gerningsmand til ansvar.

Derfor må det være et selvstændigt mål, at få opklaret flere forbrydelser.

Derfor ønsker vi, at ofrene for egentlige hjemmerøverier altid skal sikres adgang til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Godtgørelsen for tort gives til ofre, der har været udsat for en forbrydelse, der er af en sådan karakter, at den generelt set er egnet til at skabe meget betydelig angst og længerevarende psykiske belastninger for offeret, og når oplevelsen har været egnet til at medføre alvorlig utryghed og angst hos offeret.

S og SF finder, at et hjemmerøveri netop har den karakter, og at en godtgørelse for tort – om end den består af et beskedent beløb – vil kunne bidrage til f.eks. betaling for psykologhjælp, så det er muligt at komme sig over krænkelsen.

S og SF fremsætter derfor ændringsforslag herom.

Det bemærkes, at justitsministeren i svar på spørgsmål nr. 17 på lovforslaget som begrundelse for at skærpe straffen for egentlige hjemmerøverier netop anfører, at

»Det skyldes, at der er tale om en forbrydelse, som i sagens natur kan udgøre en meget voldsom belastning af ofrene.

Et hjemmerøveri er således et endog særdeles groft angreb på den enkeltes ret til at kunne opholde sig sikkert og trygt i sit eget hjem«, og at retorikken giver anledning til at bakke op om hjemmerøveri som værende udslagsgivende i forhold til tortgodtgørelsen.

Afsluttende bemærkninger

S og SF mener, at lovforslaget reelt indeholder to dele, en om organiseret kriminalitet og en om hjemmerøverier, og SF har derfor bedt justitsministeren om at opdele lovforslaget.

Dette er imidlertid blevet afvist.

Efter nærmere afvejning af lovforslagets elementer stemmer S og SF for det samlede lovforslag, men i overensstemmelse med de mange høringssvar ønskes et arbejde via Straffelovrådet igangsat efter et valg.

Endelig konstaterer S og SF, at Dansk Folkeparti har taget sig billigt betalt for en forringelse af efterløn og pension for mange mennesker.

Den tryghed, som eroderes for et betydeligt antal danskere med en meget alvorlig forringelse af muligheden for en værdig seniortilværelse, står ikke mål med strafskærpelsen for 22 hjemmerøverier.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen

(V)

Kristian Pihl Lorentzen

(V)

Karsten Nonbo

(V)

Peter Skaarup

(DF)

fmd.

Marlene Harpsøe

(DF)

Pia Adelsteen

(DF)

Tom Behnke

(KF)

Vivi Kier

(KF)

Simon Emil Ammitzbøll

(LA)

Karen Hækkerup

(S)

Maja Panduro

(S)

Mogens Jensen

(S)

Julie Skovsby

(S)

Anne Baastrup

(SF)

Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF)

nfmd.

Lone Dybkjær

(RV)

Line Barfod

(EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

46

Socialdemokratiet

(S)

45

Dansk Folkeparti

(DF)

24

Socialistisk Folkeparti

(SF)

23

Det Konservative Folkeparti

(KF)

17

Radikale Venstre

(RV)

9

Enhedslisten

(EL)

4

Liberal Alliance

(LA)

4

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Tjóðveldi

(T)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

BTL L#LOKDOK32 2010 209 Valid

Bilag 1 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven\n(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) Open official source

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 209

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering om høring over lovforslaget, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3