Legislator Case Law & Legislation
201014L00325 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat\n(Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld, for så vidt angår fradrag for forbedringer)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 9. december 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

(Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld, for så vidt angår fradrag for forbedringer)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)]

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

1.

Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget, hvoraf det ene ændringsforslag er blevet præciseret, jf. det omtrykte L 65 – bilag 11.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1. behandling den 30. november 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 9. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. KOU alm. del – bilag 15.

Den 25. november 2010 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Boligselskabernes Landsforening,

Ejendomsforeningen Danmark og

Rafn & Søn ApS.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Rafn & Søn ApS har mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Teknisk gennemgang

Indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren samt embedsmænd fra begge ministerier gav den 2. december 2010 en teknisk gennemgang af lovforslaget, jf. KOU alm. del – bilag 15 og L 65 – bilag 5.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren samt 1 spørgsmål alene til indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 8. december 2010, der var tv-transmitteret.

Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 96 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf de 64 er besvaret, mens de øvrige 32 forventes besvaret inden 2. behandling.

3.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Sophie Løhde

(V)

Erling Bonnesen

(V)

Hans Christian Thoning

(V)

Per Bisgaard

(V)

Flemming Damgaard Larsen

(V)

Hans Kristian Skibby

(DF)

fmd.

Henrik Brodersen

(DF)

Rasmus Jarlov

(KF)

nfmd.

Jørgen S.

Lundsgaard

(KF)

Rasmus Prehn

(S)

Maja Panduro

(S)

Thomas Jensen

(S)

Lennart Damsbo-Andersen

(S)

Meta Fuglsang

(SF)

Karl H.

Bornhøft

(SF)

Johs.

Poulsen

(RV)

Line Barfod

(EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

45

Dansk Folkeparti

(DF)

24

Socialistisk Folkeparti

(SF)

23

Det Konservative Folkeparti

(KF)

17

Radikale Venstre

(RV)

9

Enhedslisten

(EL)

4

Liberal Alliance

(LA)

3

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Tjóðveldisflokkurin

(TF)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

Til § 1

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV)

1)

Nr. 1 affattes således

1.

§ 1, stk. 5, affattes således

Stk. 5.

For afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor fradrag for forbedringer bortfalder, anvendes grundværdien uden det tidligere fradrag for forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2.

Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.

[Præcisering]

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

Til § 2

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV)

2)

Som stk. 5 indsættes

Stk. 5.

For krav på tilbagebetaling af grundskyld, som støttes på § 1, stk. 5, i den hidtil gældende lov, indtræder forældelse uanset § 3, stk. 1, og § 30, stk. 1, i lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer tidligst den 1. januar 2014.

[Forældelse af krav på tilbagebetaling af grundskyld]

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk præcisering.

Som anført i lovforslagets bemærkninger til § 1 i L 65 indebærer den foreslåede ændring af § 1, stk. 5, at bestemmelsen fremover alene vedrører den situation, hvor et fradrag for forbedringer bortfalder.

Når der sker bortfald af fradrag, skal der fortsat ske en omberegning af den afgiftspligtige grundværdi, hvor der i beregningen efter lovens § 1, stk. 2, nr. 2, tages udgangspunkt i det seneste år, hvor den afgiftspligtige grundværdi blev fastsat efter stk. 2, nr. 1 (basisåret).

Det bortfaldne fradrag skal ikke længere fratrækkes i basisårets grundværdi, og basisårets grundværdi uden fradrag opreguleres herefter med reguleringsprocenten til det aktuelle år.

Denne værdi sammenholdes så med den aktuelle grundværdi uden fradrag, og den laveste af de to værdier udgør det aktuelle års afgiftspligtige grundværdi.

Med ændringsforslaget indføjes den i bemærkningerne beskrevne metode, der skal anvendes ved omberegningen, i lovteksten.

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

Til nr. 2

Den ændring af det it-system, der beregner ejendomsskatterne for kommunerne, og som blev gennemført i 2005, jf. afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har medført, at grundskatteloftet blev beregnet i overensstemmelse med den tilsigtede virkning af loven.

Da denne praksis imidlertid ikke var i overensstemmelse med en korrekt fortolkning af lovens ordlyd, vil grundejerne kunne have krav på en genoptagelse af beregningen af grundskatteloftet og tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter.

Forvaltningsmyndigheder kan efter almindelige offentligretlige principper efter omstændighederne have pligt til af egen drift at genoptage sager, når hidtidig praksis endeligt er underkendt, navnlig når der er tale om væsentlige ændringer til gunst for borgerne, og der ikke er væsentlige praktiske problemer med at identificere de relevante sager.

Det forventes, at det vil være muligt ved hjælp af it-systemet at udsøge de borgere, der har fået nye eller forhøjede fradrag for forbedringer, der kan have tilbagebetalingskrav, og dette vil blive forsøgt.

De særlige overgangsregler i lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven), der indtil nu har indebåret, at forældelse tidligst har kunnet indtræde efter 5 år, vil fra og med den 1. januar 2011 ikke længere have virkning.

Der ville derfor kunne indtræde forældelse af eventuelle tilbagebetalingskrav umiddelbart efter vedtagelsen af nærværende forslag.

Der er tale om en teknisk og juridisk meget kompliceret problemstilling, hvor der har været et betydeligt arbejde forbundet med dels at udrede problemstillingens omfang, dels at udarbejde en hensigtsmæssig fremadrettet løsning.

Endvidere er der et betydeligt arbejde med at udarbejde en teknisk og administrativ hensigtsmæssig løsning på tilbagebetalingsopgaven.

Dette har indebåret, at der endnu ikke har været mulighed for at påbegynde arbejdet med at udfinde de borgere, der eventuelt har krav på tilbagebetaling.

Det vil ikke være rimeligt, at dette tidsmæssige forløb kommer borgerne til skade som følge af forældelse af eventuelle tilbagebetalingskrav.

Der er, da ændringen af it-systemet blev gennemført i 2005, muligvis ingen tilbagebetalingskrav, der er forældede ved fremsættelsen af nærværende ændringsforslag.

Selv hvis der er sådanne forældede krav, kan forældelsen være indtrådt i perioden efter, at det op mod sommerferien i 2010 blev endeligt klarlagt, at der har været tale om en ulovlig praksis i den kommunale opkrævning af ejendomsskat, og forældelse kunne derfor muligvis være undgået, hvis det på et tidligere tidspunkt havde været muligt at fremfinde de berørte grundejere.

På baggrund af disse helt særlige omstændigheder anses det for mest rimeligt at foreslå indføjet en særlig bestemmelse vedrørende forældelse af de omhandlede tilbagebetalingskrav.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der uanset den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, samt overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, tidligst vil indtræde forældelse af krav på tilbagebetaling af grundskyld, som støttes på § 1, stk. 5, i den hidtil gældende lov om kommunal ejendomsskat, den 1. januar 2014.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der vil være god tid til at udfinde de berørte borgere og gennemføre tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter.

I det omfang det viser sig, at det ikke er muligt at udfinde (alle) de berørte borgere, vil dette blive offentliggjort, og det vil samtidig blive oplyst, inden for hvilken frist kravet skal være gjort gældende for at forhindre, at forældelse indtræder.

Forslaget kan have økonomisk betydning for kommunerne, i det omfang den foreslåede bestemmelse måtte bevirke, at krav, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2011 ellers ville være forældede, herefter fortsat består.

Omfanget heraf vurderes dog at være beskedent.

BTL L#LOKDOK32 2010 65 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 65

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 18/11-10 fra Rafn & Søn ApS

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Brev fra indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende teknisk gennemgang af lovforslaget

6

Udkast til betænkning

7

Henvendelse af 1/12-10 fra Boligselskabernes Landsforening

8

Notat fra Rafn & Søn ApS i forbindelse med foretræde for udvalget 2/12-10

9

Talepapir og plancher fra den tekniske gennemgang 2/12-10 samt pressemeddelelse af 2/12-10

10

Planche brugt i forbindelse med teknisk gennemgang 2/12-10

11

Ændringsforslag (omtrykt), fra indenrigs- og sundhedsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

3. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 2/12-10 fra Ejendomsforeningen Danmark og Boligselskabernes Landsforening

15

4. udkast til betænkning

16

Henvendelse af 8/12-10 fra Rafn & Søn ApS

17

5. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 65

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om kommentar til henvendelse af 18/11-10 fra Rafn & Søn ApS, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om kommentar til henvendelse af 1/12-10 fra Boligselskabernes Landsforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm.

om retsstillingen for de borgere, der har betalt for meget i grundskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm.

om eventuel udsættelse af behandlingen af lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm.

om, hvorvidt borgere, der har betalt for meget i skat, får det for meget betalte tilbage, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm.

om, hvordan ændringen af beregningen i 2005 kom i stand, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm.

om, hvornår der første gang blev rettet henvendelse til Skat og/eller ministeriet om de forhold, der har givet anledning til dette lovforslag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm.

om, hvorvidt forholdene omkring praksis på dette område er blevet undersøgt på baggrund af de henvendelser, der er kommet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm.

om, hvorvidt en borger i konsekvens af reglerne kan komme ud for betale for høj skat i en årrække, alene fordi man ikke beder om omberegning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm.

om konkrete eksempler på retsstillingen for de berørte borgere i en overgangsperiode på f.eks. 3 år, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm.

om kommentar til notat af 2/12-10 fra Rafn & Søn ApS, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm.

om, hvorvidt det er en grundlovssikret beskyttelse af borgerne, at ingen skat må opkræves uden lov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm.

om, hvornår Skatteministeriet fik kendskab til den manglende efterlevelse af den nuværende bestemmelse i forvaltningen, som lovforslaget nu søger at rette op på, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm.

om, hvornår Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Velfærdsministeriet fik kendskab til den manglende efterlevelse af den nuværende bestemmelse i forvaltningen, som L 65 nu søger at rette op på, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm.

om uddybning af bemærkningen på side 3 i lovforslaget om, at et nyt fradrag vil virke værdiforøgende på ansættelsen af grundværdien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm.

om uddybning af bemærkningen til Rafn & Søns og KL’s høringssvar om, at grundværdierne i 2001 generelt var for lave, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm.

om, hvorvidt Skatteministeriet er enigt i, at grundværdiansættelserne for landets ejendomme generelt er fejlansat for lavt i 2001, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm.

om, hvorvidt der foreligger dokumentation for, at grundværdierne i 2001 generelt var for lave, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm.

om begrundelse af ønsket om at fjerne omberegning ved forhøjelser af allerede eksisterende fradrag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm.

om redegørelse for de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i henhold til den nuværende lovgivning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm.

om, hvorvidt lovforslaget kan indebære situationer, hvor grundejere med identiske ejendomsvurderinger kan blive opkrævet forskellig ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm.

om uddybning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm.

om uddybning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm.

om uddybning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm.

om justering af skatteloftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm.

om, hvem der udførte de systemmæssige ændringer, som i 2005 blev foretaget af det it-system, der beregner ejendomsskatterne for kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm.

om redegørelse for beslutningsprocessen for de systemmæssige ændringer, der i 2005 blev foretaget af det it-system, som beregner ejendomsskatterne for kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm.

om, hvem der er øverste ansvarlige myndighed for at beslutte, gennemføre og teste de systemmæssige ændringer i det it-system, der beregner ejendomsskatterne for kommunerne, som blev foretaget i 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm.

om, hvilket ministerium der har instruktionsbeføjelse over den myndighed, som udførte de systemmæssige ændringer, der i 2005 blev foretaget af det it-system, som beregner ejendomsskatterne for kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm.

om, hvorvidt alle borgere, der har betalt for meget i skat, automatisk ved myndighedernes initiativ får pengene tilbage, eller om det kun er de borgere, der har anlagt sag, som får pengene tilbage, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm.

om, hvordan borgere, som på nuværende tidspunkt har bedt om forhøjelse af fradrag, stilles omberegningsmæssigt for de år, der ligger forud for 1. januar 2011, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm.

om, hvor meget der cirka er opkrævet for meget i ejendomsskat som følge af den ulovhjemlede praksis vedrørende lov om kommunal ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm.

om det fremadrettede samlede årlige provenu samt merprovenu, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm.

om, hvorvidt det er i samtlige af landets kommuner, der uretmæssigt er opkrævet ejendomsskat som følge af den ulovhjemlede praksis vedrørende lov om kommunal ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm.

om, i hvilken periode der uretmæssigt er opkrævet ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm.

om, hvorvidt fradrag ifølge vurderingsloven har indflydelse på grundværdien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm.

om, hvorvidt der i forbindelse med omberegning ved forhøjelse af eksisterende fradrag eksisterer andre problemer end den såkaldte råjordsproblematik, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm.

om omberegningsreglerne i vurderingsloven og ejendomsskatteloven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm.

om, hvor mange sager der ligger hos vurderingsmyndighederne, hvor en borger eller boligorganisation ønsker en nedsættelse af ejendomsvurderingen, men hvor der ikke er truffet afgørelse endnu, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm.

om, hvorvidt det er kommunerne, der har foretaget hidtidige beregninger af skatteloftet efter lov om kommunal ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm.

om kommentar til oplysningen i Jyllands-Postens artikel af 1/12-10

»Skatteministeriet sender aben videre«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm.

om, hvorvidt Kammeradvokaten tager fejl, når han anfører, at det er hans indtryk, at SKAT laver beregningerne af loftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm.

om, hvorvidt det er korrekt, at SKAT har foretaget omberegninger af grundskaffeloftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm.

om, hvorvidt det er korrekt, at SKAT i en bestemt type sager som fast praksis har indberettet ændringer i grundskatteloftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm.

om, hvorvidt de af SKAT foretagne ændringer i grundskatteloftet anses for lovstridige, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm.

om, hvilken lov der regulerer, hvem der foretager beregningerne af loftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm.

om, hvorvidt loftsberegningen er en fejlagtig oplysning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm.

om, hvorvidt en omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18 forudsætter, at man samtidig kan beregne loftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm.

om, hvorvidt Skatteministeriet har modtaget en henvendelse fra KL den 2/12-10, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm.

om, hvorvidt det kan udelukkes, at Skatteministeriet har kendt til den ulovhjemlede ejendomsskatteopkrævning, siden de systemmæssige ændringer af det it-system, der beregner ejendomsskatterne for kommunerne, blev foretaget i 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm.

om, hvorvidt ministeren kan udelukke, at Skatteministeriet har kendt til den ulovhjemlede ejendomsskatteopkrævning siden 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm.

om, hvorvidt det kan udelukkes, at Skatteministeriet har kendt til den ulovhjemlede ejendomsskatteopkrævning siden 2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm.

om, hvorvidt det kan udelukkes, at Skatteministeriet har kendt til den ulovhjemlede ejendomsskatteopkrævning siden 2007, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm.

om kommentar til artikel i Jyllands-Posten 3/12-10 »Bertel Haarder beskyldes for at luske skattelov igennem«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm.

om, hvordan ministeren har beregnet det økonomiske omfang af tilbagebetalingen af for meget betalt ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm.

om, hvorvidt en vedtagelse af loven betyder, at borgere efter 1/1-11 ikke kan søge omberegning af fradrag for grundforbedringer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm.

om beregningsgrundlaget for grundskatten på grunde, der er udmatrikuleret efter 2001, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm.

om den konkrete konsekvens af det af Rafn & Søn ApS fremsatte ændringsforslag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm.

om, hvorvidt der er private eller almene udlejere, som i god tro har fået nedsat deres ejendomsskat i perioden 2005-2010, som på grund af dette lovforslag kommer til at opleve en stigning i ejendomsskatten i 2012, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm.

om udgifter til grundskyld, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm.

om en skematisk oversigt over samtlige lovforslag om ejendomsskat fra 2002 til og med 2010, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm.

om kommentar til henvendelse af 2/12-10 fra Ejendomsforeningen Danmark og Boligselskabernes Landsforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm.

om oversendelse af ministrenes talepapirer til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A-F i forbindelse med det åbne samråd 8/12-10 i Kommunaludvalget, til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm.

om kommentar til henvendelse af 8/12-10 fra Rafn & Søn ApS, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm.

om klarlægning af problemet i 2010 i forbindelse med notat fra Kammeradvokaten, til indenrigs- og sundhedsministeren

66

Spm.

om, hvorfor det tog 7 måneder fra nævnets afgørelse til Kammeradvokaten blev forespurgt om sagen, til indenrigs- og sundhedsministeren

67

Spm.

om en mere præcis besvarelse af L 65 - spørgsmål 9, til indenrigs- og sundhedsministeren

68

Spm.

om, hvordan en bestemmelses virkning kan være »utilsigtet«, til indenrigs- og sundhedsministeren

69

Spm.

om, hvorfor det var SKAT, der tog initiativ til en undersøgelse af omberegningsreglen gennem Kammeradvokaten, til indenrigs- og sundhedsministeren

70

Spm.

om en præcisering af svar på L 65 - spørgsmål 15, da der alene er foretaget en gennemgang af råjordsprincipperne, til indenrigs- og sundhedsministeren

71

Spm.

om, hvorvidt regeringen kan dokumentere, at grundværdierne var for lave i 2001, til indenrigs- og sundhedsministeren

72

Spm.

om, hvorvidt man har overblik over, hvilke grundværdier der var lave og hvilke, der ikke var, til indenrigs- og sundhedsministeren

73

Spm.

om, hvorvidt grundværdierne efter SKAT's overtagelse af vurderingsopgaven også var for lave, til indenrigs- og sundhedsministeren

74

Spm.

om, hvorvidt ministeren ville finde en omberegning urimelig, hvis fradraget eksempelvis var forhøjet til 50.000 kr., til indenrigs- og sundhedsministeren

75

Spm.

om en uddybning af, om det ikke er hensigtsmæssigt at skabe sig et samlet overblik over økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget, hvorved Folketinget ville have mulighed for at tage stilling til lovforslaget på et oplyst grundlag, til indenrigs- og sundhedsministeren

76

Spm.

om, at fradragsreglen ikke udspringer af samme hensigter som de tre omberegningsregler vedrørende grundværdi, til indenrigs- og sundhedsministeren

77

Spm.

om, hvorvidt det er en fejl, når det i svar på L 65 – spørgsmål 35 anføres, at der kun er opkrævet uretmæssig skat i perioden 2007-2010, til indenrigs- og sundhedsministeren

78

Spm.

om, hvorvidt grundværdien påvirkes eller ikke påvirkes, til indenrigs- og sundhedsministeren

79

Spm.

om, hvorvidt SKAT kan foretage omberegninger efter § 1, stk. 5, »i forbindelse med«, at SKAT laver beregning efter vurderingslovens § 33, stk. 2, til indenrigs- og sundhedsministeren

80

Spm.

om, hvorvidt de omberegninger, der omtales i L 65 – spørgsmål 44, jf. Kammeradvokatens notat, side 11, tillige er § 33, stk. 2-beregninger, til indenrigs- og sundhedsministeren

81

Spm.

om, hvordan SKAT kan foretage omberegninger af loftet i flere tilfælde, når det samtidig af skatteministeren til Skatteudvalget er oplyst, at SKAT kun kan »se«de kommunale beregninger, til indenrigs- og sundhedsministeren

82

Spm.

om en præcisering af besvarelse af svar på L 65 – spørgsmål 60, til indenrigs- og sundhedsministeren

83

Spm.

om sagsbehandlingstiden i landets vurderingsankenævn gennemsnitligt ligger på 36 måneder, til indenrigs- og sundhedsministeren

84

Spm.

om oversendelse af opgørelse over sagsbehandlingstider på sager vedrørende fradrag i forholdt til ændring af ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren

85

Spm.

om, hvornår Skatteministeriet blev opmærksomt på sagsbehandlingstidens længde i vurderingsankenævn, til indenrigs- og sundhedsministeren

86

Spm.

om, hvilke tiltag ministeren har iværksat for at forkorte sagsbehandlingstiden af sager vedrørende fradrag i forhold til ændring af ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren

87

Spm.

om, hvad årsagen til den lange sagsbehandlingstid ved vurderingsankenævnene er, til indenrigs- og sundhedsministeren

88

Spm.

om, hvornår hvert enkelt vurderingsankenævn har oprettet et sekretariat til betjening af vurderingsankenævnet, til indenrigs- og sundhedsministeren

89

Spm.

om, hvad omfanget af ubehandlede sager vedrørende borgeres ønske om fradrag i forhold til ændring af ejendomsskat er for nuværende, til indenrigs- og sundhedsministeren

90

Spm.

om, hvad omfanget af ubehandlede sager er hos vurderingsankenævnene opgjort på år i perioden 2005-2010, til indenrigs- og sundhedsministeren

91

Spm.

om en skematisk oversigt over, hvor mange ankesager vedrørende ønsket fradrag i forhold til ændring af ejendomsskat, der er behandlet, blevet afslået eller har fået medhold, til indenrigs- og sundhedsministeren

92

Spm.

om, hvorvidt der er en 3-årig tilbagebetalingsregel gældende på området, til indenrigs- og sundhedsministeren

93

Spm.

om bekræftelse af, at alle, der har indgivet en klage over fradrag i 2010, får omberegnet grundskylden for perioden 2005-2010 efter de nugældende regler, til indenrigs- og sundhedsministeren

94

Spm.

om bekræftelse af, at en almen udlejer, der har fået nedsat ejendomsskatten i for eksempel 2006, som følge af dette lovforslag vil opleve en stigning i ejendomsskatten i 2012, til indenrigs- og sundhedsministeren

95

Spm.

om en præcisering af L 65 - spørgsmål 2 og 59, til indenrigs- og sundhedsministeren

96

Spm.

om præcisering af ændringen af § 1, stk. 5, i lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 65

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm.

om, hvordan en ikke-lovhjemlet overbeskatning vedrørende lov om kommunal ejendomsskat overhovedet kan finde sted, til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren

B

Samrådsspm.

om, i hvor lang tid Skatte- og/eller Indenrigsministeriet (det tidligere Velfærdsministerium) har haft kendskab til den manglende efterlevelse af den nuværende bestemmelse i forvaltningen, til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren

C

Samrådsspm.

om, hvilken myndighed der har ansvaret for den ikke-lovhjemlede overbeskatning vedrørende lov om kommunal ejendomsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren

D

Samrådsspm.

om, hvad skatteministeren henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren fremadrettet vil gøre for at sikre, at alle borgere, som har betalt for meget i skat, får refunderet de beløb, som de har betalt for meget, til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren

E

Samrådsspm.

om en redegørelse for, hvordan forvaltningen angående loftsbestemmelsen og overbeskatningen er i overensstemmelse med skattestoppet, til indenrigs- og sundhedsministeren og skatteministeren

F

Samrådsspm.

om, hvilket problem ministeren ønsker at løse med L 65, til indenrigs- og sundhedsministeren

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →