Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven\n(Udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. til private leverandører)

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 19. maj 2011

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. til private leverandører)

[af socialministeren (Benedikte Kiær)]

1.

Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2011 og var til 1. behandling den 5. maj 2011.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring.

Den 29. april 2011 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget betragter lovforslaget som et ideologisk opgør med den danske tradition på daginstituti‍onsområdet, hvor det ikke hidtil har været muligt at trække profit ud af daginstitutioner omfattet af den kommunale forsyningspligt.

Partierne værdsætter den mangfoldighed, også i ejerforhold, som allerede i dag findes på daginstitutionsområdet, men betragter det som en grundlæggende kerneværdi, at et eventuelt overskud på driften som en selvfølge bør bruges på bedre vilkår for børnene, frem for, som lovforslaget vil bevirke, at skattekroner og forældrebetaling kan gå til private virksomheder som ISS.

I en tid præget af store kommunale besparelser også på børneområdet forekommer det endvidere decideret virkelighedsfjernt, at folketingsflertallet Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne med lovforslaget virker mere optaget af at sikre nogle private aktørers mulige økonomiske interesser end af at sikre kvalitet for børnene.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Anne-Mette Winther Christiansen

(V)

Erling Bonnesen

(V)

nfmd.

Louise Schack Elholm

(V)

Sophie Løhde

(V)

Martin Henriksen

(DF)

fmd.

Tina Petersen

(DF)

René Christensen

(DF)

Vivi Kier

(KF)

Per Ørum Jørgensen

(KD)

Mette Frederiksen

(S)

Orla Hav

(S)

Julie Skovsby

(S)

Lise von Seelen

(S)

Özlem Sara Cekic

(SF)

Astrid Krag

(SF)

Anne Marie Geisler Andersen

(RV)

Line Barfod

(EL)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

45

Dansk Folkeparti

(DF)

24

Socialistisk Folkeparti

(SF)

23

Det Konservative Folkeparti

(KF)

17

Radikale Venstre

(RV)

9

Enhedslisten

(EL)

4

Liberal Alliance

(LA)

3

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Tjóðveldi

(T)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

Til § 1

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget

1)

I den under nr. 10 foreslåede ændring ændres »§ 17, stk. 1, 3 og 7, § 32, stk. 5,« til

»§ 17, stk. 1 og 3,«.

[Redaktionel ændring]

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget

2)

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

01.

I § 17, stk. 7, og § 32, stk. 5, ændres »en kommunal eller selvejende daginstitution efter § 19, stk. 2 og 3« til

»kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4«.

[Redaktionel ændring]

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget

3)

I det under nr. 30 foreslåede § 66, stk. 4, ændres i 1. pkt. »udliciterede klubtilbud.« til

»udliciterede klubtilbud m.v.«

[Præcisering]

Til nr. 1 og 2

Da der i § 17, stk. 7, og § 32, stk. 5, ikke som i § 17, stk. 1 og 3, og § 32 a, stk. 4, står »kommunale eller selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 2 og 3«, men »en kommunal eller selvejende daginstitution efter § 19, stk. 2 og 3«, udskilles ændringen af § 17, stk. 7, og § 32, stk. 5, til et særskilt ændringspunkt.

Til nr. 3

Da tilføjelsen »m.v.« er anvendt generelt i loven, hvor klubtilbud omtales, bør »m.v.« også indsættes i det nye § 66, stk. 4, 1. pkt.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 200

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Ændringsforslag fra socialministeren

5

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om dansk kultur og danske traditioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1

Er det korrekt forstået, at dansk kultur og danske traditioner betyder mere/vægtes tungere end andre kulturer, og at det er en pligt for enhver institution (især inden for den kommunale forsyning) at gøre denne prioritet klar og tydelig i sit virke, således at det sikres, at børnene bliver integreret i/bliver fortrolige med dansk kultur og danske traditioner.

Svar

Jeg kan oplyse, at det følger af dagtilbudslovens formålsbestemmelse, at dagtilbud skal give børnene forståelse for demokrati og medvirke til, at børnene udvikler samhørighed med og integration i det danske samfund.

Dette indebærer bl.a., at børnene introduceres til danske traditioner, hvor de herigennem får mulighed for at stifte bekendtskab med danske værdier og kultur.

Udgangspunktet er i forlængelse heraf, at dansk er hovedsproget i alle dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan dog se bort fra kravet om, at hovedsproget er dansk, hvis den konkret skønner, at det ikke medfører integrationsmæssige problemer.

Det kan f.eks. gøre sig gældende i en privatinstitution, der er oprettet af det tyske mindretal.

Udgangspunktet for børnenes læring er dermed dansk kultur og danske traditioner, der således vægter tungere end andre kulturer.

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvar for dagtilbuddene, herunder at sikre, at lovgivningen på området efterleves.